MYTE 1: Alle lugtede fælt
FAKTA: Folk lugtede ikke så slemt i middelalderen.
De fleste satte stor pris på renhed og hygiejne, hvilket en fransk talemåde fra middelalderen også understreger: “At jage, at lege, at vaske sig, at drikke – det er at leve!”
Faktisk var renhed så højt værdsat, at mange byer havde offentlige badehuse, hvor indbyggerne kunne vaske sig med jævne mellemrum. Nogle badede sågar dagligt.
MYTE 2: Folk blev henrettet for småting
FAKTA: Trods mange fordomme var middelalderen ikke et juridisk ingenmandsland.
Faktisk var de fleste retssager ganske fair, og dødsstraf blev set som en uhørt hård straf, der kun blev brugt i sager om mord, forræderi og dødsbrande.
Elizabeth 1. regerede fra 1558 til sin død i 1603.
Først mod slutningen af middelalderen begyndte magthavere som fx britiske Elizabeth 1. at bruge dødsstraf til at slippe af med politiske og religiøse modstandere.
MYTE 3: Middelalderen var plaget af blodige krige
FAKTA: Middeladeren havde mange voldsomme krige og konflikter, men målt på antallet af døde kommer perioden ikke i nærheden af det 20. århundrede, hvor tyraner som Stalin, Hitler og Mao dræbte millioner.
Den spanske inkvisition bliver ofte i bøger og film trukket frem som et bevis på middelalderens brutalitet, men de fleste moderne historikere ved, at inkvisitionen ikke var nær så blodig som sit ry.
Statistik viser, at inkvisitionen gennemførte omtrent 45.000 retssager, hvoraf blot 826 førte til dødsstraf. I løbet af 160 år!
MYTE 4: De fattige sultede ihjel
FAKTA: Middelalderens fattige bønder fik typisk frisk grød og brød hver dag. Og de skyllede gerne maden ned med hjemmebrygget øl.
Desuden fik mange serveret et udvalg af tørret kød, oste og lokale grøntsager og frugter.
Høns, ænder, gæs og duer var heller ikke sjældne ved bøndernes borde, mens nogle også supplerede med honning fra egne bier.
Historikere har påvist, at bønder hovedsageligt spiste vegetabilsk ved middelalderens begyndelse, mens flere kødretter kom til senere i perioden.
MYTE 5: Folk var uvidende og dumme
FAKTA: Ifølge Hollywood var middelalderens Europa befolket af uvidende og overtroiske mennesker. Historikerne afviser dog dette billede.
Faktisk skød universiteter op over alt i Europa, og videnskab og filosofi blomsterede i middelalderen.
En væsentlig del af historiens vigtigste litteratur, kunst og musik blev skabt i middelalderen.
Verdens første universitet blev grundlagt i 1088 i den italienske by Bologna.
Vigtige personer som Boëthius, Boccaccio, Petrarca, Giotto, Dante, Donatello og Machiavelli levede alle i middeladeren og hyldes stadig i dag for deres skarpe hjerner.
Kirker og borge fra middelalderen står stadig mange steder i Europa som et vidnesbyrd om nogle af historiens dygtigste håndværkere.