Habsburgerne var en af Europas mest magtfulde royale familier og regerede i århundreder over bl.a. Østrig, Spanien, Tyskland, Italien og Portugal.
I dag er dynastiet især kendt for den såkaldte habsburg-kæbe – en fremskudt underkæbe, der var resultatet af århundreders indavl, hvor tætte medlemmer af familien giftede sig med hinanden for at holde magten og velstanden inden for slægten.
Især hos de spanske habsburgere var kæben så fremtrædende, at nogle af medlemmerne ikke kunne spise eller tale ordentligt. Af de 11 ægteskaber, som habsburgerne i Spanien indgik fra 1516 til 1700, var hele ni mellem tætte slægtninge – og det satte sine spor.
Da kong Karl 2. af Spanien døde som blot 38-årig i 1700, beskrev dokumenter fra hans obduktion, at "hans hjerte var på størrelse med et peberkorn, hans lunger tæret, hans tarme rådne og ramt af koldbrand. Han havde en enkelt testikel, sort som kul, og hans hoved var fuld af vand."
Espanjan kuningas Kaarle II ei ulkonevan leukansa vuoksi pystynyt pureksimaan ruokaansa ja kärsi siksi usein vatsakivuista.
Masser af fingre, men ingen børn
Udover den markante hage var habsburgerne også plaget af andre lidelser relateret til indavl. Fx havde flere af dem fysiske deformiteter som ekstra fingre og tæer eller skæv rygsøjle. Desuden var mange ufrugtbare, og dynastiet var plaget af aborter og dødsfødsler.
Trods de mange lidelser sad habsburgerne på nogle af Europas mest indflydelsesrige troner fra 1200-tallet og frem til 1918, hvor den sidste habsburger abdicerede.
I 2019 bekræftede et videnskabeligt studie sammenhængen mellem indavl og habsburger-kæben. Forskerne analyserede 66 portrætter af regenter og fandt en klar sammenhæng mellem omfanget af indavl og formen på den portrætterede persons kæbe.
