“Braveheart” er et historisk makværk

Mel Gibsons femdobbelte Oscar-vinder om den skotske frihedskæmper William Wallace er historieforvrængning af værste skuffe.

Mel Gibsons femdobbelte Oscar-vinder om den skotske frihedskæmper William Wallace er historieforvrængning af værste skuffe.

Allstar Picture Library Ltd./Imageselect

Den 11. september 1297 står en engelsk hær på 10.000 soldater uden for den skotske by Stirling. På et højdedrag på den anden side af en smal bro har 2.000 skotske oprørere samlet sig. Deres leder er den ukendte skotte William Wallace, som krønikerne fortæller har “krop som en kæmpe” og nærer et grænseløst had til den engelske overmagt.

Da englænderne begynder at krydse broen, stormer Wallaces hær ned mod dem. Nu er de engelske soldater fanget på den smalle bro og bliver brutalt stukket ned. Op mod 5.000 englændere falder i kamp – mod kun et par hundrede skotter.

Indtil slaget ved Stirling Bridge har englænderne fejet al skotsk modstand væk under deres invasion af Skotland. Sejren ved Stirling cementerer Wallaces status som en af Skotlands største frihedskæmpere.

Se traileren til “Braveheart” (1995):

Knap 800 år senere bliver det historiske slag genopført i instruktør Mel Gibsons Oscar-vinder “Braveheart”, hvor den 177 cm høje Hollywood-stjerne også ses i hovedrollen som “kæmpen” William Wallace.

Broen, der lagde navn til slaget og var forudsætningen for de undertallige skotters sejr, er dog intet sted at se. Da Gibson blev spurgt, hvorfor broen mangler, svarede han:

“Jeg ville have slaget til at fremstå gigantisk, og broen fik det hele til at se småt ud, så jeg droppede den”.

Den lemfældige holdning til fakta gennemsyrer filmen, som Time Magazine har kåret som en af de “10 mest historisk ukorrekte film” nogensinde.

© Entertainment Pictures/Imageselect

Filmen: Wallace var en fattig bondesøn

William Wallace vokser op i trange kår hos en fattig bondefamilie i det skotske højland. Hans lasede tøj og filtrede hår giver ham troværdighed hos den jævne skotte, der ser ham som en mand af folket.

© IanDagnall Computing/Imageselect

Virkeligheden: Faren var adelsmand

Historikerne kan ikke sige meget med sikkerhed om William Wallaces tidlige liv, men de er generelt enige om, at hans familie var en del af den skotske lavadel.

Skotter går i kilt 300 år for tidligt

Allerede i de første minutter af “Braveheart” går det galt. En fortællerstemme proklamerer, at året er 1280, og at Skotlands kong Alexander 3. netop er død uden at efterlade sig en arving til tronen. Derfor gør Englands konge, Edward 1., krav på landet.

“Skotlands adelsmænd kæmpede mod den engelske konge og sloges indbyrdes om kronen”, fortsætter fortællerstemmen.

I virkeligheden døde Alexander 3. først seks år senere, og Englands krav på den skotske trone blev ikke fremført før 1296, hvor Edward 1. invaderede den skotske by Dunbar og efterfølgende tvang den skotske konge, John Balliol, til at abdicere.

© United Archives GmbH/Imageselect

Filmen: Prinsesse har affære med fjenden

Inden Wallace bliver henrettet, indleder han et forhold til den franske prinsesse Isabella, der er gift med Englands tronarving. Filmen antyder endda, at Wallace gør Isabella gravid.

© RoyaltyGuide.nl

Virkeligheden: Isabella af Frankrig var blot et barn

Intet tyder på, at Wallace og Isabella af Frankrig nogensinde mødte hinanden. Da skotten henrettes i 1305, er Englands kommende dronning desuden blot 10 år gammel.

Erobringen af Skotland førte til skotternes uafhængighedskrig – og til Wallaces hurtige opstigning som sine undertrykte landsmænds førende frihedskæmper.

I filmen indtager skotterne endda den stærkt befæstede nordengelske by York. I virkeligheden var de aldrig i nærheden af byen.

I den visuelle afdeling sammenblandes historiske fakta også, når skotterne smykker sig med blå krigsmaling og går i kilt. Krigsmalingen blev ganske vist brugt i Skotland – men det var af folkeslaget pikterne, der kæmpede mod romerne i Nordengland 1.000 år før filmens handling. Og kilten blev først en del af skotternes garderobe 300 år efter Wallaces død.

Den måske værste forbrydelse, “Braveheart” begår mod historien, er at udråbe en anden skotsk helt, Robert Bruce, til forræder. I filmen kæmper han på engelsk side under slaget ved Falkirk i 1298. Slaget ender med englændernes sejr over Wallaces oprørere og bliver begyndelsen på enden for helten, der fanges og henrettes i 1305.

I virkeligheden kæmpede Robert Bruce ikke på engelsk side i 1298 – og intet tyder på, at han forrådte Wallace. Tværtimod står Bruce i dag som Skotlands ultimative folkehelt.

Det var ham og ikke Wallace, der blev kendt som “Braveheart”. Kælenavnet fik Bruce kort efter sin død i 1329, da hans ven sir James Douglas bar den afdøde konges hjerte med sig i kamp, mens han ytrede ordene: “Led mig, modige hjerte (Brave Heart, red.), og jeg vil følge dig”.

© 20th Century Studios

Filmen: Nationalhelt bliver brutalt henrettet

Da Wallace bliver dømt til døden for landsforræderi, bliver han først hængt i en galge. Dernæst får han trukket sine arme og ben af led. Inden øksen halshugger ham, brøler han “Freeedooom!”.

© Gianni Dagli Orti/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Virkeligheden: Henrettelsen var endnu mere brutal

Før Wallace blev henrettet i Tower of London, fik han skåret sin penis og sine testikler af samt flået sine indvolde ud. Efter halshugningen blev han desuden skåret i fire dele.

“Jeg er ikke nogen skide historiker”

Listen over historiske fejl i “Braveheart” er næsten uudtømmelig, og på trods af filmens åbenlyse kvaliteter – fx de maleriske kampscener – fejler den eklatant som historisk skildring. Selv lagde Mel Gibson da heller ikke skjul på, at han vil blæse historien et stykke.

“Jeg indrømmer, at jeg har forvrænget historien en smule”, udtalte han adskillige år efter premieren. “Men det er okay. Min opgave er at lave film. Jeg er ikke nogen skide historiker”.

Har du lyst til at opleve det historiske makværk, kan filmen ses på Disney+.