Nogle kongebørn kunne te sig, som de ville, uden konsekvenser.

© Bridgeman

Liste: 7 kongebørn, der fik en chokerende opdragelse

Streng disciplin eller fri leg og forkælelse. Små prinser og prinsesser er gennem tiden blevet udsat for lidt af hvert med det formål at gøre dem til fuldendte regenter. Fx skulle lille Frederik 6. altid gå barfodet – også om vinteren.

20. juli 2017 af Emil Maischnack Jensen

Ludvig 13.: Fik ros for at blotte sig

Frankrig (1601-1643): Frankrigs kronprins Ludvig opdagede tidligt, at han kunne more de voksne ved at fremvise eller lege med sine kønsdele.

I sine første leveår yndede han derfor at blotte sig for hoffolkene og blev belønnet med ros. 

Han blev også opfordret til at bede undersåtterne om at kysse sit lem i stedet for sin hånd.

Desuden beskrev kongefamiliens læge, hvordan kronprinsen hvinede af fryd, når barnepigen nulrede hans genitalier.

Lille Ludvig gjorde ivrigt kur til både sin lillesøster og voksne kvinder. Det blev set som et tegn på sundhed og virilitet.

Til gengæld var han genert og modvillig, da han som 14-årig blev gift, og skulle på det nærmeste tvinges til at gå i seng med sin hustru, den jævnaldrende spanske prinsesse Anna. 

Undersåtter skulle kysse prinsens penis i stedet for hans hånd.

© Shutterstock

Frederik 6.: Livlægen ville hærde pylret prins

Danmark (1768-1839): Frederik 6. blev sat i verden af en sindssyg far og en ensom mor.

Begge forældre knyttede sig tæt til livlægen Johann Friedrich Struensee, der bl.a. overtog Frederiks opdragelse, da prinsen var to år.

På det tidspunkt var drengen pylret og ville bæres overalt, så Struensee satte sig for, at kronprinsen skulle hærdes.

Livlægen tog udgangspunkt i bogen Émile af den franske filosof Rousseau, som skrev, at børn ikke skulle opdrages til at opføre sig som små voksne.

Det betød, at Frederik måtte gøre sine erfaringer selv, og hvis han fx faldt og slog sig, måtte hans mor eller barnepiger ikke trøste ham.

Den lille Frederik var desuden bange for at gå på trapper, så Struensee fik opført en trappe i drengens legeværelse.

Når Frederik fik mad, blev den stillet øverst på trappen, sådan at prinsen måtte kravle op for at nå den.

Hans menu bestod af kold, letfordøjelig mad som frugt, risvandgrød, brød, vand, mælk og kartofler.

For at blive hærdet skulle Frederik desuden gå barfodet året rundt og sove med kun et tyndt tæppe over sig.

Kronprinsen legede frit på sit værelse og i slotshaven sammen med to bondedrenge.

Børnene tilbragte så megen tid uden voksne, at de som fire-årige knap kunne tale rent og opfandt deres egen form for sprog.

I 1772 blev Struensee henrettet, og Frederik overladt til sin far, Christian 7.

Aleksej Nikolajevitj: Syg arving blev forkælet

Rusland (1904-1918): Aleksej Nikolajevitj var den længe ventede søn og tronarving – født af zarina Alexandra efter fire døtre. 

Den lille zarevitj fik hurtigt kælenavnet “Baby”, og han var hele familiens øjesten.

Tidligt stod det klart, at tronarvingen led af en blødersygdom, der gjorde, at selv det mindste sår kunne slå ham ihjel. 

Derfor måtte han ikke køre på cykel eller lege vildt, og to sømænd blev ansat som barnepiger og bodyguards. 

Henvendte nogen sig til Aleksej, sørgede sømændene for, at de knælede for ham.

Trods zar-familiens store rigdom sov søstrene på hårde madrasser, tog kolde bade og skulle selv rydde op på deres værelser. 

Aleksej blev til gengæld forkælet på alle måder og blev aldrig straffet, hvis han var uartig.

Victoria: Prinsesse pakket ind i vat

Storbritannien (1819-1901): Otte måneder gammel mistede Victoria sin far, og den unge prinsesse blev i stedet opdraget af sin mor og dennes højre hånd, sir John Conroy.

Moren og sir Conroy var besatte af den magt, der lå i, at lille Victoria var en mulig tronarving, og de gik til ekstremer for at sikre hendes helbred og ikke mindst deres magt over hende. 

Det førte til metoder, som senere fik navnet “Kensington-systemet” og gik ud på at gøre prinsessen så uselvstændig som muligt. 

Systemet dikterede, at Victoria aldrig måtte være alene. Hun blev altid fulgt tæt af sin barnepige, Louise Lehzen, eller af sin mor. 

Om natten sov hun i en seng ved siden af morens, og selv da prinsessen blev teenager, måtte hun ikke gå på trapper uden at holde en voksen i hånden.

Victoria blev afskåret fra at lege med andre børn og fik i stedet 132 dukker, som hun underholdt sig med. Desuden knyttede pigen sig til sin barnepige, som hun i al hemmelighed kaldte mor.

Da prinsessen var 15 år, blev hun syg af tyfus. Hendes mor og sir Conroy udnyttede situationen og forsøgte at presse hende til at skrive under på, at Conroy skulle være hendes personlige sekretær, når hun kom til magten. 

Men trods sygdommen og sin unge alder lykkedes det hende at modstå presset.

Victoria beskrev siden sin barndom med en lakonisk konstatering: 

“Jeg var aldrig glad, før jeg fyldte 18 år”.

Selv som teenager måtte Victoria ikke gå på trapper uden at holde en voksen i hånden.

© Shutterstock & Bridgeman

Rama 5.: Siamesisk kronprins levede som munk

Siam (1853-1910): Chulalongkorn var det niende barn af kong Mongkut, men samtidig den første søn født af en dronning. 

De andre drenge var født af konkubiner og kunne derfor ikke arve tronen i Siam (i dag: Thailand, red.). 

Chulalongkorn skulle være kong Rama 5., men det betød ikke, at han slap for at leve som munk. 

Som 13-årig fulgte han landets skik og gik i buddhistisk kloster i et halvt år. Her levede han i askese ligesom de andre munke og måtte fx ikke spise noget hver dag efter kl. 12.

Før og efter sin tid som munk blev han også undervist i engelsk og i vestlige skikke. 

Den britiske kvinde Anna Leonowens blev ansat ved hoffet til at undervise
den unge kronprins og mange af hans 83 hel- og halv-søskende.

Allerede som 15-årig måtte Chulalongkorn overtage tronen, da hans far døde af malaria, men de første fem år blev landet regeret af andre, mens kongen selv rejste rundt i verden og lærte om politik.

Wilhelm 2.: Op på hesten, Deres Højhed

Tyskland (1859-1941): Tyske Wilhelm havde en benhård opvækst. Fra han var seks år gammel, fik han undervisning i op til 12 timer om dagen af en streng privatlærer. 

Samme mand skulle også lære prinsen at ride, men Wilhelm var født med en vissen venstre arm og havde svært ved at holde balancen på hesteryg. 

Derfor holdt en hjælper hestens tøjler i starten, men da prinsen fyldte otte, skulle han ride uden hjælp. 

Når han faldt af, blev han – uanset gråd og bønner – sat op på hesten igen. Sådan fortsatte træningen, indtil han selv kunne holde balancen.

Livet igennem havde Wilhelm et kompliceret forhold til sin mor, der bebrejdede sig selv for hans handicap og samtidig ikke så det store lys i sin søn. 

Hun skrev om ham: 

“Han rummer ingen brillante evner, karakterstyrke eller talenter, men han
er en sød dreng”.

I Wilhelms breve til moren beskrev han bl.a. sine drømme  om hende og sin lyst til at kysse hendes “smukke hænder”. 

Morens svar var rettelser af hans stavefejl og grammatik.

Puyi: Lille dreng blev tilbedt som en gud

Kina (1906-1967): Kun to år gammel blev Puyi udnævnt til kejser af Kina i 1908, men måtte abdicere tre år senere pga. den kinesiske revolution. 

Alligevel fik han lov til at beholde sin titel og blive boende i Den Forbudte By, hvor han med egne ord havde “... den mest absurde barndom, der overhovedet kan tænkes”.

Han levede med et hof på 600 personer, der tilbad ham, som var han en gud. 

Den lille drengs ord var lov, og ingen måtte opdrage på ham. Heller ikke hans forældre, som han sjældent så.

- Kejseren blev ammet, til han var otte år, af en kvinde, som havde forladt sit eget barn.

- Ingen måtte kalde Puyi ved navn, men skulle tiltale ham “Deres Majestæt”.

- Han lod hoffets eunukker straffe med stokkeslag for småforseelser og for sin egen fornøjelses skyld.

- Hvis han var uartig eller uforberedt i skolen, blev hans klassekammerater straffet i stedet for Puyi.

Måske er du interesseret i...

Læs også