1. Opfindelser gjorde livet lettere
Den teknologiske udvikling havde fart på i middelalderens Europa.
Én af de vigtigste opfindelser var hjulploven, der betød, at bønderne kunne pløje større arealer på kortere tid.
Dermed fik de et langt større høstudbytte, end de tidligere havde gjort.
Blandt tidens mange andre banebrydende opfindelser var spinderokken, det mekaniske ur, trækseletøj til landbrugsdyr, stigbøjler, kraftige forbedringer af vind- og vejrmøller samt naturligvis Johann Gutenbergs opfindelse af trykpressen i 1450.
2. Landbruget gav overskud
Det var ikke kun den teknologiske udvikling, der var på bøndernes side i middelalderen.
I Nordeuropa havde klimaet længe været koldt og vådt, men stigende temperaturer i perioden 950 til 1250 forøgede sammen med de nye tekniske opfindelser landbrugsproduktionen markant.
De ekstra afgrøder fik befolkningstallet til at stige, og i årene 1100-1348 fordobledes eller tredobledes den europæiske befolkning.
Alene i England voksede befolkningen fra et par mio. i 1086 til mellem 3,8 og 7,2 mio. i år 1300.
Hjulene stabiliserede ploven og gjorde den lettere at styre.
3. Handel åbnede verden
Selvom den store opdagelsestid tilfalder perioden efter middelalderen, drog handelsfolk og nysgerrige eventyrere allerede i middelalderen afsted for at handle og udforske den gamle verden.
Krydderier og silke fra Østen var populære luksusvarer i Europa, og det skabte en global handel, hvor købmænd fra hele verden delte varer og viden.
Fx lærte italienske købmænd om handelsret, bogføring og bankvirksomhed fra arabiske købmænd, der var langt foran deres europæiske kolleger.
4. Arkitekturen lukkede lyset ind
Gæsterne i kirken Saint-Denis må have måbet af beundring, da et farverigt lys strømmede dem i møde fra korets 10 meter høje, spidsbuede vinduer.
Kirken, der lå lidt uden for Paris, blev i midten af 1100-tallet bygget om i gotisk stil, og siden er den blevet betragtet som et nybrud i europæisk arkitektur.
Middelalderens bygherrer gjorde op med tidligere tiders smalle vinduer og små, mørke kirkerum.
I stedet stræbte de mod himlen med byggerier, der stadig står i dag.
Saint-Denis gjorde op med den romanske byggestil og introducerede den gotiske.
5. Den personlige hygiejne var høj
Frem mod 1400-tallet var den generelle hygiejne høj.
Der blev vasket hænder på daglig basis, og to månedlige bade var heller ikke unormalt.
Det ændrede sig dog i periodens slutning, hvor kirken gik til kamp mod renligheden, der i dens optik let førte til syndig opførsel.
6. Retssikkerheden blev styrket – for nogle
Efter fIere års stridigheder mellem konge og adel i middelalderens England blev den engelske konge i 1215 tvunget til at underskrive håndfæstningen Magna Carta.
Magna Carta indskrænkede bl.a. kongens mulighed for at opkræve vilkårlige skatter hos de største jordbesiddere, og den sikrede, at ingen “fri” mand kunne straffes uden først at være blevet dømt.
Selvom Magna Carta primært beskyttede landets største jordejere, bliver håndfæstningen i dag betragtet som et af fundamenterne under den moderne retssikkerhed.
7. Universiteterne opstod
Verdens første universitet blev grundlagt i den italienske by Bologna i 1088. I de følgende århundreder fulgte flere universiteter i det meste af Europa.
Fælles for de nye uddannelsessteder var, at de blev oprettet som sammenslutninger mellem under-visere og studerende, der ønskede frihed fra de katolske klostre, hvor al viden indtil nu havde været centreret.
Hovedfaget for de nye universiteter var stadig teologi, men der blev også undervist i fag som filosofi, jura og medicin.
Inden længe kunne middelalderens konger derfor ansætte veluddannede embedsmænd, som ikke havde tilegnet sig deres viden i klostrene, men derimod på læreanstalter, der nok var oprettet med Pavens velsignelse, men som ikke var ejet af kirken.
På de europæiske universiteter talte alle samme sprog: latin.