Anne Boleyn, mor til dronning Elizabeth 1., blev i 1536 henrettet for utroskab mod sin mand – og datterens far – Henrik 8.
Faren blev først efterfulgt af Elizabeths halvbror Edward og siden af hendes halvsøster, Maria. Eftersom begge døde efter kort tid på tronen, blev Elizabeth dronning i 1558.
Alle forventede, at hun ville gifte sig, men hun afslog ethvert frieri og regerede England uden en ægtemand. Det rygtedes dog, at hun havde et forhold til sin staldmester, Robert Dudley.
Hendes styre blev udfordret af Englands katolikker, som hellere så hendes slægtning Maria Stuart på tronen.
Da Maria blev styrtet fra sin skotske trone, lod Elizabeth hende bo i England. Rygter om, at den skotske eks-dronning konspirerede mod det engelske kongehus, fik dog Elizabeth 1. til at godkende henrettelsen af Maria Stuart.
Dette medvirkede til, at det katolske Spanien sendte en stor armada imod England for at invadere landet. Flåden og det dårlige engelske vejr slog dog angrebet tilbage, hvilket øgede Elizabeths popularitet.
Henrik 8. vender den katolske kirke ryggen
Da Henrik 8.s første dronning ikke havde held til at føde ham nogen mandlige tronarvinger, ville han skilles fra hende, så han kunne gifte sig med hofdamen Anne Boleyn.
For at gennemføre giftermålet blev kongen imidlertid tvunget til at bryde med paven og den katolske kirke. Henrik 8. gjorde derfor sig selv til den engelske kirkes overhoved og kunne dermed gifte sig på ny.
Men heller ikke Anne Boleyn fødte ham nogen sønner, kun datteren Elizabeth.
Mod alle odds blev hun det af Henriks børn, som holdt sig længst på Englands trone – knap 45 år. Hun forsøgte at hele splittelsen mellem landets protestanter og katolikker, og i modsætning til sin søster forfulgte hun ikke sine modstandere.
Elizabeth 1. havde dog et net af hemmelige agenter, som skulle afsløre alle potentielle trusler mod hende.