Skibsbyggerne lånte fra vikingerne
Vikingernes fragtskib blev kaldt knarr, og dette fartøj menes at have inspireret de skibsbyggere, som i løbet af 900- og 1000-tallet skabte middelalderens mest succesfulde skib: Koggen.
Ligesom knarren var koggen rund, bred og i stand til at klare høj sø.
Den ældste tekst, der nævner koggen, er frisisk og stammer fra 948.
Alligevel mener forskerne ikke, at skibet er en hollandsk opfindelse, men snarere resultatet af en lang udviklingsproces, der involverede tyske, frisiske og danske bådebyggere.
En af ulemperne ved knarren var skibets mangel på et lastrum.
Kostbare varer måtte opbevares på dækket, hvilket stillede store krav til emballeringen.
Med et stort, overdækket lastrum løste koggen problemet og udkonkurrerede snart alle andre fartøjer i Østersøen.
Kom helt tæt på koggen:
Hansestæderne sad på al handel
I midten af 1100-tallet sluttede tyske købstæder som Lübeck, Bremen og Köln sig sammen.
I løbet af 1200- og 1300-tallet fik det såkaldte Hanseforbund noget nær monopol på handlen i Østersøen.
Hanseforbundet bestod af ca. 170 byer med og uden stemmeret under hansedagene. Svenske Visby blev optaget i 1280’erne.
Hansestæderne havde monopol på handel i deres områder.
Forbundet var ikke et land, men en handelsorganisation, og byerne var samtidig del af et kongerige.