Den franske revolution betød en ende på monarkiet.
Senere fik Napoleon titlen kejser. Hvordan hænger det sammen?
Napoleon Bonaparte kronede sig selv til kejser ved en pompøs ceremoni i katedralen Notre Dame den 2. december 1804.
Kroningen skulle holde den tidligere Bourbon- kongefamile fra at generobre den trone, de havde mistet ved den franske revolution i 1789.
Napoleon havde med et vellykket kup i 1799 reelt sikret sig magten som diktator og tog titlen førstekonsul. Men i årene efter sad Napoleon usikkert på magten.
LÆS OGSÅ: Bernadottes fantastiske karriere: Fra rekrut til konge af Sverige
Frankrig var stadig mærket af konflikterne under revolutionen, og stærke kræfter pønsede på at få Bourbon-slægten genindsat.
Politiet afslørede flere attentatplaner mod Napoleon, hvoraf nogle angiveligt havde forbindelse til Bourbon-slægten.
Efter afsløringen af en af sammensværgelserne fik Napoleon i marts 1804 den unge hertug af Enghien dømt for højforræderi ved en hemmelig militær domstol.
Få øjeblikke efter dommen blev afsagt, stod han foran en henrettelsespeloton.
Siden viste det sig, at hertugen intet havde haft med attentatplanerne at gøre, men Napoleon greb alligevel anledningen til at gøre sig selv til kejser. Ud over at kronen gav ham ultimativ magt, var slægten Bonapartes ret til magten nu indskrevet i forfatningen.