The Picture Art Collection/Imageselect

Elizabeth 1.: Jomfruen på tronen

Det lå ikke i kortene, at bindegale Henrik d. 8.s datter skulle blive Englands dronning, men Elizabeth 1. regerede fra 1558-1603 og sad dermed længere tid end nogle af hendes søskende.

Anne Boleyn, mor til dronning Elizabeth 1., blev i 1536 henrettet for utroskab mod sin mand – og datterens far – Henrik 8.

Faren blev først efterfulgt af Elizabeths halvbror Edward og siden af hendes halvsøster, Maria. Eftersom begge døde efter kort tid på tronen, blev Elizabeth dronning i 1558.

Alle forventede, at hun ville gifte sig, men hun afslog ethvert frieri og regerede England uden en ægtemand. Det rygtedes dog, at hun havde et forhold til sin staldmester, Robert Dudley.

Hendes styre blev udfordret af Englands katolikker, som hellere så hendes slægtning Maria Stuart på tronen.

Da Maria blev styrtet fra sin skotske trone, lod Elizabeth hende bo i England. Rygter om, at den skotske eks-dronning konspirerede mod det engelske kongehus, fik dog Elizabeth 1. til at godkende henrettelsen af Maria Stuart.

Dette medvirkede til, at det katolske Spanien sendte en stor armada imod England for at invadere landet. Flåden og det dårlige engelske vejr slog dog angrebet tilbage, hvilket øgede Elizabeths popularitet.

Jakob 6. af Skotland blev kronet som Jakob 1. af England efter Elizabeth 1.s død.

© Print Collector/Getty Images

Henrik 8. vender den katolske kirke ryggen

Da Henrik 8.s første dronning ikke havde held til at føde ham nogen mandlige tronarvinger, ville han skilles fra hende, så han kunne gifte sig med hofdamen Anne Boleyn.

For at gennemføre giftermålet blev kongen imidlertid tvunget til at bryde med paven og den katolske kirke. Henrik 8. gjorde derfor sig selv til den engelske kirkes overhoved og kunne dermed gifte sig på ny.

Men heller ikke Anne Boleyn fødte ham nogen sønner, kun datteren Elizabeth.

Mod alle odds blev hun det af Henriks børn, som holdt sig længst på Englands trone – knap 45 år. Hun forsøgte at hele splittelsen mellem landets protestanter og katolikker, og i modsætning til sin søster forfulgte hun ikke sine modstandere.

Elizabeth 1. havde dog et net af hemmelige agenter, som skulle afsløre alle potentielle trusler mod hende.

© Ian Dagnall Computing/Imageselect

Hvad skete siden?

Elizabeth valgte aldrig en tronarving. Grunden er måske, at hun ville undgå interne stridigheder i landet. Hendes nærmeste medarbejdere havde dog en plan, som de søsatte efter hendes død.

1603

Den 24. marts – samme dag som dronning Elizabeth dør – udråbes den skotske regent, Jakob 6., til konge af England.

Han er efterkommer af den engelske kong Henrik 7., hvis datter Margaret var Jakobs oldemor og storesøster til Elizabeths far, Henrik 8.

1603

Den 25. juli bliver Jakob 1. kronet i London. Indtil nu har han styret Skotland som Jakob 6.

Dermed erstattes kongeslægten Tudor af slægten Stuart på den engelske trone.

1642

Den engelske borgerkrig bryder ud som kulminationen på en konflikt mellem kongemagten og det engelske parlament.

Konflikten menes at være grundlagt allerede i Jakob 1.s regeringsperiode.