Massegrav viser pestens hærgen på landet
Da den sorte død i 1348 nåede England, udryddede pandemien helt op imod halvdelen af befolkningen. Pesten hærgede især de store byer, hvor folk boede tæt.
Nu har arkæologer imidlertid afdækket en massegrav, der beviser, at epidemien også ramte landbefolkningen i uhyggeligt omfang.
Graven blev fundet i en øde del af Lincolnshire, da arkæologer i 2013 undersøgte ruinerne af et munkekloster nær byen Immingham.
Gravlagt med få dages mellemrum
Under udgravningerne fandt arkæologerne 48 mænd, kvinder og børn, som var blevet lagt side om side i massegraven med få dages mellemrum. DNA-analyser afslørede, at skeletterne alle havde spor efter pest-bakterien, Yersinia pestis.
I udgravningsrapporten, som netop er offentliggjort, skriver forskerne, at blandingen af mænd og kvinder viser, at de døde kom fra lokalsamfundet og ikke munkeklostret.
De 48 døde var lagt nænsomt i graven. Hver person var sandsynligvis indhyllet i et svøb.
De døde var i alle aldre
Arkæologerne fandt kvinder, mænd og børn i stort set alle aldre i massegraven.
-
Børn
Børn udgjorde størstedelen af de døde i massegraven. 27 af de i alt 48 skeletter – svarende til 56 pct. – tilhørte børn i alderen 1-17 år. Til gengæld fandt arkæologerne ingen skeletter af småbørn, der var under ét år gamle. Det kan dog skyldes, at de meget små knogler er forsvundet med tiden.
-
Voksne
Voksne i alderen 26-45 år udgjorde omkring 21 pct. af de udgravede. At også denne aldersgruppe, som normalt er mest modstandsdygtig over for sygdom, er så rigt repræsenteret, viser, at den sorte død ramte alle.
-
Ældre voksne
Ældre i alderen 45 år og opefter udgjorde kun lidt under 15 pct. af de døde.
Ifølge arkæologen Hugh Willmott fra universitetet i Sheffield er det første gang, at forskerne har fundet en pest-massegrav i et landdistrikt. Derfor er fundet meget vigtigt.
Udgravningen knuser myte
“Traditionelt har det været antaget, at landdistrikterne med deres mindre befolkninger var bedre rustet til at klare de døde”, forklarer arkæologen til britiske medier.
Ifølge Willmott viser massegraven, at det normale begravelsessystem brød sammen, da pesten kom.
Under udgravningerne fandt arkæologerne i alt 48 skeletter lagt i otte rækker i en massegrav på 10 gange 15 meter. Forskelligheder i rækkernes indbyrdes højde tyder ifølge arkæologerne på, at graven blev fyldt op i løbet af flere dage. De døde fik ingen personlige ejendele med i graven. Arkæologerne har kun fundet et bæltespænde, som sandsynligvis er røget i graven ved en fejl.
“Folk kunne ikke blive begravet på sognets kirkegård – måske var præsten eller graveren død – så man henvendte sig i stedet til klostret”.
Udgravningerne viser dog også at midt i en katastrofe, så forsøgte folk at give de døde en værdig begravelse ved at indhylle ligene i et svøb og forsigtigt gravlægge dem i rækker.
