Et nyt studie afslører, at de kinesiske Xiongnu-nomader, der kontrollerede de centrale asiatiske stepper mellem 300 f.Kr.-100 e.Kr., var et stærkt matriarkalsk samfund.
Studiet er foretaget af et internationalt hold af forskere fra bl.a. USA og Tyskland, som igennem DNA-undersøgelser af en lang række Xiongnu-grave har kunne konstatere, at det var kvinderne, der sad tungt på magten i nomaderiget.
“Vi opdagede, at de aristokratiske elitegrave tilhørte kvinder,” forklarer Christina Warriner, professor i antropologi ved Harvard University.
“Jeg tror, at det, vi ser her, er, at mens hære af Xiongnus krigere drog ud for at udvide riget, så stod elitekvinder for at regere.”
I gravene fandt arkæologerne bl.a. miniature-buer og -pile, der sandsynligvis har været brugt som legetøj af Xiongnu-børn.
Nomaderige var multietnisk
DNA-studierne af de mange Xiongnu-grave bragte også andet overraskende nyt.
”Man har formodet, at Xiongnu-riget bestod af en bred skare af klaner, der hver især var ret homogene”, forklarer Warriner. ”Men vi opdagede, at det ikke er sandt. De var genetisk meget forskellige inden for de enkelte samfund.”
Warinner og hendes kolleger fra bl.a. det tyske Max Planck-Institut og Harvard University, bemærkede dog, at netop blandt de aristokratiske kvinder, der regerede riget, var de genetiske variationer mindst. Et tegn på, at kvinderne har beholdt magten ved at skabe en elite, der giftede sig internt.
Omkring de aristokratiske kvinder lå desuden adskillige mænd begravet, som var kvindernes tjenestefolk, mener arkæologerne. De havde en meget varieret genetisk profil, og synes at have været hentet fra hele riget.