Først mod slutningen af middelalderen begyndte magthavere som fx britiske Elizabeth 1. at bruge dødsstraf til at slippe af med politiske og religiøse modstandere.
MYTE 3: Middelalderen var plaget af blodige krige
FAKTA: Middeladeren havde mange voldsomme krige og konflikter, men målt på antallet af døde kommer perioden ikke i nærheden af det 20. århundrede, hvor tyraner som Stalin, Hitler og Mao dræbte millioner.
Den spanske inkvisition bliver ofte i bøger og film trukket frem som et bevis på middelalderens brutalitet, men de fleste moderne historikere ved, at inkvisitionen ikke var nær så blodig som sit ry.
Statistik viser, at inkvisitionen gennemførte omtrent 45.000 retssager, hvoraf blot 826 førte til dødsstraf. I løbet af 160 år!
MYTE 4: De fattige sultede ihjel
FAKTA: Middelalderens fattige bønder fik typisk frisk grød og brød hver dag. Og de skyllede gerne maden ned med hjemmebrygget øl.
Desuden fik mange serveret et udvalg af tørret kød, oste og lokale grøntsager og frugter.
Høns, ænder, gæs og duer var heller ikke sjældne ved bøndernes borde, mens nogle også supplerede med honning fra egne bier.
Historikere har påvist, at bønder hovedsageligt spiste vegetabilsk ved middelalderens begyndelse, mens flere kødretter kom til senere i perioden.
MYTE 5: Folk var uvidende og dumme
FAKTA: Ifølge Hollywood var middelalderens Europa befolket af uvidende og overtroiske mennesker. Historikerne afviser dog dette billede.
Faktisk skød universiteter op over alt i Europa, og videnskab og filosofi blomsterede i middelalderen.
En væsentlig del af historiens vigtigste litteratur, kunst og musik blev skabt i middelalderen.