7 mægtige slægter der gik under

Faderløs dreng bliver verdens hersker

1206-1368: Djengis Khan samlede de mongolske klaner under sig. Han slap sine frygtede rytter-krigere løs i Centralasien. Hans efterkommere endte som kejsere af Kina.

Fremtiden ser i 1175 dyster ud for den 13-årige Temüdjin. Hans far, en mongolsk klanleder, er netop blevet myrdet. Familien mister status og må overleve som ludfattige nomader.

Gennem alliancer og løfter om plyndringstogter formår den snu Temüdjin imidlertid at stige i graderne og samle Mongoliets klaner under sig. Tre år senere, i 1209, indtager hans krigere det nordlige Kina, og erobringstogterne fortsætter.

På tværs af Asien og helt til Østeuropa bliver folkeslagene underlagt mongolerne. Temüdjins høvdinge er så stolte af deres leder, at de giver ham titlen “Djengis Khan” – Verdens Hersker.

Djengis selv er tilfreds med tilnavnet, og han nyder livet som erobrer. Ifølge ham er den største lykke “at besejre sine fjender, at jage dem foran sig, frarøve dem deres rigdom, se deres kære badet i tårer og tage deres koner og døtre i favn”.

Efter Djengis’ død udvider sønnen Ögödei riget. Med erobringen af Persien i 1230 dækker imperiet 24 millioner km² – ca. 20 pct. af klodens landjord. Barnebarnet Khubilai erobrer hele Kina og grundlægger Yuan-dynastiet.

Kineserne vælter imidlertid det upopulære dynasti i 1368, og det mongolske imperium kollapser. Men Djengis’ blod ruller stadig. DNA-analyser synes at vise, at 16 millioner asiater nedstammer fra ham.

Stormand siger kongen imod

1080-1287: Slægten Hvide ejede store landområder, og familien deltog også i magtspillet om den danske trone. Nedturen begyndte, da en Hvide i overværelse af hele hoffet modsagde kongen.

Et uventet syn møder Asser Rig, da stormanden omkring år 1100 vender hjem fra krig. Da han drog ud, var hustruen Inge gravid. Hun lovede at udstyre den lokale kirke med et tårn, hvis hun fik en søn. På lang afstand kan Asser nu se to tårne – ét for hver af tvillingerne Esbern og Absalon.

Historien om Fjenneslev Kirkes tårne er en skrøne, men drengene er virkelige. De tilhører Danmarks mægtigste slægt i den tidlige middelalder: Hviderne. Sønnerne hjælper i 1157 prins Valdemar til magten. Som tak bliver Esbern kongens rådgiver, mens Absalon får titel af biskop. Hviderne står på samfundets top.

Godt et århundrede senere slår forholdet til tronen revner. Stig Andersen Hvide, der er marsk – dvs. Danmarks militære leder – nægter i 1276 at aflægge troskabsed. Kong Erik Klipping er blevet for mægtig, mener Stig.

Da kongen 10 år senere bliver myrdet af maskerede gerningsmænd i Finderup Lade i Jylland, retter mistanken sig mod Marsk Stig, der året efter bliver erklæret fredløs. Efter Stigs fald svinder Hvidernes rigdom og magt, og slægten dør ud i 1500-tallet.

Bankfamilie regerer Vatikanet

1360-1737: Bønder af Medici-familien fik succes som klædehandlere og stiftede Europas mest magtfulde bank. Konger og paver lånte af Medicierne til at bekoste krige, byggerier og en ødsel livsstil.

Selvom Giovanni de’ Medici rider på et ydmygt æsel, er bankmanden formentlig 1400-tallets rigeste privatperson. Giovannis bank, Banco dei Medici, er Europas største med filialer i flere lande.

Medicierne har paven som kunde, hvilket lokker konger og fyrster til også at optage lån i banken; eksempelvis låner Englands Edward 4. hos Giovanni for at finansiere sin hær under Rosekrigene (1455-1485). Renterne fra de mange prominente låntagere skæpper godt i kassen.

Medicierne har oparbejdet en formue gennem handel med silke og brokade. Takket være gode alliancer og strategiske ægteskaber har Giovannis familie samlet indflydelse i Firenze, en af Italiens stærkeste bystater.

Efter den æsel-ridende bankchefs død i 1429 overtager sønnen Cosimo forretningen. På dette tidspunkt er familien så rig, at Cosimo kan strø om sig med penge til tidens største begavelser – såsom multikunstneren Michelangelo.

Familien er ligeledes med til at bekoste arkitekten Filippo Brunelleschis byggeri af Firenzes vartegn: Cattedrale di Santa Maria del Fiore, byens domkirke.

Det gode forhold til Vatikanet betyder også, at fire paver og adskillige kardinaler i perioden 1513 til 1605 er af Medici-slægten. Magtkampe i Firenze og en nedgangstid for bystaten i 1600-tallet udhuler dog familiens magt. Da Gian Gastone de’ Medici udånder i 1737, uddør slægtens mandlige linje.

Taberne vinder engelsk slægtsfejde

1587-1714: Mary Stuart og Elizabeth var slægtninge og kunne begge gøre krav på den engelske trone. Selvom Elizabeth fik Mary halshugget, sejrede Stuart-slægten i sidste ende.

Dronning Elizabeth 1. er lettet, da bødlens økse i 1587 skiller Mary Stuarts hoved fra kroppen. Nu er Elizabeth sluppet af med sin farligste rival – sin fætters datter.

Striden mellem de to kvinder begynder, da dronning Mary af Skotland i 1560 mister sin mand – Frans 2. af Frankrig. Mary må forlade Frankrig og vender hjem til sin skotske trone, hvor hun optræder arrogant og gør sig upopulær.

I 1567 tvinger den skotske adel Mary til at abdicere – vreden flyder over, da dronningen kommer under mistanke for at have været med til at myrde sin nye ægtemand, lord Darnley.

Af frygt for sit liv flygter Mary sydpå til sin slægtning Elizabeth 1. af England.

Den katolske Mary er oldebarn til Englands Henrik 7., og størstedelen af landets mange katolikker anser hende for at være deres retmæssige regent. De ønsker at se hende på tronen frem for den protestantiske Elizabeth.

For at sikre sin magt sætter Elizabeth derfor Mary i husarrest. Efter 18 års fangenskab får dronningen nys om et komplot mod hende – ledet af Mary. Kort efter falder bødlens økse.

Stuart-slægten vinder dog til sidst, for Elizabeth dør barnløs i 1603. Jakob, Marys søn af andet ægteskab, får Elizabeths trone og hersker over England, Skotland og Irland.

Den sidste Stuart-regent bliver dronning Anne. Efter hendes død i 1714 overtager det fjernt beslægtede huset Hannover den britiske trone.

Kongeslægt overlever Den Franske Revolution

1589-1848: Henrik 4. satte sig på Frankrigs trone som den første regent af Bourbon-dynastiet. I de følgende århundreder herskede slægten over det franske rige, og end ikke revolutionen i 1789 formåede at stoppe de succesrige Bourboner.

Da Henrik 3. af Frankrig dolkes ihjel i 1589, står den franske kongeslægt, huset Valois, uden mandlige arvinger. Tronen tilfalder derfor retmæssigt Henrik af Bourbon.

Men før protestanten Henrik kan få kronen på hovedet, skal han konvertere og blive katolik. Han bemærker efter sigende kækt: “Paris er vel en [katolsk] messe værd”.

I 199 år sidder Bourbonerne på magten, indtil hungersnød udløser en revolution i 1789. Den uduelige kong Ludvig 16. bliver afsat og henrettes fire år senere. Kort efter overtager Napoleon Bonaparte magten i Frankrig, men efter hans nederlag ved Waterloo i 1815 bliver Ludvig 16.s bror Louis Stanislas Xavier indsat som konge.

Bourbonerne afsættes dog igen ved en ny revolution i 1848, og i dag er efterkommerne spredt for alle vinde.

En af dem er den 64-årige inder Balthazar Napoleon de Bourbon. Balthazar hævder at nedstamme fra grev Jean Philippe de Bourbon, der var hofmand hos Indiens stormogul Akbar 1. i 1600-tallet. Afstamningen er dog aldrig blevet endegyldigt bevist.

Familie myrdes med koldt blod

1612-1918: Slægten Romanov forvandlede Rusland til en stormagt, men zarfamilien lider en grufuld skæbne, da den ender i hænderne på landets kommunister.

Da 16-årige Mikhail Romanov i 1612 får tilbudt zartitlen, brister han i gråd. Mikhail ved, at hoffet er et livsfarligt sted med snigmord og komplotter, hvor adelsfolk kæmper om magten. For at slutte fred er parterne dog blevet enige om at pege på Mikhail – barnebarn af Fjodor 1. Ivanovitj, den sidste zar i det foregående Rurik-dynasti.

Trods sin modvilje mod at blive zar hersker Mikhail med stor succes, og slægten Romanov sidder på tronen de næste godt 300 år. I denne periode bliver Rusland en stormagt – bl.a. takket være den foretagsomme zar Peter den Store (1672-1725), der grundlægger Ruslands flåde.

Landets konservative adel modsætter sig dog reformer af landbruget og industrien, så Rusland i løbet af 1800-tallet sakker bagud i forhold til resten af Europa. Folket sulter og gør i 1917 oprør mod zar Nikolaj 2.

Zarfamilien bliver taget til fange af Lenins bolsjevikker, som iskoldt henretter familien med geværskud og bajonetstik i 1918.

Enkelte medlemmer af Romanov-slægten når at flygte ud af Rusland, og mindst fire nulevende efterkommere gør i dag krav på titlen som Ruslands hersker. Blandt dem er den spanskfødte storfyrstinde af Rusland, Maria Vladimirovna – tipoldebarn af zar Alexander 2.

Kurfyrste ender med kejsertitel

1025-1918: Den ambitiøse fyrsteslægt Hohenzollern begyndte som ærgerrige udkantskonger, men vandt den tyske kejsertrone. Tiden på magtens tinder endte med 1. verdenskrig.

I 1000-tallet e.Kr. opfører adelsmanden Burkhard en borg ved Stuttgart i det sydvestlige Tyskland for at udstille sin magt og rigdom. Borgen er placeret på højdedraget Hohenzollern, der kommer til at lægge navn til Burkhards efterkommere.

Slægten bliver i 1415 grever af Brandenburg. Med titlen følger en prestigefyldt plads blandt de ni såkaldte kurfyrster, som afgør, hvem der skal være tysk-romersk kejser.

Den ambitiøse Hohenzollern-familie udvider i 1618 grevskabet ved at indgå i en personalunion med naboen, hertugdømmet Preussen. Selvsikker ophøjer fyrst Frederik i 1701 sit rige til kongedømmet Preussen – med sig selv som kong Frederik 1.

Ved dannelsen af Det Tyske Kejserrige i 1871 er Preussen den stærkeste af de tyske stater, og kejsertitlen tilfalder Hohenzollern-familien.

Slægten sidder på magten under 1. verdenskrig, men efter krigsnederlaget bliver kejser Wilhelm 2. tvunget i eksil. Frem til sin død lever den forbitrede ekskejser på det hollandske gods Doorn, hvor han afreagerer ved at fælde træer.

Slægtens nuværende overhoved er Wilhelm 2.s tipoldebarn, den 46-årige prins og forretningsmand Georg Friedrich, der flirter med tanken om en dag at blive tysk kejser.