Da den sorte død i 1348 nåede England, udryddede pandemien helt op imod halvdelen af befolkningen. Pesten hærgede især de store byer, hvor folk boede tæt.
Nu har arkæologer imidlertid afdækket en massegrav, der beviser, at epidemien også ramte landbefolkningen i uhyggeligt omfang.
Graven blev fundet i en øde del af Lincolnshire, da arkæologer i 2013 undersøgte ruinerne af et munkekloster nær byen Immingham.
Gravlagt med få dages mellemrum
Under udgravningerne fandt arkæologerne 48 mænd, kvinder og børn, som var blevet lagt side om side i massegraven med få dages mellemrum. DNA-analyser afslørede, at skeletterne alle havde spor efter pest-bakterien, Yersinia pestis.
I udgravningsrapporten, som netop er offentliggjort, skriver forskerne, at blandingen af mænd og kvinder viser, at de døde kom fra lokalsamfundet og ikke munkeklostret.
Ifølge arkæologen Hugh Willmott fra universitetet i Sheffield er det første gang, at forskerne har fundet en pest-massegrav i et landdistrikt. Derfor er fundet meget vigtigt.
Udgravningen knuser myte
“Traditionelt har det været antaget, at landdistrikterne med deres mindre befolkninger var bedre rustet til at klare de døde”, forklarer arkæologen til britiske medier.
Ifølge Willmott viser massegraven, at det normale begravelsessystem brød sammen, da pesten kom.
“Folk kunne ikke blive begravet på sognets kirkegård – måske var præsten eller graveren død – så man henvendte sig i stedet til klostret”.
Udgravningerne viser dog også at midt i en katastrofe, så forsøgte folk at give de døde en værdig begravelse ved at indhylle ligene i et svøb og forsigtigt gravlægge dem i rækker.