En avanceret scanner har gjort det muligt for franske forskere at læse otte censurerede brev, som den svenske greve Axel von Fersen skrev til Frankrigs dronning Marie Antoinette.
Forskerne kan derfor – med 230 års forsinkelse – omsider besvare spørgsmålet: Var von Fersen dronningens nære ven eller hendes elsker?
Brevene blev sendt til Marie Antoinette under den franske revolution, mens hun og hendes ægtemand – Ludvig 16. – sad fængslet.
Kobber gjorde teksten læselig
De revolutionære åbnede alle breve til og fra dronningen – og stregede sætninger ud, som dronningen ikke måtte læse.
En såkaldt XRS-scanner har gjort det muligt for franske forskere at bringe de overstregede linjer frem i lyset, fordi blækken som censorerne brugte, havde et andet indhold af kobber end den, von Fersen skrev med.