Da den tysk-romerske konge, Konrad 3., i 1140 stod foran murene omkring byen Weinsberg, var han rasende.
Byen, der støttede en af Konrads rivaler, havde i månedsvis modstået kongens hær, og nu var det blevet vinter og iskoldt.
Omsider sendte byens indbyggere bud om, at de ville overgive sig, men nu afslog kongen. Det endelige angreb ville komme uanset hvad, og alle forsvarerne ville blive dræbt.
Konrad tilbød dog byens kvinder, at de før det endelige slag frit kunne forlade byen med, hvad de kunne bære på ryggen.
Da Weinsbergs kvinder i flok vandrede ud af byen, indså Konrad, at han var blevet snydt. På ryggen bar kvinderne ikke forsyninger, men derimod deres mænd.
Den forbløffede konge lo højt ad kvindernes trick og lod alle slippe med livet i behold.