“Hvad jeg har lidt, kan jeg ikke beskrive”

Som mor til ni børn vidste den britiske dronning Victoria alt om, at livet som gift kvinde i 1800-tallet ikke var nogen dans på roser. I et brev til sin nygifte datter, der også hed Victoria, fortæller hun om sorgen ved at overgive sine døtre til ægtesengens rædsler.

Som mor til ni børn vidste den britiske dronning Victoria alt om, at livet som gift kvinde i 1800-tallet ikke var nogen dans på roser. I et brev til sin nygifte datter, der også hed Victoria, fortæller hun om sorgen ved at overgive sine døtre til ægtesengens rædsler.

John Jabez Edwin Paisley Mayall/Royal Collection/Wikimedia

Windsor Castle, 20/4 1859

Jeg har netop modtaget dit brev, som du afsendte den 18., og takker dig mange gange. Jeg er glad for, at du er enig i det, som jeg skrev til dig angående vores indbyrdes korrespondance.

Vores breve er en stor glæde og trøst for mig, for det er skrækkeligt at bo så langt fra hinanden og altid være adskilt. Jeg er faktisk efterhånden af den mening, at jeg ikke bør tillade dine søstre at gifte sig.

I hvert fald ikke under omstændigheder, der gør, at de konstant er borte fra deres forældre og ser så lidt til os, som tilfældet er med dig – i øvrigt i direkte modstrid med alt, hvad der dengang blev mig lovet og fortalt.

Jeg er glad for, at du så helt og fuldt kan sætte dig ind i mine følelser som mor. Forstår du, min kære, det er et frygteligt øjeblik, når man bliver nødt til at overgive sit uskyldige barn til en mand og herefter er overladt til at tænke på alt det, hun må gennemgå!

Det gælder selv i de tilfælde, hvor ægtemanden er en rar én af slagsen.

“Det er, når alt kommer til alt, som at føre et lam til slagtebænken”. Dronning Victoria (1859) om at gifte sine døtre bort.

Hvad jeg har lidt, kan jeg ikke beskrive. Jeg kan heller ikke beskrive, hvad jeg har følt, og hvor mange kampe jeg har måttet gennemgå. Faktisk er jeg ikke til fulde kommet mig over det hele endnu.

Jeg kan huske den sidste aften, vi fulgte dig til dit værelse. Du kunne slet ikke holde op med at græde.

“Det er, når alt kommer til alt, som at føre et lam til slagtebænken”, sagde jeg til din far bagefter. Nu forstår du, hvad jeg mener, min kære.

Jeg ved, at det alt sammen er Guds vilje, og at dette er prø­­vel­ser, som vi arme kvinder må gennemgå; ingen far, ingen mand, kan sætte sig ind i den slags. Far ville aldrig tale om det. Sådan har det faktisk altid været, når det angik mine meget stærke følelser.

Overklassen i victoriatiden

I 1800-tallets Storbritannien giftede overklassens unge sig relativt sent. Gennemsnitsalderen ved brylluppet var 24 år for kvinder og 26 år for mænd.

© Amoret Tanner/Imageselect

Jeg må skælve, når jeg betragter alle dine søde, glade og ubekymrede søstre – og så tænker på, hvilken skæbne jeg overgiver dem til – én efter én!

Vores kære Alice ved på grund af dit ægteskab mere, end du gjorde, før du blev gift. Selvfølgelig i den udstrækning, nogen kan vide noget om den slags, før de selv indgår ægteskab og får børn.

Faktisk har hun hørt så meget, at det alt sammen har sat hende en sand skræk i livet, når det gælder ægteskabet.

Marmorkorset* og medaljonen får Alice i morgen.

Far er meget glad og tilfreds med hende, og det samme gælder kirkens dekan.

Hun er et kært, venligt og fornuftigt barn. Meget voksen, køn og med perfekte manerer i selskabslivet. Hun opfører sig som en dame og er god til at konversere.

© Franz Xaver Winterhalter/Royal Collection/Wikimedia

Dronning Victoria

Levetid: 1819-1901.

Nationalitet: Britisk.

Erhverv: Dronning af Storbritannien og Irland, kejserinde af Indien.

Civilstand: Gift med prins Albert og mor til fem piger og fire drenge.

Kendt for: Dronningen huskes især for sin usædvanlig lange regeringstid – hele 64 år fik majestæten på tronen. Perioden, som ofte kaldes victoriatiden, var Det Britiske Imperiums storhedstid. Hverdagen var præget af stive klasseskel og samfundsnormer.

Om alt går vel i Italien, vil Bertie ikke rejse til Tyskland i august, men i stedet tilbringe juni og juli i Schweiz. Hvornår Affie* vender tilbage, ved jeg endnu ikke. Det bliver nok i juli, men selvfølgelig kun i ganske kort tid.

Skulle der udbryde krig, må han blive og gøre sin pligt som enhver anden officer. Jeg ønsker ikke, at han handler anderledes. Hvad angår politik, så har din kære far uden tvivl allerede skrevet fyldestgørende til dig om emnet.

Efter i går aftes er vi igen fyldte med håb. Hvis det går, som jeg håber, vil al min frygt og mine bange anelser fra i går fordufte. Gud give, at det bliver sådan. Hvis blot Østrig opfører sig fornuftigt!

Alt det, du siger om Preussen, er sandt. Det er jeg overbevist om. Men vi er ikke i stand til at hjælpe jer med skibe. Vi har ikke engang nok til os selv!

At male med olie for en tid forbedrer ens evne til at male akvarel. Af den grund er det en god idé. Men lad endelig ikke det ene udelukke det andet.

I dag skal Alice overhøres. Konfirmationen foregår i morgen kl. 12 middag. Hun er meget ked af, at du ikke kan komme, men takker dig for hilsenen.

Hvad angår Shakespeare og det, du siger om ham, så er jeg enig, men Faust behøver du ikke at være bange for at overvære*.

Jeg, der jo er en gammel, gift kone, er så tilbageholdende og bly som nogen, men forestillingen er så smukt opsat, at man ikke bliver frastødt. Jeg anbefaler, at du ser den, min kære.

"En gift datter er nu engang, uanset hvor ung hun er, straks på lige fod med sin mor." Dronning Victoria (1859) om at gifte sine døtre bort.

De franske skuespil bør du se. Der er mange, faktisk rigtig mange, charmerende små franske forestillinger.

Selv din kære far, som du jo ved ikke ligefrem bryder sig om franskmænd, nød i sin tid at se de franske skuespil.

Faktisk holdt han mere af de skuespil end af nogen af de andre forestillinger. Tidligere, da vi kom sammen med andre mennesker selskabeligt, så vi mange skuespil, og vi nød det overmåde. Men sådan har det ikke været siden 1854.

Skuespillene er samtidig til nytte, når man gerne vil lære et nyt sprog. Jeg håber, at du tager afsted, min kære.

Modvilje mod et land bør ikke forhindre nogen i at beundre og more sig over, hvad der er godt, morsomt og klogt i det pågældende land.

Hvor lykkelig jeg bliver, når vi ses igen. Jeg føler mig overbevist om, at vi vil være enige om mange flere ting, end vi var før i tiden, min kære. Sådan føler jeg, at det har været lige siden den dag, du blev gift.

Der er nu ikke længere noget, som jeg ikke kan tale med dig om. En gift datter er nu engang, uanset hvor ung hun er, straks på lige fod med sin mor.

Vi går til alters langfredag kl. 9.