I 500-tallet e.Kr. knuste folkeslaget avarerne næsten det østromerske rige og skabte sig et nyt hjemland ved Donaufloden.
Men ud over sparsomme beskrivelser i byzantinske kilder er vores viden om rytterfolket begrænset. Nu afslører et nyt studie, at deres folkevandring fra Mongoliets sletter til Centraleuropa foregik med rekord høj fart.
“De tilbagelagde mere end 5.000 km fra Mongoliet til Kaukasus i løbet af ganske få år. Og efter yderligere 10 år bosatte de sig i det nuværende Ungarn. Det er den hurtigste langdistance-migration i menneskehedens historie, som vi indtil videre har været i stand til at rekonstruere”, forklarer lederen af forskergruppen Guido Gnecchi-Ruscone fra University of Bologna.
Avarerne boede oprindeligt på Mongoliets sletter. Mindre end 15 år senere herskede de over et mægtigt rige i Østeuropa.
Svaret gemte sig i 66 grave
Forskergruppen tog DNA-prøver fra 66 avar-grave i Østeuropa – herunder de otte rigeste, der hidtil er fundet. Tests viste, at de alle stammede fra mongoliet, og at deres arvemateriale ikke var blevet blandet med gener fra erobrede folk.
Ud fra DNA-prøverne kunne forskerne fremstille en tidslinje for avarernes folkevandring i 500-tallet e.Kr.
Som Attilas hunner 100 år tidligere var avarerne dygtige ryttere. De brugte stigbøjler, så krigerne kunne rejse sig i sadlen, når de skød med bue. I 250 år regerede avarerne over store dele af nutidens Balkan, Ungarn og Østrig.