Hvem var Harald Blåtand?
Harald Blåtand var Danmarks konge fra omkring 958 til ca. 987, og få regenter i den danske kongerække har et lige så imponerende CV som den frygtindgydende viking.
Han sikrede sig magten i hele Danmark, efter at han overtog tronen fra sin far, Gorm den Gamle. Han erobrede dele af Norge, kæmpede mod den tyske kejser om herredømmet over Sønderjylland, og i kongebyen Jelling opførte han de to ikoniske gravhøje og den første kirke i Danmark.
Harald Blåtand var en magtfuld konge, der formåede at samle nok mænd til at gennemføre flere prestigeprojekter.
I sin regeringstid udbyggede han bl.a. fæstningsværket Dannevirke og opførte i alt fem ringborge, der styrkede Danmarks forsvar mod angreb udefra.
Harald Blåtand opførte bl.a. vikingeborgen Trelleborg, der var en massiv fæstning bygget på et smalt næs med åer på begge sider, der gjorde den næsten uindtagelig. Trelleborg bestod af en indre ringvold samt en såkaldt forborg. Den inderste vold vurderes til at have været 17 meter bred og 5 meter høj og bygget af 25.000 kubikmeter jord, sten og tømmer.
Harald Blåtand døbte Danmark
Harald Blåtands måske største bedrift var dog at lade sig døbe og gøre Danmark kristent. Som der står mejslet i den største af i alt to Jellingsten, som han opførte:
“Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald som vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne”.
Harald Blåtand blev døbt i ca. år 965, hvilket gjorde ham til den første kristne konge i Danmark.
Ifølge de historiske krøniker lod han sig døbe efter at have overværet den kristne munk Poppo holde ildglødende jern i sine bare hænder uden at blive forbrændt.
“Miraklet” var ifølge Poppo et bevis på, at Gud eksisterede, og Harald Blåtand blev altså overbevist om Guds og Jesus Kristi guddommelige storhed.
Omvendelsen af hans undersåtter skete dog ikke fra den ene dag til den anden, og det var først i slutningen af vikingetiden, omkring år 1050, og adskillige årtier efter hans død, at de fleste vikinger var blevet kristne.
Harald Blåtands tilhørssted var i mange år omgærdet med mystik, men i 2013 slog Nationalmuseet i Danmark fast, at den betydningsfulde konge levede i Jelling.
Udgravninger viser nemlig, at en kæmpe palisade på 1,4 kilometer, der omkranser Harald Blåtands kongsgård, blev opført i år 968 – altså midt i hans regeringsperiode. Ifølge arkæologer slår fundet fast, at Harald Blåtand boede i Jelling.
Hvad er Jellingstenene?
Jellingstenen er en dåbsattest
Jellingstenene er to runesten, som begge stammer fra 900-tallet og er placeret foran Jelling Kirke i Sydjylland, Danmark.
Den mindste Jellingsten er den ældste, og den er rejst af Harald Blåtands far, kong Gorm den Gamle, som et mindesmærke over hans hustru, dronning Thyra Danebod.
Stenen er dateret til omkring år 950. Det gør stenen til den ældste bevarede danske kilde, hvor betegnelsen “Danmark” nævnes.
Den ene side af den store Jellingsten er prydet med et dyr i kamp med en slange, hvilket er et typisk symbol fra vikingetiden. Den anden side markerer overgangen til kristendommen med et billede af en Kristus-lignende figur.
Den største Jellingsten er formodentlig rejst omkring år 965 af Harald Blåtand til minde om sine forældre. Runeskrift på stenen fortæller, hvordan han samlede det danske rige og gjorde det kristent.
Den største Jellingsten bliver også kaldt for Danmarks dåbsattest, fordi det er den første kilde, som erklærer landet for kristent.
Hvordan døde Harald Blåtand?
Harald Blåtand døde af pil i numsen
Harald Blåtand opførte et monument for sine forældre af kærlighed, men forholdet til hans egen søn Svend Tveskæg var mildest talt noget mere anstrengt.
Svend Tveskæg kritiserede faren ved enhver lejlighed og ønskede at overtage magten fra den gamle konge.
Harald Blåtand nægtede, og snart var far og søn i en dødelig fejde med hinanden om Danmarks trone.
Under en drabelig kamp på den danske halvø Helgenæs omkring år 987 blev Harald Blåtand dødeligt såret.
Der findes to forskellige historier om, hvordan dette skete.
I Saxos Danmarkskrønike står der: “Harald på Helgenæs (Harald Blåtand, red.) berettede sin nødstørft. Her skød en af Svends (Tveskæg, red.) mænd, Toke, kongen i bagdelen. Han blev såret og bragt til sine frænder på Jomsborg, hvor han døde. Han blev begravet i Roskilde i den kirke, han selv havde ladet bygge”.
Ifølge Jomsvikinge-sagaen (jomsvikingerne var en dansk krigerorden under kongen, red.) blev Harald Blåtand såret på Bornholm.
Her står der: “Harald om aftenen lå på knæ foran et bål for at varme sig, da Svends fosterfader Palnatoke kom til. Han lagde nu en pil på strengen og skød til kongen, og således beretter de fleste kyndige mænd, at pilen fløj lige i bagdelen på kongen og langs igennem ham og kom frem i munden, og kongen faldt straks død til jorden. Kong Haralds lig blev jordet i Roskilde”.