Victoria-tidens England har ry for at være meget snerpet, og samfundet var da også meget puritansk. Blot omtalen af et nøgent ben blev anset for vovet. Takt og tone foreskrev også, at bøger af mandlige og kvindelige forfattere kun måtte stå ved siden af hinanden, hvis de var gift.
Men på samme tid begyndte læger at studere den kvindelige orgasme, og erotiske romaner og noveller blev solgt i millionvis.
Udadtil prædikede dronning Victoria streng moral – mens hun selv tegnede nøgne mænd.
Dronning Victoria havde personligt intet mod erotikken. Hun tegnede og samlede nøgenstudier af mænd – og forærede endda en tegning til sin mand til hans fødselsdag.
Alligevel gik hun ind for en streng moral omkring kønslivet, først og fremmest fordi hendes løsslupne forgængeres liv og levned havde lært hende, at alt for åbenlyse seksuelle udskejelser mindskede folkets respekt for kronen og adelen.
Opfattelsen af dronningen – og hele perioden – som strengt puritansk er farvet af en lang række forfattere, som i begyndelsen af det tyvende århundrede skrev de første bøger om victoria-tidens engelske samfund.
Mange af dem, ikke mindst Lytton Strachey, forfatteren til “Store Victorianere” (1918), overdrev i vid udstrækning samfundets strenghed. Og denne udlægning har holdt ved helt op til vore dage.