I 1300- og 1400-tallet var snabelsko med lange snuder den hotteste mode blandt Europas overklasse. Populariteten skyldtes især, at de upraktiske snabelsko viste, at ejeren var velhavende: De langsnudede sko gjorde det nemlig umuligt at udføre manuelt arbejde, fordi den slags krævede, at folk kunne bevæge sig ubesværet rundt. Med tiden blev snablerne så lange og praleriske, at de måtte bindes fast om læggene, for at ejeren kunne gå.
Arkæologer har ikke fundet snabelsko med ekstravagante snuder, men flere historiske kilder nævner dem; fx ved historikerne, at østrigske riddere måtte klippe snuderne af deres sko under slaget ved Sempach i 1386, fordi de ellers ikke kunne kæmpe.
Snabelsko var særdeles populære i middelalderen og blev betragtet som et tegn på velstand.
Konger forbød snabelsko
Snabelskoens værdi som statussymbol gjorde den også uhyre kontroversiel – især hos kirken – fordi den blev betragtet som et tegn på hovmod; fx forbød Frankrigs Karl 5. i 1368 fremstilling og brug af snabelsko i Paris, mens engelske Edward 4. i 1465 forbød sko med en snabel, der var længere end ca. 5 cm.
Snabelsko var også ekstremt smertefulde at gå i, har en analyse foretaget af forskere fra University of Cambridge fastslået i juni 2021. Undersøgelsen af 177 skeletter fra 1300-tallet har vist, at 27 pct. af dem har deforme og skæve fødder. Inden snabelskoens storhedstid lå tallet på blot 6 pct.