Shutterstock & Wikimedia Commons/Palace of Versailles

Skvattet konge indrømmer alt

Den franske konge Ludvig 15. var overbevist om, at han var døden nær og følte pludselig trang til at fortælle alt om sine mange affærer.

I 1757 blev Frankrigs Ludvig 15. (1710-1774) angrebet uden for Versailles. En mand fór frem og stak ham med en lommekniv.

Kongen havde tykt vintertøj på, så kniven nåede kun lige igennem tøjlagene, men Ludvig var overbevist om, at han skulle dø, og tilkaldte en skriftefader.

Da dronningen kom til, bekendte han også sine sidespring.

Han nåede mange, før lægen fortalte ham, at såret kun var 1 cm dybt. Ludvig overlevede, men ægteskabet var herefter knap så muntert.

VIDEO – Mød "playboykongens" officielle elskerinder og se deres værelser på Versailles: