Tre engelske dykkere og et hold marinearkæologer har siden 2008 holdt på en hemmelighed af de helt store. I løbet af 14 år har de bjerget vraget af Gloucester – et kongeskib fra 1654 med en højdramatisk historie.
Nu er de omsider parat til at dele nyheden med resten af verden.
Gloucester var den 6. maj 1682 på vej sydpå langs den engelske kyst, da Nordsøens kraftige vinde fik skibet til at gå på grund ud for Norfolks kyst. Ombord var bl.a. hertugen af York, den senere Jakob 2. af England (James 2.) og John Churchill den senere hertug af Marlborough og forfader til Winston Churchill.
Begge VIP-gæster overlevede skibsforliset, mens ca. 250 besætningsmedlemmer omkom.