“Lady Godiva red nøgen i gaderne”

Myten om den engelske adelsfrue, der smider tøjet i et oprør mod uretfærdige skatter, er blevet genfortalt i alt fra sange til film. Men var det egentlig hende selv, som stod for at indkræve skatterne?

Myten om den engelske adelsfrue, der smider tøjet i et oprør mod uretfærdige skatter, er blevet genfortalt i alt fra sange til film. Men var det egentlig hende selv, som stod for at indkræve skatterne?

Herbert Art Gallery & Museum

Baggrundshistorie: Hustru overtalte jarl ved at smide tøjet

I midten af 1000-tallet var Leofric, jarlen af Mercia, en af de mægtigste mænd i England. Men Leofric var en hård leder, som beskattede sine undersåtter voldsomt, ikke mindst dem i byen Coventry, som jarlen selv har grundlagt. Evig og altid tiggede hans hustru, lady Godiva, ham om at sænke skatterne, men han afviste hendes bønner.

Til sidst besluttede Leofric at lukke munden på hende med en helt uhørt byttehandel:

“Ikke før du rider nøgen igennem Coventrys gader, vil jeg ændre på noget som helst”.

Et af Coventrys vartegn er det store lady Godiva-ur, hvor den nøgne kvinde rider forbi hver time og bliver beluret af Tom.

© Andrew Paterson/Imageselect

Godiva tog sin mand på ordet og udsendte en proklamation, hvori hun bad alle borgerne om at blive inden døre og lukke skodderne for deres vinduer. Herefter red hun nøgen igennem byen, kun dækket af sit lange hår.

Der var dog én mand, en skrædder ved navn Tom, som ikke kunne dy sig for at kigge på den nøgne adelsdame. Ifølge legenden blev han øjeblikkeligt blind og siden kendt som “Peeping Tom” (Belurende Tom).

Efter at Godiva havde udvist en imponerende viljestyrke og sin villighed til at ofre sig for Coventrys borgere, kunne Leofric ikke gøre andet end at holde sit ord og sænke skatten.

Historien om lady Godiva er en af de kendteste fra Englands middelalder, men fyldt med usikre elementer: Hvorfor skildres Coventry som en storby, når der kun boede 70 familier? Og hvorfor skulle Godiva bede sin mand om at sænke skatten, når det i realiteten var hende, der stod for at opkræve den?

Video: Lady Godiva nævnes bl.a. i Queens hit “Don’t Stop Me Now”

© Shutterstock

  • Godiva og hendes mand, Leofric, er virkelige, historiske personer, som er velbeskrevne i kilderne. Hendes gavmildhed over for især kirken og klostrene nævnes ofte.

  • Ifølge historikeren Joan Lancaster er myten om lady Godivas ridt blevet fortalt i Coventry i 1100-tallet. Den byggede på en kollektiv hukommelse om hendes gavmildhed og hjælp til byen.

  • Andre mener, at myten har rod i et hedensk frugtbarhedsritual, hvor en maj-dronning blev ført nøgen til gudinden Cofas træ. Bynavnet Coventry stammer sandsynligvis fra “Cofa’s tree”. Historien om Godiva kan være blevet blandet sammen med den hedenske tradition.

Shutterstock
© Shutterstock

  • Leofric beskrives sjældent som en uretfærdig jarl i kilderne, og forholdet mellem ham og Godiva synes ligeværdigt. Hun var en af Englands rigeste kvinder og ejede selv store landområder. Godiva havde bl.a. ret til at opkræve skatter i Coventry, og hun har derfor selv kunnet sænke skatterne, hvis hun mente, at borgerne led under byrden.

  • Myten blev først nedskrevet i 1200-tallet, omkring 200 år efter at begivenhederne angiveligt fandt sted. Den er nævnt i mange middelalderskrifter, men beretningerne varierer meget fra hinanden.

  • Historien om “Peeping Tom” har utvivlsomt intet hold i virkeligheden. Den opstod først i 1700-tallet, men vandt hurtigt indpas.

Konklusion: Adelsfrue red ikke nøgen igennem byen

Myten om Godivas nøgenridning holder ikke ved nærmere eftersyn; fx skildres hun altid som en ung kvinde, men eftersom hun blev født i 990, og Coventry blev grundlagt i 1043, må hun ca. have været 53 år gammel.

Men myten kan være opstået, fordi hun hjalp på anden vis. Godiva stod ganske vist for at opkræve skatter i Coventry, men byen skulle også betale den forhadte skat, heregeld, der finansierede kongens hær. I 1041 blev byen Worcester brændt ned til grunden, fordi borgerne nægtede at betale.

Nogle historikere mener, at Godiva betalte denne skat af egen lomme for at undgå, at Coventry led samme skæbne.

Historien om hendes gavmildhed kan siden være blevet blandet sammen med frugtbarheds-ritualet fra hedensk tid.

MYTEKNUSERNES DOM: Historien er blevet fordrejet i århundreder.