Den tyske prinsesse Katarinas lyse hår blafrer i vinden, da hun gynger med sin veninde i 1761. Et stort smil breder sig over hendes læber, mens hun fortæller veninden, at hun snart rejser til Rusland for at gifte sig med kejser Peter 3. “Jeg har hørt, at de holder bjørne som kæledyr. Måske får jeg også én”, siger hun og griner.
Latteren forstummer dog, da hun møder sin kommende ægtemand i Skt. Petersborg. “Brylluppet finder sted kl. 19.00. Nu må jeg tilbage til mine ludere”, siger Peter efter at have taget et hurtigt øjemål af sin nye kone – og fortalt hende, at hun lugter. Kort efter stikker ærkebiskoppen to fingre op i Katarinas skede for at sikre sig, at hun stadig er jomfru. Som ønsket får Katarina snart en kælebjørn i gave, men lykken er kort, da Peter skyder bjørnen i fuldskab.
Hendes håb om at påvirke kejseren til at modernisere Rusland med oplysningstidens tanker lider hurtigt samme skæbne som bjørnen. Hvis Katarina skal ændre noget, må hun gøre det selv, og snart planlægger hun et vovet statskup sammen med utilfredse medlemmer af kejserens inderkreds.