Et tre meter langt og 10 cm bredt pergament fra slutningen af 1400-tallet blev båret af kvinder under fødslen, afslører et studie fra University of Cambridge.
Det lange pergament er fremstillet af fåreskind og udsmykket med religiøse motiver og skrevne bønner.
Henrik 8. forsøgte at udrydde katolicismen i England.
England forbød fødselsbælterne
I middelalderen var fødselsbælter almindelige i England, men efter reformationen forsøgte kongen at udrydde dem.
I middelalderen blev fødselsbælter betragtet som en form for beskyttende amulet, som hjalp en gravid kvinde og hendes barn sikkert gennem fødslen.
Klostrene i England udlånte derfor bælter til højgravide kvinder, men praksissen blev forbudt af Henrik 8., og de fleste bælter blev ødelagt.
Forskerne fandt spor efter mælk og honning
I mange år har forskerne spekuleret over, om fødselsbæltet konkret blev båret under selve fødslen.
Ved at skrabe en smule af pergamentet af og foretage en biokemisk analyse har forskerne fundet spor efter vaginalvæske – samt rester af bl.a. honning, mælk og æg, der var ingredienser i middelalder-miksturer, som skulle hjælpe fødende kvinder.
Kvinder brugte magiske bælter
Kongeligt forbud
Kun ganske få fødselsbælter overlevede reformationen i England, hvor Henrik 8. forbød dem.
Beskyttende bønner
Fødselsbæltet er fyldt med kristne bønner og religiøse motiver, der skulle beskytte den fødende.
Pergament som bælte
Ingen ved med sikkerhed, hvordan fødselsbælterne blev båret, men forskerne har flere bud.
Bæltet blev altså båret under fødslen. “Bæltet har mange pletter og ligner generelt set et dokument, der er blevet brugt aktivt”, forklarer studiets hovedforfatter, biokemiker Sarah Fiddyment, til netmediet Live Science.