Verdensfjern zar skriver hjem: “Jeg vil begynde at spille domino igen”

I februar 1917 ruller revolutionens første bølger gennem det krigshærgede Rusland. Mens sult og uro hærger landet, nyder zaren livet i generalstabens hovedkvarter. Her optager familien og fremtidige sysler hans tanker, afslører breve til hustruen Alexandra.

I februar 1917 ruller revolutionens første bølger gennem det krigshærgede Rusland. Mens sult og uro hærger landet, nyder zaren livet i generalstabens hovedkvarter. Her optager familien og fremtidige sysler hans tanker, afslører breve til hustruen Alexandra.

Ullstein Bild Dtl./Getty Images

Generalstaben, Mogiljov, Rusland, 23/2 1917

Min elskede Sunny

Hjertelig tak for dit kære brev. Jeg læste det med stor iver, før jeg lagde mig til at sove. Dine ord var en stor trøst for mig i den ensomhed, jeg føler nu, hvor vi lige har tilbragt to måneder sammen*.

*

Nikolaj 2. tilbragte det meste af 1. verdenskrig i generalstabens hovedkvarter, 600 km væk fra hustruen, der opholdt sig i Petrograd.

Selvom jeg ikke kunne høre din søde stemme, så kan jeg i det mindste trøste mig med disse linjer, som er skrevet med din ømme kærlighed.
Jeg var ikke udenfor en eneste gang, indtil vi ankom hertil. I dag føler jeg mig meget bedre tilpas. Jeg er ikke længere hæs, og hosten er ikke så slem som før.

Dagen i dag var solrig og kold, og jeg mødtes med de sædvanlige øvrighedspersoner med Aleksejev* i spidsen. Han ser virkelig rask ud, og hans ansigt har et roligere udtryk, end jeg længe har set. Vi havde en god samtale, som varede omkring en halv time.

*

Mikhail Aleksejev var general og Nikolaj 2.s stabschef. Få uger senere opfordrede han i et telegram zaren til at træde tilbage.

Bagefter ryddede jeg op på mit værelse og fik dit telegram, hvori du fortalte mig, at Olga og den lille har fået mæslinger.

Nyheden kom helt uventet, især fordi drengen for kort tid siden i et telegram fortalte mig, at alt er vel. Uanset hvad, er det hele meget trættende og forstyrrende for dig, min skat.

Måske skal du holde op med at omgås så mange mennesker. Du har i hvert fald en god grund, nemlig frygten for at give sygdommen videre til din familie.

I det 1. og 2. kadetkorps stiger antallet af mæslingetilfælde støt. Til middag talte jeg med de udenlandske generaler her. De blev så kede af at høre denne nyhed.

© Laski Diffusion/Getty Images

Nikolaj 2.

Levetid: 1868-1918.

Nationalitet: Russisk.

Erhverv: Zar af Rusland.

Civilstand: Gift med Alexandra og far til en søn og fire døtre.

Kendt for: Nikolaj viste fra begyndelsen af sin embedsperiode ringe interesse for at regere. Han gik derfor fra fiasko til fiasko både indenrigs- og udenrigspolitisk. Zarens manglende interesse for sit folk og dets trængsler førte i 1917 til den russiske revolution, som kostede ham og resten af familien livet.

Her i huset er der stille, ingen lyde, ingen begejstrede råb. Jeg forestiller mig, at jeg ser min søn ligge og sove imellem alle sine små ting, fotografierne og alle de andre ting og sager, opsat i pinlig orden i hans værelse og i rummet med det runde vindue.

Nok om det! For på den anden side set er det et stort held, at han ikke kom her og var sammen med mig nu, så han skulle ligge syg her i det lille soveværelse!

“Du skriver, at jeg skal stå fast og udvise lederskab. Du har helt ret”. Zar Nikolaj til hustruen zarina Alexandra, 23. februar 1917.

Gud give, at mæslingerne går over uden komplikationer. Men det ville være så meget bedre, hvis alle børnene blev syge på samme tid.

Jeg savner sådan at lægge kabale en halv times tid hver aften. Jeg vil begynde at spille domino igen i min fritid, har jeg bestemt.

Stilheden her gør mig deprimeret, når jeg ikke arbejder. Gamle Ivanov var venlig og charmerende, da vi spiste middag. Min anden sidemand var den britiske generalmajor H. Williams, som fryder sig over at have mødt så mange af sine landsmænd på det seneste.

Du skriver, at jeg skal stå fast og udvise lederskab. Du har helt ret, og jeg kan forsikre dig om, at jeg ikke glemmer det.

Børnenes ve og vel fyldte zarens tanker. Bekymringerne gjaldt især sønnen og arvingen, Aleksej, som led af blødersygdommen hæmofili, en lidelse, som dengang ikke kunne behandles.

© Store Norske Leksikon/Public Domain

Men nu er det vel heller ikke nødvendigt at gå og bide af folk til højre og venstre for hvert minut, der går. En stille, men ætsende bemærkning eller svar er ofte nok til at sætte en person på plads.

Nå, min kære. Det er sent nu og tid til at sige godnat. Må Herren give dig en velsignet søvn.

Generalstaben, 24/2 1917

Min kære elskede Sunny

Jeg takker dig af hele mit hjerte for dit kære brev. Ja, så har vi tre børn, som er syge af mæslinger. Prøv at få Maria og Anastasia til at få det også. Det er meget nemmere, både for dem og for dig. Det er slet ikke til at forestille sig, at alt dette er sket, siden jeg tog hjemmefra for blot to dage siden.

Serey Petrovich er ivrig efter at høre, hvordan sygdommen udvikler sig. Han mener, at børnene, når de er kommet sig, har brug for luftforandring.

VIDEO – Se de sidste optagelser af Zarfamilien:

Det gælder særligt Aleksej, og Petrovich mener, at vi nok bør tage afsted kort efter påske. Jeg spurgte, om han kendte et godt sted, og han anbefalede Krim.

Det er virkelig et godt råd, og en sådan løsning ville give dig god mulighed for rigtigt at hvile ud. Vi skal huske at få værelserne i paladset i Tsarskoye* desinficeret. Du vil nok ikke bryde dig om at tage til Peterhof. Hvor kan vi mon så bo? Alt dette skal vi nøje overveje i fred og ro ved min hjemkomst, som jeg håber er nært forestående.

*

Flere paladser stod til rådighed for zarfamilien. De majestætiske bygninger lå spredt ud over store dele af det russiske rige.

Min hjerne kan hvile her. Her er ingen ministre, ingen besværlige spørgsmål, som jeg skal tænke over.

Det er godt for mig, omend det kun gælder for min hjerne. Mit hjerte lider under adskillelsen fra dig. Jeg hader adskillelser, især i denne tid.
Men jeg skal ikke være her så meget længere. Jeg skal bare styre tingene så godt, som jeg kan, her, og så har jeg gjort min pligt.

Generalstaben, 26. februar 1917

Min skat

Hjertelig tak for dit søde brev. Dette vil blive det sidste, jeg skriver til dig. Hvor lykkelig jeg dog er ved tanken om, at vi to skal se hinanden om bare to dage. Men jeg har mange ting at gøre, så mit brev bliver ganske kort.

Efter gårsdagens nyheder fra byen* så jeg mange bange ansigter her. Heldigvis er Aleksejev ganske rolig. Han synes dog, at der skal ansættes en energisk mand, der kan hjælpe ministrene med at få styr på problemerne med forsyninger, jernbaner, kul osv. Det er selvsagt rigtigt.

*

Zaren sigter til et telegram fra Mikhail Rodzianko, parlamentets formand, som melder om strejker og uro i Petrograd.

Gud velsigne dig, min kære Sunny. Jeg sender mange kys til dig og børnene.
Hils dem.

Din for evigt,
Nicky

Efterskrift

Brevet til hustruen blev, som zar Nikolaj 2. havde forudset, hans sidste. På rejsen mod Petrograd omdirigerede oprørske tropper zarens tog og tvang ham til at abdicere. Zaren, hans hustru og deres børn blev sat i fangenskab og senere, den 17. juli 1918, myrdet af bolsjevikker.