Et kammer, mere har den 28-årige Johann Friederich Struensee ikke råd til. Den unge mand er i 1766 ansat som fattiglæge i Altona, Danmarks næststørste by, der ligger i Holsten nær Hamborg.
Struensees løn er ringe, og arbejdet nedslående. Hver dag er han travlt beskæftiget med at lindre nød og elendighed i byens mørke fattigkvarterer, hvor epidemierne raser, og hygiejne er et ukendt ord.
Han skal også føre opsyn med “Pestgården”, hvor de uhelbredeligt syge bliver anbragt, og de sindslidende holdes i bure. Her er intet plejepersonale, og end ikke de stinkende latrinspande bliver tømt.
“I så grufulde omgivelser kan en fornuftig vel snarere bringes til vanvid, end en vanvittig kan bringes til fornuft”, noterer den unge læge forfærdet.
Netop fornuften er Struensee brændende optaget af. Inpireret af tidens store filosoffer som fx Voltaire betragter han fornuften som en rettesnor i livet – i stedet for de gamle autoriteter som religion og rang.
For at sikre sin egen position udnævner Struensee sig selv til greve, det giver hans position og indflydelse et skær af legitimitet [...] Struensee er de facto blevet Danmarks diktator. København, 1771
Den 18. oktober har Altona dog glemt al fornuft. Byen summer, og gaderne er fulde af nysgerrige, jublende indbyggere; for Danmarks kommende dronning er kommet til byen.
Den 15-årige prinsesse Caroline Mathilde er sejlet med skib fra England for at gifte sig med den danske konge, Christian 7. Formelt set er hun allerede landets dronning, for hun blev kort før afrejsen viet til kongens stedfortræder i London.
Den nye dronnings første officielle pligt er at tage imod Altonas spidser. Ind ad døren til audiens træder bl.a. byens fattiglæge.
Han bukker dybt og præsenterer sig som J.F. Struensee. Han er ikke videre imponeret af den unge kvinde – og han har ingen idé om, at hun fire år senere vil være hans elskerinde.
Dronningen fortsætter sin rejse mod København. Her venter et hof præget af intriger og magtkampe. Landets ledende embedsmænd lefler alle for den 17-årige konge, som tydeligvis ikke er sin opgave voksen.
Han lider af angstanfald og får voldsomme vredesudbrud. Magten ligger i stedet hos de adelige embedsmænd, der hver især forsøger at fremme deres sag hos kongen.
For at flygte fra alle forventninger har kongen samlet en gruppe unge mænd, som han hærger Københavns natteliv med.
I kulissen står Christian 7.s stedmoder, enkedronning Juliane Marie. Hun håber, at kongen snart dratter om, så hendes egen søn – kongens halvbror – arveprins Frederik, kan indtage tronen.
1766 – Hoffet delt i to fløje
Caroline Mathilde møder for første gang sin mand i købstaden Roskilde. Venligt indbyder han hende til at sidde ved siden af sig i kareten. Hun takker gladeligt ja.
Men hun lægger mærke til, at hendes hofdame sender hende et stramt blik – sådan skal hun åbenbart ikke te sig i Danmark. Caroline Mathilde lærer at være afvisende over for sin mand.
Christiansborg Slot blev bygget i 1736 og var Nordeuropas største slot. Her bor kongen og dronningen med et hof på omkring 1.000 personer.
Som modsvar bliver dronningen skydeskive for Christian 7.s spydige bemærkninger, og han nægter konsekvent at sove med hende.
Efter kort tid har de to royale teenagere et iskoldt forhold til hinanden, og hoffet er delt i to uforsonlige fløje.
1767 – Kongen og skøgen
I løbet af hendes første forår i Danmark bliver Caroline Mathilde, trods det kølige forhold til kongen, gravid – arvefølgen skal jo sikres. Graviditeten forsoner ikke fløjene ved hoffet, og kongen, som ikke kan få en fod til jorden i hverken statssager eller i forholdet til dronningen, erklærer: “Jeg vil rase i to år”.
Kongen befaler, at Caroline Mathilde bliver hjemme sommeren over, mens han drager på en lang sommerferie med sit berygtede slæng af ballademagere. Det er en fornærmelse at lade hende blive hjemme, og i løbet af efteråret bliver ydmygelserne værre, for Christian 7. er alt andet end en ærbar husbond.
Blandt hofsnogene er hans overdrevne onani et almindeligt samtaleemne. Særligt sladrer de om dengang, kongen under taflet på Christiansborg kom rendende ind med bukserne nede om hælene. Og han udnævner sin store hund, Gourmand, til gehejmeråd – sin nærmeste rådgiver.
Christian 7. fuldender ydmygelsen af dronningen ved at tage såvel Gourmand som sin elskerinde, luksusluderen Støvlet-Cathrine, med til forestillingerne i Hofteatret, hvor han placerer dem i en loge lige over for dronningens.
Kongen har i selskab med den flotte prostituerede længe turet rundt på byens bordeller, hvor de i fællesskab tæver Støvlet-Cathrines rivalinder og smadrer inventaret. Ofte er hun klædt som mand, og selv pøbelen synes, at kongens opførsel er umoralsk og vulgær.
Han er gået for vidt, og ved nytårstid sætter hoffets fremmeste embedsmænd en stopper for Støvlet-Cathrine. Hun bliver sendt til Holsten og får årligt 400 rigsdaler for at holde sig væk for altid.
Den excentriske konge er fortvivlet. Han har mistet sin bedste ven. Hos dronningen finder han ingen trøst – de holder fortsat distancen til hinanden.
1768 – Den nye rejselæge
Den 5. juni drager kongen med sit 55 mand store følge over floden Elben – Danmarks sydlige grænse. Kongen skal på en to år lang dannelsesrejse rundt i Europa.
En ny rejselæge bliver ansat, Johann Friedrich Struensee fra Altona. Han viser sig at have en beroligende indvirkning på kongen, og det er heldigt, for rejsen med de mange repræsentative pligter og konstante forandringer tærer på den unge konges nerver.
Da følget, efter at have besøgt adskillige hoffer i Tyskland, når til Antwerpen i Holland, skriver Struensee om sin nye arbejdsgiver: “Han foreslog mig i fuldt alvor at flygte bort med ham. Han ville blive soldat for ikke at skylde sin lykke til nogen anden end sig selv”.
Kongen trækker sig ind i sig selv. Europas baller, maskerader og tafler kan ikke gøre ham glad. De ledsagende hoffolk ser det som et tegn på, at den unge konge er ved at blive voksen. Og dog: Efter otte måneder vil kongen hjem igen, og i Tyskland, Holland, England og Frankrig har han efterladt sig et kaos af smadrede logier.
Rejselægen har til gengæld haft en overraskende positiv indvirkning på kongen, og hjemme i Danmark bliver Struensee forfremmet til livlæge, kongens private læge.
1769 – Kongens angst
Uden at tale ned til kongen svarer Struensee ham igen under deres samtaler. Uden at vise underdanighed, som alle spytslikkerne i kongens nærhed, lytter han opmærksomt.
Struensee kommer helt tæt ind på livet af majestæten. I glimt forstår han, hvorfor kongen er så skræmt og jævnligt går amok ved at skrige pludseligt, slå en forceret latter op eller rasere slotshaver og de smukke kongelige gemakker.
Christian fortæller om sin mor, der døde, da han var blot to år gammel. Om hvordan hans stedmor, enkedronning Juliane Marie, siden tog sig af ham – indtil hun selv fik en søn, arveprins Frederik, som Christian 7. af samme grund hader.
Og om dengang han under en kanetur var faldet i vandet og druknedøden nær havde set Juliane Marie betragte ham med en iskold, tilfreds mine – som om hun gerne så ham død. Så hans halvbror kunne blive konge.
Struensee overvejer, om nogle af kongens historier kan være fantasi og vrangforestillinger, for kongen er besat af vold og død. Melankoli, angst og sindssyge er ved at overtage den før så forlystelsessyge konges sind. Men Struensee er blevet kongens bedste ven, og i hans selskab føler han sig om ikke tryg – så tryggere end hos alle andre.
Den unge dronning Caroline Mathilde bryder sig til gengæld ikke om den nye livlæge. Han er en del af kongens inderkreds og er derfor ikke på hendes side.
Det er dog ubegrundet mistillid, for Struensee prøver at formilde kongen over for dronningen og skabe kontakt mellem dem. Som læge begynder han også selv at se mere til dronningen.
1770 – Dronningen og Struensee
Møderne bliver flere og flere, og dronningen og lægen ender med at blive elskende. Struensees stjerne vokser endnu mere hos både kongen og dronningen, da han i maj – med succes – vaccinerer den lille kronprins for kopper.
Livlægen bliver udnævnt til forelæser for kongen og dronningens kabinetssekretær – han skal stå for hendes korrespondancer og kontorhold. Den tidligere embedslæge er nu helt tæt på Danmarks regentpar. Og magten.
En fin dame ved hoffet har også lagt mærke til forandringerne: “Det besynderlige ved det hele er, at forholdet mellem kongen og dronningen tilsyneladende aldrig har været bedre end nu. De taler bestandigt med hinanden”.
Samtidig med at Struensee ordinerer kolde afvaskninger til kongen, så han kan få masturbationen under kontrol, prøver Struensee at overtale ham til at sove med dronningen. Nu er det nødvendigt, for skandalen er uundgåelig, hvis det rygtes, at kongens livlæge har gjort dronningen gravid.
Caroline Mathilde og Struensee har lange og indgående samtaler om filosofi, kærlighed og politik. Under samtalerne lægger de også en plan. De vil af med fjenderne i hofstaben. På sommerens store rejse til Holsten udfører de udrensningen, hvor flere af landets spidser må forlade magtens centrum – hoffet.
Nu skal det se ud som om, at dronningen eller deres ven grev Rantzau styrer kongen. Men fra hjemkomsten i september har Struensee reelt magten. Han, med den laveste rang i rejseselskabet, har udmanøvreret alle andre.
Struensee arbejder meget. Han vil indføre en række af oplysningstidens revolutionerende tanker i Danmark. Det går strålende med at formulere og udstede dem. Reformerne flyder i en lind støm fra Struensees pen med kongens segl og underskrift.
I slutningen af året overbeviser Struensee endelig kongen om at afskaffe statsrådet – et råd med adelige embedsmænd, som rådgiver kongen i statssager og indtil Struensees ankomst faktisk har magten i Danmark.
Nu står kongen og Struensee for regeringen af landet. Struensee tager sig af bunken med vigtige sager, mens kongen bestemmer i mindre vigtige sager.
Såsom hans afgørelse fra juleaftensdag, hvor han beslutter, at en tidligere tjener ved hoffet, som er sendt i eksil på Bornholm, har lov til at rejse fra øen. Samme dag udsteder Struensee en noget mere vidtrækkende lov: indførelsen af et lotteri for at få penge i statskassen.
Men bombardementet af kabinetsordrer med afskedigelser, nedlæggelser og lønreduktioner skaber utilfredshed blandt de berørte.
De mister penge og positioner og begynder at sladre om Struensees åbenlyse forhold til dronningen. Det er farligt. Og dronningens snart åbenlyse graviditet hjælper ikke på situationen.
1771 – Struensee ved magten
Den 7. juli kommer en ny prinsesse til verden, Louise Augusta. Både ved hoffet og blandt folket går sladderen: Det er Struensees horeunge – La Petite Struensee. Men det er ligegyldigt, for Caroline Mathilde og Struensee nyder kongens gunst.
Den umage trekant med de to små børn er som en familie. For at sikre sin egen position udnævner Struensee sig selv til greve, det giver hans position og indflydelse et skær af legitimitet.
Ugen efter er greve-titlen alligevel ikke nok for den borgerlige læge. Han får Christian 7. til at udnævne ham til gehejmekabinetminister – rigets mest magtfulde stilling. I ordren sikrer Struensee også, at han ikke længere behøver den enevældige konges underskrift til lovændringer.
Struensee er de facto blevet Danmarks diktator.
Denne smædetegning er spækket med symboler, som forklarer den analfabetiske læser, hvorfor Struensee skal straffes.
Ytringsfrihed blev misbrugt
1: Struensee rækker ud mod kongens krone, for han vil have magten.
2: Guds øje ser den magtbegærlige Struensee og stikker sin lange arm ned fra himlen for at forhindre hans onde hensigter.
3: En slange snor sig ved Struensees fod. Slangen er et symbol på ondskab og Djævelen.
4: Med den ene fod træder Struensee på loven – han forbryder sig mod landets love.
5: En medskyldig støtter Struensee. Men også han bliver ramt af Guds straf i form af lyn.
Danskerne brugte ikke den nye ytringsfrihed til intelligente diskussioner, som Struensee regnede med. I stedet gik folket efter ham.
En af reformatoreren Struensees første love var indførelsen af fuld trykkefrihed og at fjerne censuren. Danskerne fik Europas mest vidtgående ytringsfrihed. Ophavsmanden behøvede end ikke at give sig til kende og stod dermed ikke til ansvar.
Den naive, oplysningselskende Struensee gav folket fuld trykkefrihed i håbet om, at en bramfri diskussion om samfundet kunne blomstre op i skrifterne – som det hed ved
indførelsen af loven: “Så redelige patrioter kunne afsløre nedarvede vildfarelser og fordomme og efter deres indsigt og overbevisning angribe misbrug”.
Samfundsdebatten udeblev, og i stedet blev ytringsfriheden vendt mod ham. Københavns 12 trykkerier publicerede en stormflod af skrifter, som gjorde grin med Struensee. Smædeskrifterne blev datidens tabloidpresse, og ingen latterliggørelse var for tåbelig til at blive trykt.
Endnu mens Struensee var ved magten, blev hans forhold til Caroline Mathilde udstillet. Snart efter indførte han en lov om, at forfatter eller udgiver skulle stå til ansvar for det skrevne.
Det havde ingen effekt: Historikere har beregnet, at efter livlægens fald blev et samlet oplag på 100.000 tryksager sendt på gaden i København – til 80.000 indbyggere.
I sin iver efter at reformere samfundet i oplysningstidens ånd har Struensee trådt mange folk over tæerne. Særligt enkedronning Juliane Marie er målløs over udviklingen ved det danske hof blot fem år efter, hun selv var dronning.
Opkomlingen Struensee har frataget hendes søn, arveprins Frederik, hans plads i kongelogen på Det Kongelige Teater, skåret dramatisk i hendes apanage og endda forment arveprinsen adgang til Christiansborgs ridehus, så han kan ikke øve sig i at ride.
1772 – Enkedronningens hævn
Kort inde i det nye år kommer rygter til, der opskræmmer Juliane Marie i en grad, så hun er nødt til at handle. Angiveligt har Struensee planer om et kup mod tronen.
Det siges, at Struensee og Caroline Mathilde har ladet parade-seletøj med fløjl og forgyldning fremstille, og at parret er blevet set promenere arm i arm i de kongelige gallaklæder.
Oven i købet cirkulerer et fiktivt abdikationsbrev med Christian 7.s underskrift i Københavns litterære kredse.
Rygterne er falske, men Juliane Marie har ikke besvær med at finde forbundsfæller. Embedsmændene, godsejerne, folket, de gejstlige og selv Struensees egne venner er utilfredse. For slet ikke at tale om Den Kongelige Livgarde – som Struensee har afskediget op til jul. Hele militæret synes, at det er utilgiveligt.
Alt er fryd og gammen i den lille treenighed af en familie. Caroline Mathilde og Struensee er elskende, mens Struensee har en beroligende indvirkning på den vanvittige konge.
Enkedronningen, hendes nærmeste rådgiver, Ove Høegh-Guldberg, og hendes søn, arveprinsen, udgør kernen af kupmagere. Høegh-Guldberg kontakter de relevante militære personer, og de er ikke svære at overtale.
Den håbløst forgældede grev Rantzau – som ellers var Struensees ven og allierede – er rasende over, at Struensee ikke hjælper ham med at betale kreditorerne, og han slutter sig også til kuppet. En minutiøs planlægning begynder.
Tid, sted og roller bliver nøje aftalt, for hvis noget slår fejl, vil det få fatale konsekvenser. Klokken fire om natten til den 17. januar efter et maskebal sætter kupmagerne ind – de begynder i kongens gemak.
Christian 7. stirrer skrækslagen på de oplyste ansigter, der står bøjet over hans seng. Mere forfærdet bliver han, da de fortæller, at Struensee og dronningen har planlagt at myrde ham! De lægger nogle papirer frem til ham, som den skræmte konge skal underskrive.
Han sætter endelig sin signatur. Derefter fører de ham hurtigt til enkedronningens gemak på etagen ovenover. Han får serveret te og bliver åreladt, så han falder til ro. Kongen underskriver flere dokumenter.
Bl.a. en ordre til Juliane Marie og arveprinsen om at befri kongen. Efterfølgende bliver den dateret tilbage til den 10. januar, så de kan bevise, at aktionen er sket efter kongelig ordre.
Struensee bliver arresteret. Nederst på billedet ses den maske, som Struensee bar til maskeballet samme aften.
En oberst og to officerer trænger derefter ind i Struensees soveværelse og forkynder hans arrest. Struensee forlanger at få arrestordren at se og at få at vide, hvem står bag.
Da han blot får besked på at følge med, parerer han ordre uden at stille flere spørgsmål. Han ved, at spillet er tabt.
Kl. syv om morgenen banker det på 20-årige Caroline Mathildes dør. Ved synet af Rantzau i døren ledsaget af fire gendarmer ved den unge dronning, at hendes affære med livlægen er afsløret, og hun kalder febrilsk på kongen – men uden resultat.
Da hun ser forvisnings-ordren i Rantzaus hånd, ved hun, hvad den betyder: Hun skal bortvises fra slottet – og Struensee skal dø.
Struensee og hans medskyldige blev lagt på hjul og stejle pga. majestætsforbrydelse.
Enkedronningen erobrede magten i landet
Den gamle orden vendte tilbage, da enkedronningen kom til magten i Danmark. Hun sørgede for at straffe de skyldige, som havde vendt op og ned på landet, og så sløjfede hun hurtigt Struensees reformer.
Den før så magtfulde treenighed bestående af Danmarks kong Christian 7, hans livlæge Struensee og dronning Caroline Mathilde blev efter enkedronningens kup skilt fra hinanden for altid.
Allerede samme morgen blev dronningen sendt i husarrest på Kronborg i Helsingør sammen med sin datter. Caroline Mathilde fik aldrig sagt farvel til sin søn, kronprins Frederik.
Struensee blev placeret i en celle i Kastellet i København. Her blev han udsat for timelange forhør, og endelig kom han for retten, hvor anklagere og dommere var de samme personer. Han blev fundet skyldig i majestætsforbrydelse, fordi han havde tilsneget sig andel i kongens enevoldsmagt.
Christian 7. kunne enkedronningen ikke slippe af med, da hun overtog magten i Danmark. Til gengæld var den sindssyge konge nem at manipulere – og det udnyttede hun dygtigt.
I ugerne efter Struensees fald blev Christian 7. kørt rundt i karet i Københavns gader. Her blev han mødt af både jubel og latter, for kongen blev udstillet som en afmægtig hanrej.
For Juliane Marie, der havde beordret karetturene, var det nødvendigt at vise, at kongen var blevet befriet for Struensee. Hun fik også kongen til at skrive et takkebrev for hendes indgriben.
Men kongen var ikke fri efter Struensees arrestation. Nu var det blot enkedronningen og arveprinsen, der styrede Christian 7. Eksempelvis sørgede de for altid at sidde ved siden af ham til middage, så de kunne bestemme, hvem han talte med.
Udadtil forsøgte den 42-årige enkedronning at give indtryk af, at hun var en mild og fornuftig landsmoder. Men hendes eneste mål var at få hoffet og staten ført tilbage til tiden før Struensee. De afskaffede traditioner omkring hoflivet blev genindført, og med sin nærmeste rådgiver indførte hun et konservativt styre og sløjfede størstedelen af Struensees mange reformer.