I middelalderen var det muligt at kræve en retssag afgjort ved kamp. Anklageren og den anklagede skulle i så fald kæmpe mod hinanden, indtil den ene sejrede og dermed beviste, at Gud var på hans eller hendes side.
I år 979 anklagede ridderen Waldo grev Gero af Alsleben for en forbrydelse, der ikke er kendt i dag. Anklagen var dog så alvorlig, at den tyske kejser, Otto 2., beordrede de to i ringen.
Under kampen fik Waldo to sår i nakken, mens Gero modtog så hårdt et slag i hovedet, at han fik hjernerystelse og måtte give fortabt.