Her mødte kongen døden

Henrik 6. gik uroligt rundt i sin celle i borgen Tower of London. Rummet var trangt, men dog veludstyret – selv om han var fange, var han trods alt kongelig. Kongen havde allerede én gang siddet indespærret i Tower, for borgerkrigen mellem hans egen slægt Lancaster på den ene side og slægten York på den anden havde raset i årevis. Undervejs var det lykkedes hans fjender at få ham afsat og fængslet. Siden lykkedes det hans beslutsomme hustru, Margrete af Anjou, at få ham befriet ved hjælp af franske allierede. Hun fik ham også kortvarigt genindsat på Englands trone. Denne gang var situationen værre. Borgerkrigen, som siden er blevet kendt som Rosekrigene, var efterhånden vundet af Henriks fjender – og, endnu værre, var hans søn, kronprinsen, blevet dræbt i et af slagene.
Meddelelsen om sønnens død havde fået mørket til at sænke sig uigenkaldeligt over kongens forpinte sind. Henriks hvileløse vandren blev afbrudt af vagten, der præsenterede hertug Richard af Gloucester for den tilfangetagne konge. Den tunge dør til cellen faldt i. For Henrik var hertug Richard alt andet end en venskabelig besøgende; Richard var bror til den mand, som havde overtaget Henriks trone. Ingen ved i dag præcis, hvad der siden hændte den aften, men næste morgen blev Henrik 6. fundet død på sin celles stengulv. Kongekronen var uigenkaldeligt gledet ham af hænde.

Da de dramatiske begivenheder udspillede sig i Tower i 1471, var borgen næsten 400 år gammel. Efter sin erobring af England i 1066 havde normannerkongen Vilhelm Erobreren opført en borg af træ og jord, dér hvor Tower ligger i dag. Stedet var perfekt, beskyttet mod angreb af Themsen på den ene side og af den romerske bymur på den anden. Samtidigt blev borgen den første bygning, tilrejsende til London så, når de kom sejlende op ad Themsen.
I 1078 havde Vilhelm Erobreren et så fast greb om England, at han erstattede træborgen med en solid stenborg. Den stod færdig i slutningen af 1000-tallet. Et par hundrede år senere fik borgen tilnavnet “The White Tower”, da Henrik 3. lod den hvidskure. I de år blev borgens ringmur udvidet flere gange og fik tilføjet massive tårne. I 1800-tallet blev en kaserne med plads til 1000 mand bygget inden for ringmuren. I sin over 900 år lange historie har Tower of London haft talrige funktioner: kongelig residens, våbenarsenal, hjemsted for kongens møntproduktion. Stedet husede også i århundreder kongens personlige zoologiske have – under Elizabeth 1. blev dyreparken oven i købet åbnet for byens borgere visse dage.
Mest berømt er Tower for sin rolle som fængsel og henrettelsesplads for landets mest fornemme borgere. I 1483 røg to kongesønner i Tower. Drengene blev fængslet af deres onkel og forsvandt siden sporløst. Historikerne mener, at onklen lod dem dræbe for selv at blive kronet som Richard 3.Under Henrik 8. blev kongens mest betroede rådgivere, sir Thomas More, henrettet her. Det samme gjorde to af Henriks hustruer – først Anne Boleyn i 1536 og siden Cathrine Howard seks år senere. Sidstnævnte øvede sig aftenerne inden sin henrettelse i at lægge hovedet på blokken på værdig vis. Tyve år senere sad Henriks datter, den senere dronning Elizabeth, fængslet i Tower i to måneder – hun var anklaget for et komplot mod sin halvsøster, Mary 1, hende, der siden blev kaldt bloody Mary.
I dag er Tower of London især en turistattraktion, men borgen fungerer stadig som værn for de britiske kronjuveler. Her har de været opbevaret siden 1303.

Websites:
https://www.hrp.org.uk/tower-of-london/history-and-stories/