Forskere løser mysteriet om svenske Karl 12.'s død

Ble Karl 12. myrdet av sine krigstrette tropper, eller ramte en norsk kugle den svenske konge? Siden 1718 har historikere debatteret spørgsmål. Nu mener et hold finske forskere, at de har løst gåden.

Ble Karl 12. myrdet av sine krigstrette tropper, eller ramte en norsk kugle den svenske konge? Siden 1718 har historikere debatteret spørgsmål. Nu mener et hold finske forskere, at de har løst gåden.

Nationalmuseum/Gustaf Cederström

Om aftenen den 30. november 1718 inspicerede Karl 12. sine styrker, mens de belejrede den norsk-danske fæstning Frederiksten. Pludselig blev den svenske konge ramt i tindingen og døde på stedet.

Så meget har historikere hidtil kunne enes om. Hvem der affyrede det dræbende skud, har derimod været debatteret i 300 år.

Var det en dansk eller norsk soldat oppe fra fæstningen? En af Karl 12s egne krigstrætte soldater? Eller måske den franskfødte officer André Sicre, som Karls svoger havde hyret til at snigmyrde kongen?

Nu mener finske forskere fra Uleåborgs universitet at have fundet svaret.

Karls grav er blev åbnet tre gange siden hans død i 1718. Disse tegninger af skaderne på kongens kranie stammer fra gravåbningen i 1917.

© Livrustkammaren

Små jernkugler spredte død

Forskerne foretog retsmedicinske undersøgelser af den såkaldte Krigerkonges kranie og prøveaffyrede ammunition af samme type, som soldaterne anvendte under belejringen.

Ingen håndvåben viste sig imidlertid at kunne genskabe de voldsomme skader, der ses på kongens kranie. Det kunne derimod 1700-tallets kanonkugler. Frederiksten affyrede såkaldte kardæskskud mod svenskerne – det vil sige ladninger af små jernkugler.

Ud fra skaderne i kongens kranie vurderer forskerne, at den dræbende kugle fløj med 200 m i sekundet – en hastighed der passer med, at kardæskens indhold havde tilbagelagt de par hundrede meter mellem Frederiksten fæstning og svenskernes løbegrav.