Som hovedregel var det forbeholdt mænd fra adelige familier at blive slået til ridder. Enkelte soldater fik dog æren som belønning for særlige bedrifter.
For en udvalgt adelig dreng var vejen lang. Straks han fyldte otte år, blev han indlogeret på en borg, hvor våbenmesteren trænede ham i våbenbrug, jagt og ridning, mens en skolemester underviste i latin, kristendom og retorik.
Borgfruen og kammerfrøkenen oplærte drengen i sang, dans og høvisk adfærd.
På sin 16-års fødselsdag blev han udnævnt til væbner og tjente direkte under en ridder, der oplærte ham i at kæmpe med lanse og i rustning.
Som 20-årig blev væbneren slået til ridder under en storslået ceremoni, og aftenen før ceremonien iklædte den unge mand sig en simpel hvid kjortel og bad natten igennem for at rense sjælen.
Han havde nu pligt til at lyde sin herres bud resten af livet. Til gengæld fik ridderen betaling i form af land med tilhørende undersåtter eller en klækkelig betaling.