Kvinder havde i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet kæmpet for deres ret til at stemme, og den feministiske bølge i 1960’erne byggede videre på denne kamp for rettigheder og ligestilling.
Selvom kvinderne i den vestlige verden nu havde lov til at deltage i den politiske proces, endte mange af dem i årene efter 2. verdenskrig som husmødre.
Deres job var at tage sig af boligen, manden og børnene. Egne ambitioner var der kun plads til inden for hjemmets vægge. Alt det lavede feministerne om på.
En ny generation af kvinder var blevet voksne, og de havde på ingen måde i sinde at føre et liv, hvor mænd fortalte dem, hvordan de skulle opføre sig.
I stedet valgte de at tage ansvar for deres egen tilværelse og gøre op med det mandsdominerede samfund.
Bevægelsen kæmpede bl.a. for ligeløn, retten til fri abort og seksuel frigørelse for kvinder.
Feministerne fik deres sag for: Mange mente, at kvindernes naturlige plads var hjemme ved kødgryderne.
Og kampen for ligestilling blev kun gjort sværere af, at kvindebevægelsen langtfra altid kunne finde fælles fodslag.
Præsidenten underskrev i 1963 en lov, der forbød arbejdsgivere at underbetale kvindelige ansatte.
Lov om ligeløn blev syltet i knap 20 år
Retten til ligeløn havde været lang tid undervejs i USA.
I 1944 forelagde den republikanske advokat og politiker Winifred C. Stanley en lov for Kongressen, der ville gøre det ulovligt at løndiskriminere ansatte pga. deres køn.
Hendes lovforslag blev nedstemt.
Først i 1963, under John F. Kennedys administration, blev en lov om ligeløn for kvinder vedtaget.
I 1970 var Betty Friedan med til at arrangere en march mod ulighed, der tiltrak 50.000 deltagere alene i New York.
Bog afslørede ulykkelige kvinder
I dag ses Betty Friedan som ophavskvinden til den anden bølge af feminisme.
I 1963 udgav hun bogen “The Feminine Mystique”, der tog favntag med idéen om, at kvindens plads var i hjemmet.
Bogen byggede på interviews med kvinder, der var kede af deres liv som husmødre.
Demonstranterne sammenlignede konkurrencen med en kvægauktion.
Kvinder var trætte af at blive set som kødkvæg
Siden 1921 har USA afholdt skønhedskonkurrencen “Miss America”, hvor prisen blev givet til den smukkeste deltager.
Praksissen faldt ingenlunde i god jord hos de amerikanske feminister.
I 1968 besluttede de at møde op til uddelingen i Atlantic City i New Jersey for at protestere.
Deres primære budskab var klart: Kvinder er ikke kønne pyntegenstande, som eksisterer for at behage mænd.
Hollywood bragte myten om de vrede feminister, der brændte BH’er, til det hvide lærred.
Aviserne opfandt BH-afbrændingen
Mange forbinder den feministiske bevægelses første store demonstration – ved “Miss America”-konkurrencen i 1968 – med afbrænding af BH’er, men den fortælling er en myte, som blev skabt af avis-journalister.
“Vi havde tænkt os at brænde BH’er, men politiet ville ikke lade os gøre det”, udtalte en af deltagerne i demonstrationen, Carol Hanisch, efterfølgende.
Gloria Steinem var en af den feministiske bevægelses mest prominente ledere.
Hæderkronet magasin gav spalteplads til kvindesagen
Journalisten Gloria Steinem skrev i 1969 en artikel i “New York Magazine” med titlen “After Black Power, Women’s Liberation”.
Heri harcelerede hun over, at mange “kvinder med universitetsuddannelse tjener mindre end mænd, som kun nåede til 8. klasse”.
Artiklen gjorde hende til en stjerne i kvindebevægelsen.
To år efter var hun med til at stifte en forening, hvis formål var at få kvinder valgt til politiske embeder.
Over 5.000 kvinder og mænd marcherede den 20. oktober 1979 over Times Square i New York i protest mod pornoindustrien.
Pornoen skabte uro i geledderne
På især ét punkt var den feministiske bevægelse delt i to – dens syn på pornografien.
Nogle så porno som et undertrykkende element i samfundet, der reducerede kvinder til objekter.
Andre mente, at kvinder skulle have lov til at bruge deres kroppe, som de ønskede – også til at medvirke i voksenfilm.
Den feministiske “Grupp 8” demonstrerede bl.a. for retten til fri abort.
Svenske kvinder fik ret til abort
Et af de store emner i den feministiske kamp var spørgsmålet om retten til fri abort.
I Sverige var aborter lovlige, men tilladelsen skulle gives af en faglig komité.
Praksissen mødte stor modstand – bl.a. fra den feministiske “Grupp 8”, der blev dannet i Stockholm.
Protesterne endte med en sejr: I 1974 fik de svenske kvinder ret til fri abort – ét år efter deres danske medsøstre.
Demonstranterne hængte medbragte bannere fra en balkon.
Kagekast afbrød debat om ligeløn
I forbindelse med behandlingen af et forslag om ligeløn i den danske folketingssal i 1970 dukkede en gruppe rødstrømper op og demonstrerede.
Med råbet “vi kræver ligeløn – det er ikke nogen bøn!” kastede de kager – hvor en lille del var skåret af som symbol på kvindernes lavere løn – mod de forsamlede politikere.
Betjente fjernede derefter kvinderne fra salen.
En gruppe norske kvinder var vrede over, at Aschehoug udgav en bog om, at kvinder på ingen måde var undertrykte.
Mændene var de sande ofre
En gruppe feminister mødte i marts 1972 op på forlagschefens kontor hos Aschehoug.
De protesterede over den norske udgivelse af bogen “The Manipulated Man”, hvori forfatteren Esther Vilar argumenterer for, at kvinder i virkeligheden undertrykker mænd.
Stilen i “Hønsestrik” var ofte inspireret af peruvianske og mellemamerikanske mønstre.
Strik trussen!
Forfatteren Kirsten Hofstätter fik i 1973 udgivet en bog med titlen “Hønsestrik”.
Udgivelsen var et opgør med tidens konservative strikkenormer.
Folk skulle strikke, hvad de havde lyst til, mente Kirsten Hofstätter – fx bikinitrusser.
Mange blandt de ældre generationer fandt i 1970’erne bogens budskaber provokerende.
Feminister forfattede selvhjælpsbog
Et feministisk skrivekollektiv, der var en del af den danske rødstrømpebevægelse, skrev og udgav i 1975 en bog med den mundrette titel “Kvinde kend din krop”.
Værket var tænkt som en selvhjælpsbog skrevet af kvinder til kvinder.
I 1970’erne blev langt størstedelen af al litteratur om kvindekønnet og kvindekroppen nemlig skrevet af mænd.
Ud over information om det fysiske køn satte bogen fokus på kvindens rolle i tilværelsen, bl.a. gennem tegneserier, der illustrerede, hvor hårdt kvinder knoklede til daglig for at gøre mand og børn glade.
Bogen er efterfølgende udkommet i flere nye udgaver, den seneste i 2013.
Hver nyudgivelse bliver skrevet fra bunden af.
