Kaarle II.

Hvad var en habsburg-hage?

Fyrstehuset Habsburg nægtede at dele deres store magt og rigdom med andre. Alt skulle blive i familien, som desværre bare til sidst var fyldt med deforme hager, skæve rygsøjler og manglende testikler.

Fyrstehuset Habsburg nægtede at dele deres store magt og rigdom med andre. Alt skulle blive i familien, som desværre bare til sidst var fyldt med deforme hager, skæve rygsøjler og manglende testikler.

Kunsthistorisches Museum Wien

Habsburgerne var en af Europas mest magtfulde royale familier og regerede i århundreder over bl.a. Østrig, Spanien, Tyskland, Italien og Portugal.

I dag er dynastiet især kendt for den såkaldte habsburg-kæbe – en fremskudt underkæbe, der var resultatet af århundreders indavl, hvor tætte medlemmer af familien giftede sig med hinanden for at holde magten og velstanden inden for slægten.

Især hos de spanske habsburgere var kæben så fremtrædende, at nogle af medlemmerne ikke kunne spise eller tale ordentligt. Af de 11 ægteskaber, som habsburgerne i Spanien indgik fra 1516 til 1700, var hele ni mellem tætte slægtninge – og det satte sine spor.

Da kong Karl 2. af Spanien døde som blot 38-årig i 1700, beskrev dokumenter fra hans obduktion, at "hans hjerte var på størrelse med et peberkorn, hans lunger tæret, hans tarme rådne og ramt af koldbrand. Han havde en enkelt testikel, sort som kul, og hans hoved var fuld af vand."

Kaarle II.

Espanjan kuningas Kaarle II ei ulkonevan leukansa vuoksi pystynyt pureksimaan ruokaansa ja kärsi siksi usein vatsakivuista.

© Kunsthistorisches Museum Wien

Masser af fingre, men ingen børn

Udover den markante hage var habsburgerne også plaget af andre lidelser relateret til indavl. Fx havde flere af dem fysiske deformiteter som ekstra fingre og tæer eller skæv rygsøjle. Desuden var mange ufrugtbare, og dynastiet var plaget af aborter og dødsfødsler.

Trods de mange lidelser sad habsburgerne på nogle af Europas mest indflydelsesrige troner fra 1200-tallet og frem til 1918, hvor den sidste habsburger abdicerede.

I 2019 bekræftede et videnskabeligt studie sammenhængen mellem indavl og habsburger-kæben. Forskerne analyserede 66 portrætter af regenter og fandt en klar sammenhæng mellem omfanget af indavl og formen på den portrætterede persons kæbe.

Regenterne fra Huset Habsburg var effektive herskere og regerede med hård hånd over store landområder i århundreder. Men når de trak sig tilbage til deres private gemakker, måtte de kæmpe med en uendelig række af fysiske og psykiske skavanker.

Maximilian 1.
© The Yorck Project

Maximilian 1.

År: 1459-1519
Titler: Hertug af Burgund, Ærkehertug af Østrig, tysk konge og tysk-romersk kejser

Maximillian lærte først af tale som ni-årig og havde en haltende gang, som formentlig skyldtes en skæv rygsøjle. Som voksen var han plaget af perioder med voldsom depression og angst. Han havde desuden underbid og en forstørret tunge.

Karl 5.
© Royal Collection

Karl 5.

År: 1500-1558
Titler: Hertug af Burgund, ærkehertug af Østrig, konge af Spanien, Italien og Tyskland og tysk-romersk kejser

Karl 5.s habsburg-kæbe var så markant, at han ikke kunne lukke sin mund ordentligt. Han oplevede desuden jævnlige anfald af besvimelse, som formentlig skyldtes epilepsi. På sine ældre dage var kongen så plaget af gigt, at han ikke kunne gå.

Kalr 2.
© Robb

Karl 2.

År: 1661-1700
Titler: Konge af Spanien

Karl 2. var voldsomt plaget af habsburg-kæbe og havde svært ved at tale. Desuden savlede han ofte, og den forvoksede tunge forhindrede ham i at tygge sin mad. Karl var også impotent og ufrugtbar, og med ham døde den mandlige habsburger-blodlinje i Spanien.