Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Mordet på Knud den Hellige

Knud den Hellige havde store planer. Under ham skulle Danmark underlægge sig England og dermed igen blive en europæisk stormagt. Men Knuds planer slog fejl, og i stedet vakte han bøndernes vrede. Oprøret, som fulgte, blev fatalt for kongen.

Heritage Images/Getty Images

Et brag og en gennemtrængende klirren fortæller kong Knud, at fjenden ikke længere kan holdes tilbage.

Store sten flyver gennem ruderne og ind i kirkeskibet i Sankt Albani Kirke i Odense. Her har kongen og hans betroede mænd søgt tilflugt fra oprørerne den 10. juli 1086.

De tunge sten rammer tilfældigt, men mange mænd falder døende om på gulvet. Pludselig skærer en stemme gennem larmen.

Én af oprørerne står ved kirkedøren. Han er ubevæbnet, fortæller han, og beder om at få foretræde for kongen.

Knud genkender straks røsten: Den tilhører Eyvind Bifra, en adelsmand, som kongen tidligere har givet store privilegier.

“Lad ham gå, hvor han lyster. Han kommer nok i et ærinde, som er os til gavn”, siger kongen opmuntret til sin bror, Benedikt, som bevogter døren.

Modstræbende træder Benedikt til side og lader Eyvind passere. Med faste skridt og kappen tæt svøbt om skuldrene går adelsmanden mod alteret, hvor Knud knæler i bøn.

Et øjeblik senere er Knud død og en helgenlegende født.

Forfejlet togt vakte vrede

Knud overtog magten i 1080 ved broren Harald Hens død. I begyndelsen var der intet helligt over Knud, som regerede med fast hånd.

“Han lod enhver dræbe, som begik tyveri, og det sam­me gjaldt manddræbere og røvere”, fortæller Knytlingesagaen, en islandsk beretning nedskrevet i 1200-tallet.

Egenrådig var kongen også; fx overtrumfede han gerne landstingene – de lokale lovgivende forsamlinger domineret af adelsmænd og bønder – når deres politik gik ham imod.

Udenlands havde Knud store planer. Han ville erobre England, ligesom vikingerne havde gjort.

I 1085 beordrede kongen derfor den danske flåde samlet i Limfjorden, men de omkring 1.000 skibe kom aldrig afsted, for Knud havde travlt med at føre krig mod den tysk-romerske kejser, Henrik 4.

Efter måneders venten blev flådens mandskab sendt hjem med uforrettet sag. Beslutningen vakte harme, for flåden bestod af indforskrevne bønder og herremænd, som forsømte høst og husdyr på grund af Knuds eventyr.

Da kongen lod sine fogeder opkræve store bøder af dem, der i utide var vendt hjem for at passe deres gårde, brød utilfredsheden ud i lys lue.

Under et besøg i Børglum i Nordjylland kort tid efter jog oprørske bønder og adelsfolk kongen bort. Knud måtte flygte hele vejen gennem Jylland med nordjyderne i hælene.

“Han havde et blottet sværd under klæderne. Det stødte han i kongen”.
Knytlinge-sagaen, 1200-tallet.

Til sidst ankom han til Odense, hvor han med broren Benedikt og sine 17 nærmeste mænd søgte tilflugt i Sankt Albani Kirke.

Længe holdt Knud ud – trods regnen af tunge sten fra angriberne – så adelsmanden Eyvind Bifra foreslog en anden taktik mod kongen. Han stillede sig ved døren og fik Knuds tilladelse til at komme ind.

Morderne forsvandt sporløst

“Hil være dig, herre”, sagde adelsmanden ærbødigt til kongen.

Knud vendte sig mod ham, men nåede ikke at svare, for “da lod Eyvind kappen glide tilbage fra sine skuldre. Han havde et blottet sværd under klæderne. Det stødte han i kongen og gennemborede ham”, beretter Knytlinge-sagaen.

Se kongemordet i billeder:

Maleren C.A. von Benzon skildrede i 1843 mordet på Knud 4. Maleriet bygger dels på sagaerne, og dels på populære myter om kongedrabet.

Heritage Images/Getty Images

Drabelige skader

Forskere fra Retsmedicinsk Institut i Odense undersøgte i 2008 skelettet i kong Knuds helgenskrin.

Undersøgelserne afslørede skader, som viser, at et sværd eller en lanse har gennemboret kongen forfra.

En revne i kraniet godtgør, at et sværdhug ramte kongen i hovedet.

Heritage Images/Getty Images & Hideko Bondesen/www.nordenskirker.dk

Morderen

Den nordjyske adelsmand Eyvind Bifra dræbte ifølge Knytlinge-sagaen kong Knud med et sværd, som han fejt skjulte under sin kappe.

Heritage Images/Getty Images

Medløberne

Den oprørske bondehær dræbte foruden kongen også hans nærmeste mænd. Også mange oprørere blev dræbt. Blodet nåede folk i kirken til anklerne, beretter sagaen.

Heritage Images/Getty Images

Knud faldt død om, mens Benedikt ilede til. Med sit sværd huggede han Eyvind i to stykker, da denne forsøgte at flygte ud gennem et vindue.

Oprørerne fik overtaget, og de dræbte såvel Benedikt som resten af kongens mænd, før de forlod kirken.

Dermed forsvandt morderne ud af historien. Sagaerne fortæller, at flere af dem senere led en grusom død, men moderne historikere har ingen beviser for, at det er sandt.

Kirken var derimod dygtig til at udnytte kongemordet. I månederne efter Knuds død fortalte besøgende ved hans grav, at deres sygdomme blev kureret.

I 1101 blev kongen derfor helligkåret og herefter kendt som Knud den Hellige.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul