Baggrundshistorie: Gud fortalte hvad bondepige skulle gå i
Den 3. marts 1431 blev Jeanne d’Arc for sjette gang ført til retslokalet i ærkebiskoppens palads i den normanniske by Rouen. Retssagen skulle fastslå, om den franske bondepige, der havde ført de franske tropper til flere sejre over englænderne, var kætter.
Som altid var Jeanne iført en tunika og hoser snøret med mange snorer på benene – en mands beklædning. Jeanne selv anså sit usædvanlige tøjvalg for at være “en lille ting”, men at klæde sig som det modsatte køn var en synd ifølge Det gamle testamente. Og den stærkt engelsk-venlige biskop Pierre Cauchon ventede bare på en undskyldning for at dømme hende.
“Er du ikke før blevet bedt om at tage dette mandetøj af?” spurgte Cauchon den anklagede.
“Jo, og jeg har altid svaret, at det vil jeg ikke gøre uden Guds tilladelse”, svarede Jeanne biskoppen. Hun forklarede, at tøjet var en af Guds befalinger til hende.
To uger efter blev Jeanne blev dømt for kætteri og måtte skrive under på, at hun fremover ville holde sig til kvindetøj. Alligevel blev hun kort efter pågrebet i mandetøj igen, og så faldt straffen: Jeanne d’Arc blev brændt på bålet.
Siden dengang er utallige forskere kommet med deres bud på, hvorfor påklædningen var så vigtig for Jeanne d’Arc. Havde den rent praktiske årsager – eller var hun i virkeligheden, hvad vi i dag ville anse som transperson?
Under retssagen forsvarede Jeanne d’Arc sig selv, og hun drev de engelske-venlige biskopper til vanvid ved at argumentere effektivt imod dem.
Gud var vigtigere end tøj
FOR
Jeanne d’Arc fortalte, at Gud havde befalet hende at gå i mandetøj. Nogle forskere har argumentet for, at de stemmer, hun hørte, var en måde at bearbejde en seksualitet på, som ikke var accepteret i samtiden.
Selv efter at Jeanne d’Arc havde skrevet under på, at hun ikke ville gå i tøj til mænd, gjorde hun det, da muligheden bød sig. Ifølge hende selv var det dog det eneste tilgængelige tøj.
Flere soldater, som havde været i felten med hende, fortalte i retten, at de havde set hende nøgen. De mente, hun var smuk, men de følte aldrig et seksuelt begær efter hende. De anså hende ikke for at være en normal kvinde.
IMOD
Jeanne d’Arc mente ikke, at tøjet var vigtigere end hendes forhold til Gud. Hun accepterede fx at gå i kjole, hvis det betød, at hun måtte gå til messe under fangenskabet.
At gå i mandetøj var et værn mod seksuelle overgreb – både i felten og under fangenskabet, hvor hun havde mandlige vagter. De mange snører om hendes hoser gjorde det svært for en overfaldsmand.
Når hun skulle i krig, var det klart mest praktisk at gå i tøj til mænd. Hun var ofte iført rustning, som var blevet smedet til at blive taget uden på mandetøj. Og hun ville ikke blive taget alvorligt som anfører for soldaterne, hvis hun kæmpede i en kjole.
Konklusion: Mandetøj var nødvendigt
Myten om, at Jeanne d’Arc var transkønnet eller transseksuel som det hed i 1996 - vandt frem, efter at den blev fremført af den amerikanske forfatter og kønsaktivist Leslie Feinberg. Siden har flere kønsforskere stemt i, mens historikerne er uenige.
De argumenterer for, at Jeanne d’Arc anså jomfruligheden som kilden til hendes kontakt med Gud, og derfor gjorde hun meget for at undgå voldtægt i felten; fx sov hun gerne i sin rustning. Hun klagede også over, at hun var blevet forsøgt voldtaget i engelsk fangenskab. Efter retssagen blev hun mere eller mindre tvunget i mandetøj igen, da vagterne havde taget hendes kvindetøj og givet hende tøj til mænd.
At en kvinde iførte sig mandetøj, ville normalt ikke føre til en dødsdom. Teologer som Thomas Aquinas (1225-1274) mente, at det var acceptabelt, hvis kvindens hensigt var at beskytte sin jomfruelighed. Men det ignorerede de engelsk-venlige biskopper i Rouen – de havde brug for en undskyldning for at henrette krigshelten.
MYTEKNUSERNES DOM: Jeanne d’Arc ville holde mændene væk.
Jeanne d’Arc blev brændt på bålet for kætteri, fordi hun gik klædt som en mand og holdt fast i, at Gud talte til hende.