12 beskidte ridder-kneb fra middelalderen
Attentater, bortførelser og undercover-operationer dybt inde i fjendeland. I middelalderen kunne hele rigers fremtid afgøres på få minutter af en håndfuld beslutsomme mænd – villige til at bruge alle kneb.
Vidste du, at giftmord var så almindelige og frygtede i middelalderen, at konger og adelsmænd var nødt til at have mundskænke med sig overalt? Jobbet var ikke populært.
1. Korsfarere snød sig ind i uindtagelig by under den mørke middelalder
Da en kristen korsfarerhær i 1098 indså, at den syriske by Antiochia var umulig at storme, satsede de deres liv på en udspekuleret plan.
I maj 1098 fik 10.000 korsfarere, som på ottende måned belejrede byen Antiochia, en skrækindjagende besked: En muslimsk hær var på vej for at undsætte byen, som med sine 12 m høje mure havde vist sig umulig at indtage.
Hvis korsfarerne skulle undgå udslettelse, måtte de handle straks. Den normanniske adelsmand Bohemund fremlagde derfor en dristig plan:
“Ikke alle sejre gives af Gud gennem sværdet”, forklarede han og afslørede, at han med løfte om guld og en kristen dåb havde overtalt en af Antiochias tårnkommandanter, Firouz, til at forråde sin by, og med bluff ville korsfarerne kunne indtage Antiochia på én nat.
Få dage efter kunne Antiochias forsvarere se, hvordan korsfarerhæren pakkede sammen og forsvandt. Hæren gemte sig dog blot få kilometer væk. Om natten sneg Bohemund og 300 riddere sig hen til “To Søstres Tårn”, som Firouz havde ansvaret for.
Alle havde de barberet sig, så de kunne skelne hinanden fra de skæggede muslimer. Med hjælp fra Firouz og en stige indtog de tårnet og åbnede portene for hæren. Antiochia var fortabt, og korsfarerhæren reddet.
Da en kristen korsfarerhær i 1098 indså, at den syriske by Antiochia var umulig at storme, satsede de deres liv på en udspekuleret plan.
2. “Husmødre” tog fusen på by-forsvar
I 1380’erne fik fribytteren Bastot de Mauléon en lys idé til, hvordan han kunne indtage den franske by Thurie. Han vidste, at byens kvinder hver morgen hentede vand uden for bymuren, så en nat klædte han og fem kumpaner sig i kvindetøj og slog om morgenen følgeskab med de lokale kvinder.
“Hvor må I have været tidligt oppe”, udbrød en kvinde. Banditterne svarede med påtagede lyse stemmer og fortsatte mod byporten. Da de var forbi vagten, blæste de i et horn, og straks kom 50 kammerater stormende og indtog byen i en ruf.
3. Dobbeltforræderi ved Calais i den mørke middelalder
Da den franske ridder Geoffroi de Charny i 1349 ville bruge forræderi til at erobre byen Calais, som var kontrolleret af englænderne, fik han sig en ubehagelig overraskelse.
Charny havde fået kontakt til lejesoldaten Aimeric, som havde ansvaret for et af Calais’ tårne. Mod en sum på 20.000 guld-écu indvilgede Aimeric i at åbne porten for en fransk kommandostyrke.
Ved morgengry den 1. januar 1350 sneg lidt over 100 franske soldater sig som aftalt ind ad porten, men blev straks omringet af engelske soldater. Forræderen Aimeric havde snydt Charny og advaret englænderne, som derfor lå på lur. Også den franske hovedstyrke, der stod klar uden for byen, blev omringet. En bitter erfaring rigere endte Charny i engelsk fangenskab.
4. Soldater forklædt som fiskere erobrede Paris’ livsnerve
I 1435 var Paris på engelske hænder. Franskmændene planlagde at udsulte byen, der fik forsyninger via floden Seinen. Derfor satsede de på at erobre den lille by Meulan, hvorfra de kunne stoppe
flodtrafikken.
En nat sejlede en gruppe franske soldater ind i byen. De var forklædt som fiskere og havde en stige med sig. Soldaterne lod, som om de ville sælge fisk, og lagde til ved en bro neden for bymuren.
Ingen anede uråd, før “fiskerne” pludselig satte stigen op ad muren og fik åbnet byporten for deres kammerater. Ingen forsyninger kom fra da af via Seinen ind i Paris, der overgav sig snart efter.
Forklædt som fiskere lykkedes det i 1435 franske soldater at indtage byen Meulan.
5. Løvehjerte hyrede Østens lejemorder-sekt i den mørke middelalder
En snigmorder, som ikke frygter at dø og har masser af tålmodighed, er stort set umulig at stoppe. Det indså de kristne korsfarere i Mellemøsten den 28. april 1192. Den dag red Jerusalems nyvalgte konge, Konrad af Montferrat, gennem kystbyen Tyrus. Ved byens katedral blev han antastet af to munke.
Da Konrad stoppede op, kastede munkene sig over ham og dolkede ham ihjel, inden de selv blev dræbt af livvagterne. De to munke var toptrænede dræbere udsendt af Mellemøstens frygtede lejemorder-organisation – assassinerne.
Forklædt som munke havde de måneder i forvejen taget hyre hos Konrads riddere og derefter ventet på det rette øjeblik. Samtidige kilder mente, at morderne var hyret af Englands kong Richard Løvehjerte, som ønskede en anden valgt til Jerusalems konge.
6. Serber fik ram på tyrkisk sultan
Den 27. juni 1389 stod den serbiske hær over for den osmanniske hær ved Solsortesletten. Da serberne var stærkt undertallige, besluttede adelsmanden Milos
Obilic at ofre livet for sit land.
Aftenen før slaget red han ind i osmannernes lejr og fortalte, at han var desertør. Da soldaterne førte ham til
sultan Murad 1.s telt, kastede Obilic sig over sultanen og myrdede ham med en forgiftet dolk. Obilic blev hugget ned, men havde nået sit mål. Uheldigvis var sultanens søn en yderst begavet hærfører, og den følgende dag blev serberne knust på slagmarken.
7. Adelsfamilier i den mørke middelalder fik greve skåret i småstykker
Da den danskfødte grev Karl af Flandern under en hungersnød i 1127 forbød lokale adelsfamilier at sælge korn til overpris, besluttede familierne at myrde ham.
De hyrede en gruppe riddere, som en morgen i 1127 sneg sig ind på Karl, mens han sad i bøn i Brugges katedral. Til skræk og advarsel huggede de greven i småstykker.
8. Kongens tennisbolde kostede ham livet i den mørke middelalder
Kong Jakob 1. af Skotland skabte sig en alenlang liste af fjender. Blandt dem var hans egen onkel, som i 1437 planlagde at myrde kongen, mens han holdt juleferie i et kloster.
En mørk februarnat i 1437 mødtes en lille gruppe mænd fulde af had i den skotske by Perth. Walter Stewart, jarl af Atholl, havde indkaldt mødet, hvis formål var at planlægge mordet på Skotlands konge, Jakob 1. Mændene havde længe pønset på at komme af med den tyranniske Jakob, og nu havde de chancen, for kongen var i julen flyttet ind i Perths ubeskyttede kloster uden sine soldater: “Skæbnen synes at være med os”, erklærede Stewart ifølge samtidige kilder.
En uge efter mødet kom den skæbnesvangre dag. Kongen havde inviteret til fest, og blandt gæsterne var Walter Stewarts barnebarn, som under festen listede ind i kongens sovekammer og fjernede dørens låsemekanisme. Ved midnatstid gik kongefamilien til ro, hvorefter Stewarts mænd slog til.
Stewarts ven adelsmanden Robert Graham havde samlet 30 mand til opgaven. I mørket slog de bro over klostrets voldanlæg med planker og trængte derefter ind i selve klostret.
I kongens kammer befandt kong Jakob, dronningen og flere hofdamer sig, da de hørte lyden af råb og våben. Til deres rædsel opdagede de, at døren til kammeret ikke kunne låses. Efter forgæves at have ledt efter en udgang løftede kong Jakob en stenplade i gulvet. Under stenen var et lille rum, som førte ned til kloakrøret.
Kongen kunne være flygtet gennem det store rør, hvis ikke han få dage forinden havde ladet det blokere, fordi hans tennisbolde blev ved med at forsvinde ned i røret. Kong Jakob gemte sig i det lille rum, men blev hurtigt fundet, da morderne brød ind i værelset. Den skotske konge blev myrdet med 16 knivstik.
Da kong Jakob blev fundet, stak morderne ham alle med deres dolke og sværd.
9. Iskold konge i den mørke middelalder lod paven tæske
I begyndelsen af 1300-tallet tog paven i Rom kampen op mod Frankrigs skruppelløse konge, Filip den Smukke. Det skulle han aldrig have gjort.
Da pave Bonifacius 8. i 1303 ekskommunikerede den franske konge, Filip den Smukke, satsede han på, at kongen ville bøje sig for kirkens magt. Filip reagerede lige modsat. Kongen sendte prompte sin kansler, Guillaume de Nogaret, til Italien, hvor han slog sig sammen med pavens dødsfjende, adelsmanden Sciarra Colonna.
Paven opholdt sig på det tidspunkt i byen Anagni, hvortil Nogaret og Colonna marcherede i spidsen for 2.000 soldater. For en stor pose penge fik de vagtposterne til at åbne byportene, hvorefter de indtog pavens residens. I tre dage blev Bonifacius holdt fanget og tæsket, indtil Anagnis borgere smed angriberne ud. Paven slap fri, men døde en måned efter, nedbrudt af den barske behandling.
10. Bortførelses-plan fra den mørke middelalder gik gruelig galt
På ordre fra den franske konge sejlede rigets skumleste mand, kaldet “Bastarden fra Rubempre”, i 1464 til Nederlandene med 80 banditter. Hans mission var at kidnappe hertugen af Burgund, Karl den Tapre.
Hertugen elskede skibe, og Rubempre havde lejet et af tidens bedste fartøjer, i det håb at han kunne lokke hertugen ombord og kidnappe ham.
Planen var god, men gik galt, da Rubempre talte over sig i en kro og blev arresteret.
11. Skotsk hersker taget på sengen
Kong Vilhelm 1. af Skotland lærte på den barske måde, at en mægtig hær intet er værd uden kongen selv. I 1174 invaderede han Nordengland med op imod 80.000 mand.
Det så sort ud for englænderne, men da den engelske adelsmand Ranulf de Glanvill fra spioner hørte, at kongens lejr blot var beskyttet af 60 riddere, greb han chancen. Tidligt om morgenen red Glanvill afsted med 400 riddere på hurtige heste.
Angrebet på Vilhelms lejr kom som en total overraskelse, og selvom kongen kæmpede bravt, blev han hurtigt omringet. Glanvill bortførte kongen, mens den skotske hær – berøvet sin leder – slukøret måtte marchere hjem.
I et overraskelsesangreb lykkedes det englænderne at bortføre Skotlands konge for næsen af hans hær.
12. Under den mørke middelalder befriede Armeniere korsfarer-konge
I april 1123 blev korsfarerkongen Baudouin 2. taget til fange af prins Balak fra det tyrkiske Artukide-dynasti i Anatolien. Prinsen lod Baudouin isolere i en uindtagelig fæstning i de tyrkiske Taurusbjerge. For korsfarerne var kidnapningen en katastrofe, men blandt deres tropper var 15 armeniere, som tilbød at befri kongen.
Balaks fæstning lå i et område med mange armeniere, og de armenske soldater forklædte sig derfor som bønder og vandrede de 150 km gennem fjendeland til fæstningen. De havde undervejs fundet ud af, at borgen kun havde en lille garnison, og at dens kommandant også havde til opgave at dømme i civile tvister.
Armenierne skrev derfor en fiktiv klage og fik snydt sig igennem portvagten. Så snart de var inde, overmandede de vagterne og befriede Baudouin.
Missionen var fuldført – næsten da. For straks efter aktionen lod prins Balak borgen omringe. I halvanden måned holdt armenierne og kongen stand, men måtte til sidst overgive sig. Først et år senere lykkedes det at løskøbe kongen.