Farvel til den mørke middelalder: Utugten florerede overalt

Kirken blev brugt til unævnelige aktiviteter

Befolkningen boede tæt, og private soveværelser fandtes kun i de adeliges boliger, så når hele familier sov i samme rum, havde forældrene svært ved at finde et godt og uforstyrret sted til elskov.

Derfor tyede mange ægtepar og elskende til kirken, som stod tom meget af dagen.

Den amerikanske middelalder-ekspert Ruth Mazo Karras mener sågar, at kirken var datidens svar på bilens bagsæde, hvor millioner af hendes landsmænd i nyere tid har fået deres seksuelle debut.

Naturligvis så præsterne strengt på utugt i kirken.

Da to elskende blev taget på fersk gerning, bandt menigheden manden og kvinden sammen “som hunde” og hånede forbryderne, lyder en beretning.

Husmødre krævede elskov

Mange forestiller sig, at kvinder var kyske og arbejdsomme hustruer i middelalderen, mens mænd tog initiativet, når det gjaldt kødelige lyster.

Meget tyder på, at det billede er helt forkert.

En fransk fabel fra 1100-tallet fortæller fx historien om en fiskers hustru, som kræver så meget af ham i ægtesengen, at han fortvivlet udbryder:

“Jeg presser mig selv til at gøre, hvad jeg skal, for din skyld. Klæder er ikke nok til at få en hustrus kærlighed, det afhænger af elskov”.

Eksotiske krydderier var middelalderens Viagra

Selvom mænd ifølge middelalderens tankegods var født med en umættelig lyst, måtte nogle alligevel have medicinsk hjælp for at kunne gennemføre kønsakten. Lærde udviklede derfor et væld af potensmidler.

Den højt anerkendte arabiske videnskabsmand Ahmed Ibn al-Jazzar fra Tunesien anbefalede for eksempel i 900-tallet:

“Stød en halv dirham (cirka halvandet gram, red.) nellike, og drik pulveret i komælk. Eller læg et stykke galangarod i munden, og du vil opleve en kraftig erektion”, lovede tuneseren.

Oversættelser af al-Jazzars værk “Den Rejsendes Proviant og den Fastboendes Føde” blev via maurerne i Spanien kendt i Europa, hvor bogen blev en bestseller.

Værket var spækket med tips og opskrifter, som skulle få begæret til at gløde, og blandt de gennemgående potensmidler var ingefær, kanel, peber og andre krydderier.

Ifølge al-Jazzars skrifter var urter dog ikke nok til at sikre et godt sexliv – romantik var mindst lige så vigtig:

“Kærlige ord, at vise passion, kys på kinderne, flettede fingre, slikken med tungen, glæde over synet af den elskede og at udtrykke følelser til den elskede” var en del af hemmeligheden bag den utrættelige elsker, forsikrede al-Jazzar.

Frække forestillinger trak stort publikum

Teaterstykket “Le Chevalier qui fit les cons parler” (ridderen, som fik kusser til at tale) opnåede stor popularitet i 1200-tallets Frankrig.

Fabliau hed en dristig form for teater, som omrejsende gøglere optrådte med i middelalderens Frankrig. De populære stykker på muntre vers rummede altid masser af lummer komik.

En fabliau om en ridder, som kunne tale med kvinders underliv, tager sin begyndelse, da en fattig ridder ser tre nøgne elverkvinder bade i en kilde.

Deres tøj er netop blevet stjålet, men ridderen indhenter skurken, og som tak skænker elverne helten en gave: evnen til at få kusser til at tale. Og hvis ikke kvindens skede kan, vil bagdelen svare på dens vegne.

Ridderen søger husly på et slot, og slotsfruen sender en afklædt tjenestepige ind til ham om natten. Ridderen beslutter sig for at afprøve sine nye evner, og pigens kusse svarer prompte.

Da den chokerede tjenestepige fortæller om ridderens utrolige evne, udlover slotsfruen 40 sølvmønter, hvis ridderen kan få hendes adelige kusse til at tale.

I smug stopper hun et stykke stof op i sit skød, men til publikums store fornøjelse svarer hendes bagdel da:

“Kussen kan ikke tale, da dens mund og hals er fuld. Jeg tror, at de er stoppet med stof gjort af bomuld”.

Bøger var proppet med sjofle tegninger

Med regler og straffe forsøgte kirken at tøjle vellysten, men fantasiens verden kunne ingen lægge bånd på.

I bogkunsten sneg utugt og nøgenhed sig ind overalt – romaner, salmebøger, ja selv Biblen blev illustreret med utallige vovede billeder.

Før trykpressens opfindelse blev bøger kopieret i hånden af munke.

Det langsommelige arbejde kedede dem åbenbart så meget, at munkene jævnligt lod fantasien få frit løb i sidernes margin. Her tegnede de fx nøgne præster og penisformede dyr og frugter.

Kondom skulle beskytte præsterne

I begyndelsen af 1500-tallet hærgede en syfilisepidemi, som afslørede den katolske kirkes hykleri.

Officielt levede alle kirkens præster i cølibat, men rosa syfilis-udslæt på hænder og i ansigt afslørede ubarmhjertigt, at præster, kardinaler og sågar pave Julius 2. syndede.

Den italienske læge Gabriele Falloppio (1523-1562) satte sig for at udvikle et kondom til at stoppe sygdommens skammelige hærgen blandt kirkens folk.

1. Et hylster af linnedklæde udgjorde kondomet.
2. For at få det til at blive siddende blev kondomet bundet fast til penis med et bånd.
3. Klædet blev vædet i kemikalier, som skulle tørre ind, før kondomet blev brugt.

Fornem adelsfrue anbefaler: “Sådan bliver du jomfru igen”

I middelalderen skulle kvinder forblive jomfruer indtil deres bryllupsnat, men langtfra alle levede op til kirkens strenge idealer.

Havde en kvinde mistet sin mødom, før hun blev forlovet, var alt håb dog ikke ude.

Hertuginden af de italienske byer Forlí og Imola, Catharina Sforza, afslørede i sin bog “Eksperimenter”, hvordan kvinder kunne genskabe den bristede mødom, så de fortsat kunne kalde sig jomfru: Destillér vand og salvie, og smør væsken i skeden gentagne gange.

“Du vil se den blive så snæver, at du selv vil beundre den”, lovede adelskvinden.

Sexskandaler fældede munke

Munke og nonner havde svoret at være kyske hele livet, alligevel udgjorde forbudte lyster i hele middelalderen et alvorligt problem for den romerskkatolske kirke.

I et ophedet øjeblik glemte munke, præster og nonner alt om kyskhedsløfter og lod sig rive med.

Præster havde sex med lokale kvinder, muntrede sig med andre præster eller forgreb sig på unge drenge. Nonner lå i med nonner – eller munke, så nonnedragten pludselig fik en mistænkelig bule.

Hvor galt det kunne gå, viste Missenden Kloster 60 km nordvest for London.

I årene 1430 til 1531 udførte skiftende biskopper hele 315 inspektioner, som jagtede syndere i egne rækker. Inspektionerne førte til, at 76 munke og nonner blev dømt – typisk for at have brudt deres cølibat.

Særligt i 1531 blev Missenden rystet af skandaler. Dette år hidkaldte munkene selv biskoppens undersøger, fordi de var oprørte over præsten John Slyhurst.

Ifølge anklagerne forbrød Slyhurst sig seksuelt mod en knægt fra lokalområdet. Biskoppens undersøger sendte den fordærvede præst i fængsel på livstid og forbød fremover drenge at besøge munkenes sovesale og private celler.

Trækkerdreng foretrak præster

Da den prostituerede John Rykener i 1395 blev taget på fersk gerning, var det ikke med bukserne nede, men skørtet oppe.

Englænderen var klædt ud som kvinde og i gang med at betjene en mandlig kunde i London.

Under den efterfølgende retssag forklarede Rykener, at han – udklædt som kvinde – “oftere betjente præster end andre mænd, fordi de betalte ham bedre”.

I skikkelse af mand havde Rykener i øvrigt stribevis af nonner som kunder.