Oldtidens babyloniske konger var frygtede.
I 600-tallet f.Kr. knuste de Assyrien, og Babylons berømte Nebukadnesar 2. kvaste få årtier efter jøderne i Palæstina.
Men den barske konge var hvert år tvunget til at deltage i en over tusind år gammel og temmelig ydmygende begivenhed.
Under akitu-højtiden om foråret hædrede babylonierne guden Marduk, og kongen skulle vise sig værdig som gudens tjener.
I Marduks tempel måtte han derfor lægge sin krone. Herefter gav ypperstepræsten herskeren en syngende lussing.
Klasket skulle være så hårdt, at tårerne flød. De salte tårer beviste nemlig kongens ydmyghed.