Elizabeth 1. blev kendt som Jomfrudronningen, selvom mange forsøgte at ændre på den titel i løbet af hendes regeringstid (1558-1603). Det engelske parlament bekymrede sig om arvefølgen og forsøgte ihærdigt at overtale dronningen til at gifte sig, men da hun vidste, at en ægtemand ville forsøge at stjæle magten fra hende, afviste hun samtlige bejlere.
Sågar pave Sixtus 5. sværmede for Elizabeth, selvom hun blev betragtet som den katolske kirkes ærkefjende. Engang udbrød kirkelederen begejstret:
“Se blot, hvor vel hun regerer! Hun er bare en kvinde og blot frue over en halv ø, og alligevel gør hun sig frygtet i Spanien, i Frankrig, i Det Tysk-Romerske Kejserrige – alle steder. Vore børn kunne regere hele verden”.
At en pave fik børn, var faktisk ikke så umuligt, som det kunne lyde – selvom den katolske kirke forlangte cølibat af sine paver, kardinaler og præster.