Én studerende endte med en stridsøkse i kraniet under et kro-slagsmål, og en anden blev stukket ihjel, fordi han provokerede et kor.
Eksemplerne på brutale mord i middelalderens engelske universitetsbyer er grundigt belyst i en stor undersøgelse, der går tæt på volds-eskapaderne i Oxford, Cambridge og York.
I den imponerende database “Medieval Murder Maps” kortlægger og sammenligner forskerne kendte mordsager i de tre byer – og fritlægger en skræmmende tendens: Der var fire til fem gange større sandsynlighed for, at du blev myrdet, hvis boede i studenterbyen Oxford, som hvis du boede i middelalder-storbyenerne London og York.
Blandt Oxford-morderne med kendt baggrund blev 75 pct. identificeret af datidens retsmedicinere som “clericus”, og det samme gjaldt for 72 pct. af alle Oxfords drabsofre. I denne periode henviser “clericus” typisk til en studerende eller medlem af et universitet.
“Oxford-studerende var alle mænd og typisk mellem 14 og 21 år, dvs. hurtige til at ty til vold og risikable handlinger. Disse var unge mænd, der for første gang var befriet fra stram kontrol fra familie, sognekirke eller laug, og blev kastet ind i et miljø fyldt med våben, værtshuse og sexarbejdere”, fortæller professor Manuel Eisner, leder af projektet og direktør for Cambridges Institut for Kriminologi.
Det var dog ikke kun pga. alderen, at volden var høj i universitetsbyen. Mange studerende hørte til forskellige broderskabet kaldet “nations” og disse kom ofte i blodig konflikt med hinanden.
Juryen skulle selv udpege mistænkte
Du kan gå på opdagelse i de forskellige mordsager på en hjemmeside lanceret af Cambridges Violence Research Centre.
Ved hjælp af historiske kort har forskerne konstrueret et gade-atlas over 354 drab begået i de tre byer. Ved hver sag kan du læse retsmedicinerens oprindelige beskrivelse af mordet oversat fra latin til engelsk. Mange sager inkluderer også konklusionen af den efterfølgende retssag.
“Når der blev fundet et potentielt mordoffer i det sene middelalderlige England, ville retsmedicineren blive tilkaldt, og den lokale foged samle en jury”, fortæller Eisner. “En typisk jury bestod af lokale mænd med godt omdømme. Deres opgave var at fastslå begivenhedernes forløb ved at høre vidner, vurdere eventuelle beviser og derefter navngive en mistænkt."
Juryens rapporter var en kombination af detektivarbejde og rygter, fortæller forskerne. Nogle juryer konstruerede strategiske narrativer med det formål at påvirke afgørelser, fx fordi de mente et drab var selvforsvar.
De fleste gik med kniv i middelalderen. Den blev brugt til hverdagens gøremål, men kunne også snildt sprætte maven op på en modstander. Her en række knive fra ca. 1200-1500, alle fundet i Themsen.
Alkohol førte til vanvittige gadekampe
At overbevise juryen om, at der var tale om selvforsvar, var især vigtigt i Oxford. I 1300-tallet var byen en af de mest betydningsfulde læringscentre i Europa med en befolkning på omkring 7.000 indbyggere, hvoraf ca. var 1.500 studerende. Men den var også et voldscentrum.
Manuel Eisner og hans medforsker Stephanie Brown estimerer, at drabsraten i Oxford på dette tidspunkt var omkring 60-75 pr. 100.000 indbyggere. Det er omkring 50 gange højere end i nutidens engelske storbyer. Blandingen af unge mandlige studerende og alkohol var ofte en krudttønde.
En torsdag aften i 1298 resulterede en diskussion mellem studerende på en kro i Oxford High Street i en massiv gadekamp med sværd og stridsøkser. Den endte med en student døde efter at have fået en økse hugget dybt ind i kraniet.
Bedre gik det ikke i 1306, da en gruppe mænd fra det bedre borgerskab havde fejret Johannes Døberens fødselsdag (Sankt Hans dag). Omkring midnat gik de og sang i gaderne, men blev så pludselig mødt af den studerende Gilbert de Foxlee, som med et sværd i hånden forlangte at blive en del af deres kor.
Da mændene nægtede ham den ære, forfulgte han dem og råbte, at han ville hugge hånden af en af dem og tage hans plads i koret. Til sidst blev fornærmelserne nok for de fem mænd, som angreb Foxlee med deres våben og sårede ham adskillige gange. Foxlee døde otte uger senere, men umiddelbart synes ingen af mændene at være blevet dømt.
Der er dog også adskillige eksempler på planlagte mord i databasen. En sommernat i 1324 blev den statslige embedsmand Richard Overhe fx brutalt angrebet af fire Oxford-studerende “med sværd, skjolde og andre våben” og fundet død i sit hjem.
Selvom sagerne lyder voldsomme, understreger Eisner:
“Livet i middelalderens bycentre kunne være barsk, men det var på ingen måde lovløst. Samfundet forstod deres rettigheder og brugte loven, når konflikter opstod.”
Prøv den interaktive database over middelaldermord her: https://medievalmurdermap.co.uk/