Greve vandt retssag – og fik hovedet hugget af

I retssager afgjort ved kamp var tanken, at Gud umuligt kunne tillade en forbryder­ at vinde.

I retssager afgjort ved kamp var tanken, at Gud umuligt kunne tillade en forbryder­ at vinde.

Granger/Imageselect

I middelalderen var det muligt at kræve en retssag afgjort ved kamp. Anklageren og den anklagede skulle i så fald kæmpe mod hinanden, indtil den ene sejrede og dermed beviste, at Gud var på hans eller hendes side.

I år 979 anklagede ridderen Waldo grev Gero af Alsleben for en forbrydelse, der ikke er kendt i dag. Anklagen var dog så alvorlig, at den tyske kejser, Otto 2., beordrede de to i ringen.

Under kampen fik Waldo to sår i nakken, mens Gero modtog så hårdt et slag i hovedet, at han fik hjerne­rystelse og måtte give fortabt.

Efter reglerne havde Gero altså tabt. Men mens de to mænd hvilede ud efter kraftanstrengelsen, faldt Waldo pludselig død om pga. sine sår.

Nu havde kejser Otto et problem: For hvem holdt Gud egentlig med?

Kejseren gik efter kampens første udfald, så grev Gero blev halshugget – selvom­ han faktisk havde vundet.