Med den nye viden som ledetråd gennemsøgte historikere nu Yorks lokalarkiver og kom frem til, at skelettet måtte tilhører Lady Isabel German, som havde levet i All Saints Church fra 1428-48. Lady German fungerede som en såkaldt anakoret, en form for eneboer der afskærer sig fra verden for at vie sit liv til Gud.
I modsætning til oldtidens og middelalderens mere kendte eremitmunke – som valgte at rejse langt væk fra samfundet – sad Lady German låst inde i apsissen bag kirkens alter i 20 år, hvor hun kun igennem en lille sprække kunne få mad og kommunikere med omverdenen.
Det skal dog ikke nødvendigvis ses som en straf som følge af hendes kønssygdom, understreger arkæologerne:
“Det er fristende at tænke, at en vansiret person ville blive udstødt af samfundet eller tvunget til at leve som en eneboer for at gemme sig fra omverdenen. Men vores forskning viser, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. Den hårde sygdom kunne også blive opfattet positivt, som en prøvelse fra Gud, der kunne føre til en form for martyr-status”, fortæller Dr. Lauren McIntyre, forsker ved Sheffield Universitet.
Skulle grave sin egen grav
Det er altså sandsynligvis sygdommen, som har ført hende til livet som anakoret, men det gav hende også en hel særlig status. I arkiverne har historikere fundet adskillige eksempler på, at Lady German var en vigtig person i lokalområdet, hvor hun nærmest blev anset som en form for levende profet, der havde viet sit liv til at bede for andres synder.
I 1436 viser et testamente fra en lokal handelsmand fx, at han efterlod 6 shillings og 8 pence til kirken, for at Lady German kunne bede for hans sjæl efter hans død.
Det betyder dog ikke, at Lady German havde en let tilværelse. Hun måtte aldrig forlade eller få besøg af andre mennesker i det lille rum, hvor hun brugte de sidste 20 år af sit liv.
Ifølge de officielle foreskrifter for livet som anakoret skulle Lady German også grave sin egen grav med hænderne – hvilket hendes sammenkrøllede skelet formentlig vidner om.
I 1448 har hun muligvis, voldsomt ramt af gigt og årtiers syfilis, lagt sig sammenkrøllet til at dø i et hul, hun selv har gravet. Hun fik dog æren af at beholde sin grav i kirken, hvilket typisk kun tilfaldt de øverste gejstelige og viser den betydning, hun havde i lokalsamfundet.