Det er disse historiske elementer, som udgør bagtæppet for fortællingen om intriger og magtkampe i den britiske kongefamilie. Fortællemæssigt er det et stærkt greb at gengive historien set gennem kongehusets øjne, men det giver også pletter på troværdigheden.
Det britiske kongehus er notorisk kendt for at være særdeles tilknappet om sin hverdag på Buckingham Palace, og “The Crown” er derfor fyldt med antagelser, kreative friheder og opdigtede dialoger mellem de royale hovedpersoner. Og denne blanding af fiktion og fakta har skabt enorm debat i Storbritannien.
Den konservative kulturminister Oliver Dowden udtalte i forbindelse med premieren på fjerde sæson, der skildrer forholdet mellem kronprins Charles og prinsesse Diana:
“Jeg frygter at seere, der ikke har oplevet disse begivenheder, ikke kan se forskel mellem fiktion og fakta”.
Blanding af fiktion og fakta
Den kongelige familie har ikke offentligt kritiseret “The Crown”, men kilder i kongehuset har ladet pressen vide, at familiens frustration over serien er vokset for hver sæson. Og når seriens påstande gås efter i sømmene, er kongehusets irritation heller ikke helt uden sin berettigelse.
Der er fx intet bevis for, at prins Charles dagligt talte i telefon med sin daværende elskerinde, Camilla Parker Bowles, mens Diana sad ensom foran TV’et inde på sit værelse, sådan som serien skildrer det. Ifølge den engelske kongehushistoriker Hugo Vickers havde Charles og Camilla ikke nogen nævneværdig kontakt i de første år af hans ægteskab med Diana.
Men det er ikke kun kongefamilien, der må finde sig i historieforfalskning. I første sæson centrerer et helt afsnit sig om den giftige smog, der lagde sig over London i 1952. Den tykke tåge var en stor tragedie, som tog livet af op mod 12.000 mennesker i den britiske hovedstad.
Men at et af tågens ofre skal have været Churchills personlige sekretær, og at dødsfaldet fik den nølende premierminister til endelig at tage hånd om problemet, er ren fiktion. I virkeligheden fandtes sekretæren slet ikke.
Mere virkelighedstro er skildringen af Storbritanniens polariserende premierminister Margaret Thatcher, hvor fokus særligt er på det anstrengte forhold dronningen og “Jernladyen” imellem. Kongehuset kritiserede aldrig officielt Thatcher og hendes politik, men ifølge historikeren Dean Palmer, der har skrevet bogen “The Queen and Mrs Thatcher” (2016), bevarede de to kvinder deres rigide formalitet i deres ugentlige møder.
“Isen mellem dem tøede aldrig op”, som Palmer skriver.
Visuelt betagende familiedrama
Et aspekt, der ikke kan sættes en finger på, er dog de virkelighedstro billeder. Med en pris på 13 millioner dollars pr. episode er “The Crown” verdens dyreste serie, og det kan mærkes på detaljegraden i kostumer, kulisser og statister.
De fleste episoder er centreret omkring virkelige begivenheder om alt fra kroningen af Elizabeth til IRA’s drab på prins Philips onkel lord Mountbatten, som er så majestætisk skildret, at det er umuligt ikke at blive transporteret tilbage i tiden.
Selvom sladder sammenblandes med håndplukkede historiske begivenheder, er “The Crown” i sidste ende både medrivende og imponerende i sin skildring af årtiers royale familiedramaer.
HISTORIES DOM: 4/6 STJERNER