Kongekrone og blod

Skandaler rystede Nordens kongehuse

Trekanter i ægtesengen, homoseksuelle affærer og kunstig befrugtning med ikke-royal sæd – Nordens kongelige er mindst lige så leveringsdygtige i skandaler som de engelske.

Trekanter i ægtesengen, homoseksuelle affærer og kunstig befrugtning med ikke-royal sæd – Nordens kongelige er mindst lige så leveringsdygtige i skandaler som de engelske.

Shutterstock

Hemmelig elsker afpressede kongen

Hvor: Sverige
Hvornår: 1930’erne

Gustav 5. af Sverige

Hoffet betalte en formue for at undgå, at kong Gustavs homoseksuelle tilbøjeligheder blev offentligt kendte.

© Sepia Times/Getty Images & Shutterstock

I 1933 skrev den tidligere straffefange Kurt Haijby en ansøgning for at få tilladelse til at åbne en beværtning i Stockholm. Han var blandt andet dømt for politidrab og fik derfor afslag.

Haijby gav imidlertid ikke op. Han fik audiens hos Sveriges konge, Gustav 5. (1858-1950), i håbet om royal assistance. Ifølge Haijby indledte han efter mødet et seksuelt forhold med den 74-årige monark. Affæren varede tre år og kom til at koste hoffet dyrt: Hver gang Haijby var i pengenød, truede han med at sladre om kongens lyster og forlangte penge for at tie.

Gennem årene udbetalte hoffet 250.000 svenske kroner, og afpresningen stoppede ikke med Gustavs død i 1950.

“Nu skal sandheden frem”, truede Haijby i 1952 den nye konge. Gustav 6. Adolf lod sig dog ikke kue. Han slæbte Haijby i retten og vandt. Dommen lød på seks års straffearbejde.

Afsløringen medførte en stor skandale – mere på grund af afpresningen end for det homoseksuelle forhold. Efter afsoningen levede Haijby en stille tilværelse i en forstad til Stockholm, indtil han i 1965 tog sit eget liv.

Nordens afsatte hersker ernærede sig som pirat

Hvor: Danmark, Norge og Sverige
Hvornår: 1439-1449

Erik af Pommern og piratflag

I 10 år ernærede Erik af Pommern sig ved pirateri.

© Nationalmuseum Stockholm & Shutterstock

Erik af Pommern havde store planer, da han i 1412 arvede Danmark, Norge og Sverige fra Margrete 1. Den unge konge ville især gerne erobre hertugdømmet Slesvig, så hans nordiske rige kunne vokse.

Men Eriks hær kom i uføre, da de magtfulde tyske hansestæder trådte til med militær støtte til modparten. Erik tabte og måtte opgive sit erobringstogt. Tilmed gjorde befolkningerne i Norge og Sverige oprør over de brandskatter, som Erik pålagde dem for at finansiere krigen.

Stillet over for et rige i opløsning lagde Erik krone og scepter fra sig og slog sig ned på Gotland. Her levede han af noget så uroyalt som sørøveri: Hans soldater plyndrede danske og svenske handelsskibe.

Erik vendte kortvarigt tilbage for at regere Danmark, men måtte flygte til Gotland igen. Med ombord på sit skib havde han den danske statskasse.

Prinsessen blev gravid, mens manden var til søs

Hvor: Norge
Hvornår: 1903

Dronning Maud, kong Haakon 7. og prins Olav

Maud med sin mand og sin søn i 1910. Da var Maud blevet dronning af Norge, og hendes mand konge.

© Library of Congress & Shutterstock

Omkring århundredeskiftet skulle der ikke så meget til, før en kongelig begivenhed blev karakteriseret som en skandale – især ikke når det handlede om kunstig befrugtning, som dengang var et nærmest ukendt fænomen.

Glæden var stor i Norge, da den britiskfødte prinsesse Maud i efteråret 1902 omsider blev gravid efter seks års ufrivillig barnløshed. Da hun i juli 1903 fødte sønnen, Olav (den senere kong Olav 5.), begyndte nogle imidlertid at regne efter.

Mauds ægtemand, prins Carl – den senere kong Haakon 7. – måtte på undfangelsestidspunktet have befundet sig ombord på et norsk orlogsfartøj langt fra de hjemlige himmelstrøg.

Ifølge den norske forfatter Tor Bomann-Larsen blev tronarvingen til ved kunstig befrugtning. Historikere ved i dag, at Maud ved undfangelsestidspunktet opholdt sig på en klinik i England, og at historiens første kunstige befrugtning allerede fandt sted i 1884. Sæden, der befrugtede prinsesse Maud, kom angiveligt fra sønnen til den britiske læge sir Francis Laking.

Amatør ødelagde fortidsminder

Hvor: Danmark
Hvornår: 1848-1863

Frederik 7. og udgravninger med spade

Frederik 7. kastede sig med alt for stor iver over 1800-tallets nye dille: Arkæologiske udgravninger.

© August Schiøtt & Shutterstock

Interessen for Danmarks fortid var stor i 1800-tallet, og Frederik 7. var blandt de mest entusiastiske. I jagten på spor efter forfædrene stak monarken ivrigt spaden i jorden – i selskab med den kongelige jægermester og nogle af landets førende arkæologer.

Regentens deltagelse i udgravninger skyldtes dog ikke kun interessen for fortiden, Frederik nød også at slippe for officielle pligter. I felten elskede han at overnatte i telt, mens tjenere serverede overdådige måltider. Majestæten, der ikke brød sig om det regelbundne liv ved hoffet, fik på den måde det bedste fra begge verdener.

Kongens virke som arkæolog havde dog til tider katastrofale konsekvenser. Da Frederik i 1851 var med til at udgrave middelaldervolden Grønholt Voldsted i Nordsjælland, beordrede han arbejdsholdet til at skovle så ivrigt, at de borede sig tværs gennem fæstningen. Ved at fundets forskellige lag blev ødelagt, gik dyrebar viden tabt.

I midten af 1800-tallet befandt arkæologien sig endnu i sin spæde barndom, og andre fagfolk var af uvidenhed kommet til at begå samme fejl som kongen. Alligevel blev datidens arkæologer chokerede over hans hårdhændede fremfærd.

Tidens førende ekspert i middelalderborge betegnede ligefrem udgravningen som “vandalisme”. Miseren førte til, at Frederik 7. blev holdt i stramme tøjler af arkæologerne, da han 10 år senere påbegyndte udgravningerne af den sydlige vikingehøj i Jelling.

Spionprinsessen ville skilles

Hvor: Sverige
Hvornår: 1913

Prins Vilhelm, Maria Pavlovna og søn

Maria Pavlovna med sønnen og ægtemanden – mens alt endnu åndede fred og ro.

© Atelier Jaeger & Shutterstock

Prins Wilhelm giftede sig i 1908 med Maria Pavlovna – datter af den russiske storhertug Pavel. Ægteskabet skulle sikre Sverige gode forbindelser til den evige trussel Rusland.

Maria forargede imidlertid straks hoffet ved at ryge som en mand og kure ned ad trapperne på en serveringsbakke af sølv. Langt værre var det dog, at rygter snart ville vide, at hun havde en affære den russiske ambassadør i Stockholm.

Andre rygter påstod, at Maria spionerede for russerne. I 1913 meddelte hoffet, at prinsessen ville tilbringe vinteren i Italien “på grund af et nyreanfald”. Maria fejlede ingenting og rejste heller ikke til Italien. I stedet søgte hun skilsmisse og forlod Sverige.

Om spionage-rygterne havde noget på sig, blev aldrig afklaret, men svenskerne havde sværest ved at tilgive Marias svigt som mor: Ved afrejsen måtte hun efterlade sønnen Lennart på fem år. De genså først hinanden, da han blev voksen.

Konge smadrede inventaret

Hvor: Danmark
Hvornår: 1766-1808

Christian 7. og smadret spejl

Danmarks skøre konge smadrede spejle og meget andet.

© Alexander Roslin/Frederiksborg Slot & Shutterstock

Christian 7. var i det meste af sin regeringstid kun konge af navn, fordi kongen var vanvittig. Reelt blev landet regeret af majestætens bror og livlægen Johann Friedrich Struensee.

I 1771 oplevede bønder ved Hirschholm Slot nord for København eksempler på Christians sindssyge. Først løb han formålsløst rundt i haven, herefter allierede den 21-årige konge sig med to drenge og gik i gang med at smadre slottets ruder og inventar.

Spejle, porcelæn og møbler endte i slotssøen, og havens statuer blev væltet. Kongens hærgen blev på et tidspunkt for meget for hofmanden Enevold Brandt, som greb fat i Christian og bankede ham. Brandt blev senere henrettet for at have lagt hånd på kongen.

Kongen fik hjælp i ægtesengen

Hvor: Sverige
Hvornår: 1771-1792

Gustav 3. af Sverige og Sophie Magdalene

Kongeparret var seksuelt uerfarne.

© Erik Cornelius/Nationalmuseum, Nationalmuseum Stockholm & Shutterstock

I 1766 blev 20-årige Gustav 3. af Sverige gift med den jævnaldrende danske prinsesse Sophie Magdalene. Ni lange år skulle der imidlertid gå, før det kongelige par sov sammen.

Problemet var dels, at Gustavs mor – enkedronning Louise Ulrike – hadede alt dansk og desuden var fast besluttet på at holde sin søn i kort snor, så hun bevarede sin politiske indflydelse, dels tyder noget på, at Gustav 3. foretrak mandligt selskab i sengen. Det hjalp heller ikke på problemet, at Sophie Magdalene var genert og havde fået en stærkt religiøs opvækst.

Da behovet for en tronarving i 1778 pressede sig på, måtte kongeparret derfor have hjælp af greve Adolf Fredrik Munck, som var far til 10. Efter sigende nøjedes Munck ikke med at give gode råd før akten, men sluttede sig ligefrem til det unge par i soveværelset.

Episoden gav anledning til adskillige lumre karikaturtegninger samt rygter om, at Munck var far til Gustav og Sophie Magdalenes førstefødte: Gustav 4. Adolf. Parret fik senere endnu en søn – såvidt vides uden hjælp fra Munck.

Svensk dronning skiftede religion og udvandrede

Hvor: Sverige
Hvornår: 1654

Dronning Kristina af Sverige

Dronning Kristina regerede, fra hun fyldte 18 år, til hun forlod Sverige 10 år senere.

© Skoklosters Slot & Shutterstock

Dronning Kristina leverede i 1654 en af Europas største kongelige skandaler, da hun forlod Sverige for at begynde et nyt liv som katolik. At konvertere kunne i det strengt protestantiske Sverige medføre dødsstraf, så hun nøjedes i første omgang med at chokere sine undersåtter ved at meddele, at hun abdicerede.

Dronningen vidste, at forargelsen ikke ville blive mindre af, at hun konverterede blot seks år efter Trediveårskrigens afslutning, hvor tusindvis af svenskere var omkommet i kampen mod en katolsk hær. Dronningens egen far, Gustav 2. Adolf, havde ovenikøbet været blandt de faldne.

Kristina overlod tronen til sin fætter Karl 10. Gustav og rejste i forklædning gennem Danmark. I Belgien skiftede hun tro og fortsatte så til Rom. For paven var omvendelsen en propagandasejr, og Kristina fik en modtagelse, der var en kejser værdig. Da hun skulle besøge Vatikanet, fik hun stillet en bærestol til rådighed.

Paven behandlede Kristina, som var hun fortsat dronning, og hun blandede sig til gengæld ivrigt i Vatikanets udenrigspolitik.
Da hendes afløser, Karl Gustav, døde i 1660, rejste hun hjem til fædrelandet med ønsket om at overtage magten, men den svenske adel takkede bestemt nej.

Kristina vendte derfor tilbage til Rom, hvor hun tilbragte resten af livet. Ved sin død i 1689 blev hun begravet i Peterskirken.

Kristina var god for flere skandaler:

  • Hun bestilte mordet på en italiensk hofmand i 1657.
  • Hun klædte sig som en mand og opførte sig maskulint.
  • Hun forførte kardinalen Decio Azzolino.

Frederik 9. måtte på vandvognen

Hvor: Danmark
Hvornår: 1947-1972

Kong Frederik 9., dronning Ingrid og øl

De kongelige pligter drev Frederik 9. i armene på store mængder spiritus.

© Walther Maansson/Ritzau Scanpix & Shutterstock

Dronning Margrethes far var i sine unge år glad for våde varer og begyndte dagen med at tømme to store glas portvin. I dagens løb blev det til et betydeligt alkoholindtag. Promillen blev dog først for alvor et problem i 1947, da Frederik 9. efterfulgte sin far på tronen.

Statsminister Hans Hedtoft følte sig nødsaget til at anmode kongehuset og hoffet om at tage en alvorlig snak med ham, for det var offentligt kendt, at Frederik kæmpede en personlig kamp med alkohol – en kamp, som han så ud til at tabe.

Dronning Ingrid skal angiveligt have forklaret sin ægtemand, at hans “konstitution ikke tålte alle de glas, der altid stilles foran et statsoverhoved”.

Frederik lyttede og drak resten af sine dage kun danskvand, tomatjuice med tabasco og litervis af den norske sodavand Solo.

Prinsen valgte kærligheden

Hvor: Sverige
Hvornår: 1932

Prins Lennart og Karin Nissvandt på deres bryllupsdag

Prins Lennart udvandrede med sin brud og hed fremover hr. Bernadotte.

© Bettmann/Getty Images & Shutterstock

Alle kender historien om Englands kong Edvard, som i 1936 valgte mrs. Simpson i stedet for kronen. En lignende skandale rystede Sverige fire år tidligere.

Efter forældrenes skilsmisse (se Spionprinsessen ville skilles) i 1914 flyttede den dengang femårige prins Lennart ind hos sin farmor, dronning Victoria af Baden. Her fik han en streng opdragelse, som fik ham til at længes efter frihed og kærlighed.

Begge dele fandt han hos den borgerligt fødte Karin Nissvandt, som han giftede sig med i 1932. Alliancen vakte vrede i kongefamilien, da Lennart ikke på forhånd havde bedt sin far om tilladelse. Kongen fratog derfor sin søn alle titler og rettigheder. Ægteparret forlod kort efter Sverige og bosatte sig i Tyskland.

Kongen indrømmede utroskab

Hvor: Sverige
Hvornår: 2010

Carl 16. Gustav af Sverige

Carl 16. Gustav benægtede at have besøgt en stripklub.

© Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix & Shutterstock

En biografi om Carl 16. Gustav afslørede i 2010, at den svenske konge havde været dronning Silvia utro. Ifølge bogen “Den motvillige monarken” indledte kongen i slutningen af 1990’erne en affære med sangerinden Camilla Henemark – kendt fra bandet Army of Lovers. Forholdet varede ca. et år.

“Kongen viste en gang imellem, at han var forelsket som en skoledreng. Og på et tidspunkt talte han om, at de to skulle rejse bort sammen til en eksotisk ø –i stil med Marlon Brandos Tetiaroa i Fransk Polynesien, hvor de skulle leve af intet andet end kokosnødder”, skrev bogens forfattere.

Og det var langtfra den eneste skandale. Ifølge bogen havde kongen også brugt 12.000 dollars på en stripbar, mens han var i Atlanta i 1996 for at overvære De Olympiske Lege. Forargelsen var så stor, at flere aviser krævede hans afgang.

Carl Gustav indrømmede med beklagelse utroskaben, men tilføjede, at det var sket “for lang tid siden”. Besøget hos stripperne, derimod, havde aldrig fundet sted, påstod kongen.

Læs mere
Sjöberg, Rauscher & Meyer: Carl XVI Gustaf – den motvillige monarken, Lind & Co, 2010
H. Dehn-Nielsen: Christian 7. – den gale konge, Sesam, 2000