Hvad kostede en ringbrynje?
Hvor dyr var en ringbrynje i middelalderen?

Ifølge middelalder-historiker Frances Gies kostede en ringbrynje 100 shilling i 1100-tallet. Beløbet er svært at konvertere til moderne valuta, fordi værdien af møntfoden varierede stærkt.
Et kvalificeret bud er, at en ringbrynje kostede det samme som en ny bil. For en bonde eller håndværker betød det flere års løn, mens en ridder slap med et par månedslønninger.
Den høje pris skyldtes, at ringbrynjer var særdeles tidskrævende at lave. Derfor blev de døde ridderes brynjer ofte stjålet efter slag og solgt videre for store summer.
Sådan blev brynjer lavet:
En metaltråd bliver viklet stramt omkring en tynd stang, så tråden danner en lang, fjederlignende spiral.