Buckingham Palaces natportier, William Cox, får et chok, da han ved femtiden om morgenen pludselig står ansigt til ansigt med en møgbeskidt skikkelse. Den 14. december 1838 skal Cox lige til at træde ind i kongeslottets prægtige marmorsal, da han gennem glasdøren får øje på den sodsværtede fremmede.
Ligesom Cox spærrer skikkelsen forskrækket øjnene op, men straks efter breder et smil sig på læberne, hvorpå den ubudne gæst forsvinder bag søjlerne i salen. Den 19-årige dronning Victoria overnatter heldigvis ikke på slottet, men selvom majestæten er uden for fare, indleder Cox forfølgelsen.
Et af de besynderligste kapitler i briternes royale historie er begyndt.
Buckingham Palace blev først den britiske monarks residens, da dronning Victoria flyttede ind i 1837.
Inde i marmorsalen finder Cox et sodindsmurt portræt af dronningen. Under maleriet ligger et brev adresseret til majestæten. Indbrudstyven har tydeligvis åbnet brevet og gransket indholdet.
Cox alarmerer slottets vagter. Pludselig får de øje på nogen, der bevæger sig bag en af søjlerne i marmorsalen. Frem springer den sodindsmurte indbrudstyv – igen bredt smilende.
Han kravler ud gennem et vindue og løber gennem den kongelige have. Vagterne stormer ud og får til sidst fanget ham. Da de kropsvisiterer den fremmede, som viser sig at hedde Edward Jones, finder de adskillige af dronningens trusser i hans lommer.
Skjulte sig 11 måneder i paladset
Jones var ikke den første til at bryde ind på Buckingham Palace, efter at den unge, smukke Victoria blev kronet i 1837. Sikkerheden på kongeslottet var elendig, og fem måneder tidligere havde vagter fundet en slumrende mand få meter fra dronningens sovegemakker.
Victoria var blot 18 år, da hun efterfulgte sin farfar på Storbritanniens trone.
Slottets vagter var berygtede for at drikke tæt og falde i søvn på jobbet. Da murene omkring den royale bolig heller ikke var særlig høje, skete det ofte, at vagabonder kravlede over og lagde sig til at sove i slotshaven om natten.
Edward Jones behøvede ikke engang at klatre over murene, han havde sneget sig forbi vagterne ved hovedindgangen og var derefter gået på opdagelse i slottets godt 700 værelser.
Efter eget udsagn havde Jones opholdt sig 11 måneder på Buckingham Palace – om dagen havde han skjult sig bag de royale møbler, og om natten krøb han sammen i en pejs. Derfor havde han været så sodsværtet, da vagterne omsider pågreb ham.
Alt dette fortalte Edward Jones under retssagen mod ham, der blev holdt i retsbygningen Guildhall i London den 28. december 1838. Historien om den royale stalker fyldte avisernes spalter. Her blev han blot omtalt som “Boy Jones” – drengen Jones.
Jones brød ind hele fire gange
Sikkerheden på Buckingham Palace var elendig, og det var ingen sag for Edward Jones at komme ind. Mellem december 1838 og marts 1841 boltrede han sig fire gange i monarkens residens.
1. Marmorsalen
Vagter pågreb første gang Edward “Boy Jones” den 14. december 1838, da natportier Cox opdagede teenageren i den 40 meter lange marmorsal. Jones lod sig dog ikke afskrække og vendte tilbage yderligere tre gange.
2. Slotshaven
Den 1. december 1840 forcerede Jones muren til den kongelige have fra øst. Et åbent vindue gav ham derpå adgang til de kongelige gemakker. Da slottet havde mange gæster, forlod Jones det hurtigt igen – uden at blive opdaget.
3. Tronsalen
Den 2. december 1840 sneg Jones sig ind gennem et vindue ved tjenestefolkenes område og stjal noget mad. Han overnattede og satte sig dagen efter på Victorias trone. Om aftenen blev han pågrebet under en sofa.
4. Portrætgalleriet
Jones’ sidste indbrud fandt sted den 16. marts 1841. Sikkerheden var blevet skærpet, og en af slottets nyansatte betjente pågreb ham. Ved anholdelsen i portrætgalleriet havde Jones lommerne fulde af kød og kartofler.
Under retssagen kom det aldrig frem, at Edward Jones havde haft lommerne fulde af dronningens trusser, da han blev arresteret. Hoffet frygtede en skandale, hvis det blev kendt, at den dristige teenager havde rodet i Victorias royale undertøj. Derfor sørgede de for, at ingen af vidnerne nævnte fundet af trusserne i retten.
Da den unge stalker ikke var brudt ind på Buckingham Palace for at stjæle noget, blev han frikendt.
“Din ageren udspringer af tåbelig dristighed, og jeg håber ikke, at det gentager sig”, formanede dommeren.
“Mange tak, sir”, svarede Edward Jones og forlod retsbygningen.
Gemte sig i Victorias værelse
Boy Jones havde dog tydeligvis ikke taget dommerens ord til sig. Knap to år senere – den 1. og 2. december 1840 – besøgte den royale stalker nemlig igen dronning Victorias gemakker. På andendagen blev han fundet af en tjener under en sofa i regentens påklædningsværelse.
Teenageknægten Jones påstod, at han ville udspionere Victoria og prins Albert for at skrive en bog om dem.
Da dronningen dagen efter blev indviet i nattens begivenheder af sin ægtemand, prins Albert, skrev hun chokeret i sin dagbog:
“Tænk, hvis han var brudt ind i mit soveværelse. Hvor frygtelig bange ville jeg så ikke have været!”
Under den efterfølgende retssag fortalte Boy Jones, hvordan han bl.a. havde plantet sin beskidte bagdel på Victorias trone. Denne gang slap han imidlertid ikke med en advarsel. Jones blev kendt skyldig i at vagabondere, og dommen lød på tre måneders straffearbejde i fængslet Tothill Fields House of Corrections trædemølle.
Men heller ikke det afskrækkede Jones. Blot få uger efter sin løsladelse i marts 1941 brød han atter ind på Buckingham Palace – denne gang angiveligt for at indsamle materiale til en bog, som han agtede at skrive om dronningen og hendes ægtemand.
Edward Jones var efterhånden blevet en torn i øjet på den britiske premierminister, lord Melbourne. Stalkeren udstillede gang på gang regeringens ringe evne til at styrke sikkerheden ved Buckingham Palace.
Derfor kidnappede to personer fra indenrigsministeriet plageånden og sendte ham til søs ombord på et af den britiske flådes skibe.
Som straf blev Edward Jones sat til at trampe i en trædemølle 8-10 timer om dagen sammen med de andre indsatte.
Livet til søs huede dog ikke Jones, og allerede i oktober 1842 flygtede han, da skibet lagde til kaj i havnebyen Portsmouth. Herfra gik han de 120 km tilbage til London for atter at besøge Buckingham Palace. Denne gang blev han pågrebet, før han nåede frem til slottets indgang.
Jones endte i Australien
Buckingham Palace fik aldrig mere besøg af Boy Jones. Dronningens stalker spenderede de næste årtier til søs ombord på en række flådefartøjer, indtil han på et tidspunkt emigrerede til Perth i Australien. Her skiftede han navn til Thomas Jones og fik job som stadsopråber.
I 1893 døde Jones som 69-årig, da han faldt ned fra en bro og brækkede nakken under en druktur i Perth.