Lynhurtig levering: Underjordiske rør var 1800-tallets postbude
Postbude og kurerer spildte i 1800-tallet kostbar tid på at sidde fast i trafikken. Vigtige meddelelser var for lang tid om at nå frem. Driftige ingeniører udviklede derfor et system af rør og trykluft, som kunne fordele posten i metropolerne.

Berlin tog hurtigt rørposten til sig, og i 1865 åbnede den første linje. Byen endte med at have 400 km postrør.
Et 413 meter langt rør af støbejern slangede sig i juli 1861 i det offentlige anlæg Battersea Park ved Themsen.
I rørets ene ende stod en klap åben, og et sæt skinner forsvandt ind i mørket. En vogn lastet med cement stod foran, og dens omrids passede millimeterpræcist til rørets diameter.
Nu skulle det bevises, at trykluft kunne flytte vogne med gods. Ingeniørerne Thomas Rammell og Josiah Latimer Clark ville demonstrere, at en maskine kunne pumpe luft gennem røret og dermed flytte den 2,5 m lange vogn mere effektivt end med damplokomotiv.
Efter en lang række forsøg fandt opfindelsen sin endelige form. Luftrørsprincippet vandt indpas i de største byer i den vestlige verden, og rørpost bruges stadig i dag, 150 år senere.
Hurtig kommunikation
Behovet for bedre kommunikationslinjer var udtalt i storbyerne midt i 1800-tallet. Et væld af fabrikker, skorstene og beboelseskvarterer skød op under industrialiseringen, og London blev verdens største by.
Men den hev efter vejret. Infrastrukturen kunne ikke følge med. Hestekærrer og fodgængere kæmpede sig frem. Transport af post og varer skete alt for langsomt.
Telegrafen var opfundet, men var kun forbundet til få telegrafstationer, og transporten fra telegrafen og videre til det egentlige bestemmelsessted stod i skærende kontrast til den ellers lynhurtige kommunikationsform.
Selv om afstanden mellem Londons Electrical & International Telegraph Company og børsen blot var 106 m, skulle en bedre forbindelse etableres. Budene, der mosede sig gennem trafikken, leverede simpelthen de vigtige meddelelser for langsomt.
Ingeniørerne vred hjernerne for at opfinde et hurtigt, bekvemt og effektivt postsystem til byerne.
Selv om dampmaskinen og mekanikken herskede, tænkte en række opfindere i andre baner. Heriblandt englænderen George Medhurst. Han var optaget af at skabe energi og bevægelse ved bl.a. at komprimere luft.
Ideerne strømmede fra ham, og i 1810 beskrev han, hvordan trykluft kunne bruges til at transportere objekter og endda personer gennem rør.