Portugals konge, Alfonso 4., arrangerede i 1340, at hans søn Peter skulle giftes med den magtfulde Constanza Manuel.
Men Constanza bragte hofdamen Inês de Castro med sig, som Peter straks blev forelsket i. De to indledte en affære, men selv da Constanza døde i 1345, nægtede Alfonso 4. at lade sin søn følge sit hjerte og forviste Inês fra hoffet.
I stedet begyndte de to at leve sammen i hemmelighed.
Kongen fik elskerinden henrettet
I 1355 blev det dog for meget for kongen, der fandt Inês og fik hende henrettet.
Den grusomme handling fik Peter til at gøre oprør, og efter to års borgerkrig var Alfonso død, og Peter sad på tronen.
Inden sin kroning fik Peter gravet Inês’ lig op og sat på tronen. Herefter tvang han hver af sine vasaller til at sværge troskab til liget ved at kysse dets rådne hånd.