“Hvad er formålet med monarkiet? Bøjer kronen sig for folkets vilje? Eller skal den forblive hævet over tidens forandringer?” Det spørgsmål stiller den britiske premierminister, Winston Churchill, den nykronede dronning Elizabeth 2. nogle få afsnit inde i Netflix’ prisvindende serie “The Crown”. Året er 1952, og den unge dronning har netop sat sig på tronen som Storbritanniens monark efter faren Georg 6.s død.
Elizabeth svarer ikke, men Churchills spørgsmål giver genlyd gennem hele “The Crown”, der rejser en interessant debat om monarkiets rolle i det moderne samfund.
I knap 70 år har den i dag 95-årige dronning Elizabeth båret kronen på sit hoved. Hun har levet gennem Det Britiske Imperiums storhed og fald, den kolde krig, ungdomsoprøret og premierminister Margaret Thatchers polariserende regeringsperiode fra 1979 til 1990.
Se traileren til første sæson af “The Crown”:
Det er disse historiske elementer, som udgør bagtæppet for fortællingen om intriger og magtkampe i den britiske kongefamilie. Fortællemæssigt er det et stærkt greb at gengive historien set gennem kongehusets øjne, men det giver også pletter på troværdigheden.
Det britiske kongehus er notorisk kendt for at være særdeles tilknappet om sin hverdag på Buckingham Palace, og “The Crown” er derfor fyldt med antagelser, kreative friheder og opdigtede dialoger mellem de royale hovedpersoner. Og denne blanding af fiktion og fakta har skabt enorm debat i Storbritannien.
Den konservative kulturminister Oliver Dowden udtalte i forbindelse med premieren på fjerde sæson, der skildrer forholdet mellem kronprins Charles og prinsesse Diana:
“Jeg frygter at seere, der ikke har oplevet disse begivenheder, ikke kan se forskel mellem fiktion og fakta”.
Serien: Eks-konge bagtaler monarkiet
Edward 8. var konge under et år, før han abdicerede for at gifte sig med amerikaneren Wallis Simpson. Gennem hele serien sviner eks-kongen sin familie til med øgenavne i breve og samtaler med Simpson.
Virkeligheden: Der var øgenavne til alle
Alle Edwards svinerier i serien stammer næsten ordret fra en række breve mellem ham og Simpson. De beskriver bl.a. kongehusets kvinder som “hekse”, og Elizabeth får øgenavnet “Shirley Temple” efter den berømte barneskuespiller.
Blanding af fiktion og fakta
Den kongelige familie har ikke offentligt kritiseret “The Crown”, men kilder i kongehuset har ladet pressen vide, at familiens frustration over serien er vokset for hver sæson. Og når seriens påstande gås efter i sømmene, er kongehusets irritation heller ikke helt uden sin berettigelse.
Der er fx intet bevis for, at prins Charles dagligt talte i telefon med sin daværende elskerinde, Camilla Parker Bowles, mens Diana sad ensom foran TV’et inde på sit værelse, sådan som serien skildrer det. Ifølge den engelske kongehushistoriker Hugo Vickers havde Charles og Camilla ikke nogen nævneværdig kontakt i de første år af hans ægteskab med Diana.
Serien: Indbrudstyv snakkede politik med dronningen
Elizabeth vågner i 1982 med et sæt, da Michael Fagan står i hendes soveværelse. Dronningen lytter interesseret til den arbejdsløse mand, der beklager sig over Thatchers socialpolitik.
Virkeligheden: Elizabeth flygtede ud af soveværelset
Ifølge Fagan havde dronningen ikke lyst til at snakke under hans overraskende visit. “Da hun vågnede op og så mig, styrtede hun ud af rummet”, fortalte indbrudstyven selv om episoden i 2012.
Men det er ikke kun kongefamilien, der må finde sig i historieforfalskning. I første sæson centrerer et helt afsnit sig om den giftige smog, der lagde sig over London i 1952. Den tykke tåge var en stor tragedie, som tog livet af op mod 12.000 mennesker i den britiske hovedstad.
Men at et af tågens ofre skal have været Churchills personlige sekretær, og at dødsfaldet fik den nølende premierminister til endelig at tage hånd om problemet, er ren fiktion. I virkeligheden fandtes sekretæren slet ikke.
Mere virkelighedstro er skildringen af Storbritanniens polariserende premierminister Margaret Thatcher, hvor fokus særligt er på det anstrengte forhold dronningen og “Jernladyen” imellem. Kongehuset kritiserede aldrig officielt Thatcher og hendes politik, men ifølge historikeren Dean Palmer, der har skrevet bogen “The Queen and Mrs Thatcher” (2016), bevarede de to kvinder deres rigide formalitet i deres ugentlige møder.
“Isen mellem dem tøede aldrig op”, som Palmer skriver.
Serien: Kongehuset tavs efter grusom tragedie
I 1966 kollapser et kulbjerg i minebyen Aberfan og tager livet af 144 mennesker. Premierministeren haster til ulykkesstedet, men Elizabeth dukker ikke op før otte dage senere.
Virkeligheden: Dronningen fortrød langsom reaktion
Dronningen ventede angiveligt med at besøge Aberfan, fordi hun ikke mente, det var passende at troppe op på et ulykkessted. Elizabeth har siden kaldt sin langsomme reaktion for “min største fortrydelse”.
Visuelt betagende familiedrama
Et aspekt, der ikke kan sættes en finger på, er dog de virkelighedstro billeder. Med en pris på 13 millioner dollars pr. episode er “The Crown” verdens dyreste serie, og det kan mærkes på detaljegraden i kostumer, kulisser og statister.
De fleste episoder er centreret omkring virkelige begivenheder om alt fra kroningen af Elizabeth til IRA’s drab på prins Philips onkel lord Mountbatten, som er så majestætisk skildret, at det er umuligt ikke at blive transporteret tilbage i tiden.
Selvom sladder sammenblandes med håndplukkede historiske begivenheder, er “The Crown” i sidste ende både medrivende og imponerende i sin skildring af årtiers royale familiedramaer.
