Verdenskrige satte Europas monarkier i brand
Afslutningen på 1. verdenskrigs blev startskuddet til en gigantisk nedtur for mange af Euopras traditionsrige monarkier.
Kongen af det fascistiske Kroatien måtte abdicere i 1945.
Det tyske rige: Kolerisk kejser flygtede til Holland
Vilhelm 2. blev kejser som 29-årig i 1888 og fik hurtigt et ry som en egenrådig, selvoptaget og kolerisk hersker. Som noget af det første skaffede Vilhelm sig af med rigets jernkansler, Otto von Bismarck, som stod i vejen for den unge kejsers planer.
Efter den tabte verdenskrig (1914-18) forlangte sejrherrerne, at den tyske hidsigprop skulle abdicere – og selv hans egen flåde og folket havde fået nok.
Kejseren måtte drage i eksil, og valget faldt på Holland, hvor han købte et lille slot i nærheden af Utrecht. Her fordrev han tiden med arkæologi, jagtselskaber og træfældning.
Vilhelm lod sin frustration få luft i slotsparken i en sådan grad, at parkens træer først nu er ved at komme sig.
Ekskejseren beundrede Adolf Hitlers sejre og håbede, at nazisterne ville genindføre monarkiet. Efter invasionen i Holland 1940 skrev han til Hitler:
“Fører, jeg lykønsker dig og håber, at det tyske monarki vil blive restaureret fuldstændigt under dit lederskab”.
Hitler læste brevet og udbrød til sin kammertjener: “Sikke en idiot!”
Vilhelm døde året efter som 82-årig. Ingen topnazister kom til begravelsen.
Efterkommere efter den tyske kejser-familie, hohenzollerne, håber stadig på et comeback i Tyskland og holder en tronarving klar.
Østrig-ungarn: Kejseren tog titlen med sig
Da Østrig-Ungarns aldrende kejser Frans Josef 1. døde i 1916 mæt af dage efter 67 år ved magten, kom Karl 1. på tronen.
Han havde aldrig interesseret sig for politik, og mange mente, at han var en amatør – en af hans ministre sagde fx, at kejseren “er 30, ligner en 20-årig og opfører sig som en på 10”.
Efter 1. verdenskrig drog Karl i eksil i Schweiz, men holdt fast ved sin titel.
Flere gange forsøgte han at genindføre monarkiet i Ungarn, og til sidst blev briterne så trætte af ham, at de sendte kejserfamilien til øen Madeira, som let kunne bevogtes. Her døde Karl i 1922.
Karls søn Otto gav først afkald på kejsertitlen i 1961 og fik lov at besøge Østrig første gang i 1966.
Osmannerriget: Sultanens imperium styrtede i grus
I 1918 blev den 57-årige Mehmet 6. sultan over Osmannerriget.
Nu stod han i spidsen for et smuldrende rige, som måtte overgive store landområder til 1. verdenskrigs sejrherrer.
I 1922 afsatte en ny regering af tyrkiske nationalister Mehmet, som slog sig ned ved den italienske riviera.
Sultanen giftede sig fem gange. Mens han selv var 24 år ved sit første bryllup og 60 ved sit sidste, blev hans brude aldrig ældre – de var alle 18-19 år. Mehmet døde i 1926.
Huset Osmans nuværende overhoved er i dag 91 år gammelt og bosat i New York, hvor han har arbejdet på et bibliotek. Han har ingen børn.
Mehmet 6. tilbragte sit eksil ved den italienske riviera.
Rusland: Rød revolution blev zarens dødsdom
Den blide Nikolaj 2. blev russisk zar i 1894 og fik hurtigt folket mod sig.
De store nederlag og hungersnøden under 1. verdenskrig udløste i februar 1917 en revolution, der kostede ham tronen.
Han og hans familie blev henrettet af kommunisterne året efter, og de direkte arvinger til tronen var dermed væk.
Royale efterkommere strides fortsat om tronen i det ikkeeksisterende russiske monarki.
Kroatien: Konge satte aldrig ben i sit rige
I 1941 blev den italienske prins Aimone udråbt til kong Tomislav 2. af Kroatiens fascistiske marionetregering.
Det royale overhoved skulle legitimere den nye stat, men han satte aldrig sine ben i Kroatien – af frygt for attentater.
To år senere kapitulerede Italien, og Aimone abdicerede på den italienske konges bud. Han døde i eksil i Sydamerika i 1948.
Grækenland: Kongens kaos førte til kup
I 1965, et år efter kroningen af Konstantin 2., førte en strid mellem kongen og den folkevalgte premierminister om kontrollen over hæren til, at premierministeren trådte tilbage.
Begivenheden, kendt som “det royale kup”, endte med et militærkup, og kongen måtte gå i eksil.
Efter juntaens fald i 1974 fortsatte Grækenland som en republik – til Konstantins store skuffelse. Han holder dog stadig fast i sin kongetitel og er en del af Europas royale indercirkel.
Italien: Støtte til Mussolini kostede kronen
Victor Emanuel 3. blev konge over Italien i år 1900. Hans højde på 1,53 m gav ham mange øgenavne.
Bl.a. kaldte Mussolini ham for “Lille Sardin”, mens den tyske kejser omtalte ham som “Dværgen”.
Mellemkrigstiden var præget af kampe mellem fascister og kommunister, og da kongen foretrak fascisterne, kunne Benito Mussolini udråbe sig til premierminister.
Victor Emanuel så til, mens “Il Duce” strammede sit diktatoriske greb og sendte landet ud i en ødelæggende krig.
Først i 1943, da de allierede invaderede Sicilien, fik kongen Mussolini arresteret med ordene: “Kære Fører – det er gået for vidt. Du er den mest hadede mand i Italien”.
Få dage senere blev Mussolini befriet af tyskerne, og kongefamilien flygtede.
For at redde monarkiet, som var blevet sværtet af fascismen, abdicerede kongen til fordel for sin søn Umberto 2. Men forgæves. En måned senere gjorde en folkeafstemning Italien til
en republik, og Victor Emanuel døde i eksil.
Den italienske kongeslægt Savoyen fastholder sit krav om magten. I 2007 søgte Umberto 2.s søn erstatning af den italienske stat for kongefamiliens eksil.
Italiens præsident afslog og tilføjede, at den italienske stat overvejede at kræve erstatning af huset Savoyen for dets samarbejde med Mussolini.
Bulgarien: Kommunistisk republik afsatte zaren
I 1946 blev Bulgarien udråbt til en kommunistisk republik, og den niårige zar Simeon 2. og hans familie gik i eksil.
Simeon blev forretningsmand i USA, men fraskrev sig aldrig tronen og udsendte flere kongelige proklamationer fra sit eksil.
Efter kommunismens fald vendte Simeon hjem.
Han blev valgt til premierminister i 2001, men partiet tabte fire år senere. Simeon trak sig som partileder, men er stadig politisk aktiv.
Hans officielle residens er slottet Vrana i Sofia, og han tituleres fortsat “konge af Bulgarien”.
Jugoslavien: Peter fik 11 dage på tronen
I 1941 invaderede Nazityskland Jugoslavien, og den unge kong Peter 2., som blot havde regeret i 11 dage, måtte gå i eksil i England.
Efter krigen udråbte den kommunistiske diktator Tito Jugoslavien til en republik. Kongefamilien fik indrejseforbud og mistede statsborgerskabet, og Peter flyttede med dronning og kronprins til USA.
Peter havde hjemve og drak, hans kone blev depressiv, og sønnen Alexander voksede op hos sin mormor.
Snart var den royale formue væk, og parret måtte leve af almisser fra landsmænd i eksil. I 1967 fik Peter arbejde i en bank, men tre år efter døde han under en levertransplantation, 47 år gammel.
I 1992 faldt det kommunistiske styre i Jugoslavien, og folkerepublikken gik i opløsning.
Peters søn Alexander betragter sig imidlertid stadig som konge over Serbien, men har valgt at bruge titlen “kronprins”.
I 2001 flyttede han med familien ind i det gamle kongepalads i Beograd. Her venter han tålmodigt på, at folket genindfører monarkiet.