Den Tykke And erobrede Østersøen
Den nye skibstype Koggen synes på overfladen kluntet, men kom i løbet af 1100-tallet til at ændre handelen og søfarten radikalt i Østersøen.
I sammenligning med vikingernes elegante langskibe var koggen en tykmavet and, der skvulpede roligt i bølgerne, men da det kluntede fartøj dukkede op i Østersøen i løbet af 1100-tallet, revolutionerede det alligevel skibsfarten.
Med sit imponerende lastrum gav koggen det tyske Hanseforbund monopol på handlen med varer i Norden.
Skibsbyggerne lånte fra vikingerne
Vikingernes fragtskib blev kaldt knarr, og dette fartøj menes at have inspireret de skibsbyggere, som i løbet af 900- og 1000-tallet skabte middelalderens mest succesfulde skib: Koggen.
Ligesom knarren var koggen rund, bred og i stand til at klare høj sø.
Den ældste tekst, der nævner koggen, er frisisk og stammer fra 948.
Alligevel mener forskerne ikke, at skibet er en hollandsk opfindelse, men snarere resultatet af en lang udviklingsproces, der involverede tyske, frisiske og danske bådebyggere.
En af ulemperne ved knarren var skibets mangel på et lastrum.
Kostbare varer måtte opbevares på dækket, hvilket stillede store krav til emballeringen.
Med et stort, overdækket lastrum løste koggen problemet og udkonkurrerede snart alle andre fartøjer i Østersøen.
Kom helt tæt på koggen:
Sejlet var skibets eneste drivkraft. De største kogger (ca. 25 x 8 meter) havde et samlet sejlareal på 200 m² og krydsede Østersøen med 6 knob – ca. 11 km i timen.
Forsvarstårne i begge ender af skibet gjorde koggen svær at indtage for pirater. I krigstid deltog skibet i søslag – under slaget om Sluys i 1340 skød britiske bueskytter mod deres franske modstandere
oppe fra tårnene.
Lastrummet var efter datidens forhold enormt. 200 tons saltede sild i tønder kunne opbevares under dæk på de største skibe. Salt, pelsværk og jernmalm var også en hyppig last ombord på kogger med kurs hjem mod fx Lübeck.
Roret sad som noget nyt i agterstavnen. Opfindelsen blev tilføjet koggen i slutningen af 1100-tallet.
Bunden var flad, hvilket betød, at koggen kunne stå på havnens bund, når tidevandet trak sig tilbage.
Hansestæderne sad på al handel
I midten af 1100-tallet sluttede tyske købstæder som Lübeck, Bremen og Köln sig sammen.
I løbet af 1200- og 1300-tallet fik det såkaldte Hanseforbund noget nær monopol på handlen i Østersøen.
Orange: Aktive og passive medlemmer.
Lyserød: Hanseforbundet år 1400.
Hanseforbundet bestod af ca. 170 byer med og uden stemmeret under hansedagene. Svenske Visby blev optaget i 1280’erne.
Hansestæderne havde monopol på handel i deres områder.
Forbundet var ikke et land, men en handelsorganisation, og byerne var samtidig del af et kongerige.
Dansk kogge i pengenød
Museet på Koldinghus har siden 2001 opbevaret den 19 x 7 m store Koldingkogge i vandbassiner for at præservere skibets over 800 år gamle tømmer.
Museet vil gerne i gang med at restaurere koggen, der blev fundet i Kolding Fjord under 2. verdenskrig og bjærget i 2001.
Indtil videre er det dog ikke lykkedes at rejse nok fondsmidler.