Farseret påfugl, svane i sovs og vildsvin på spid. Middelalderens konger levede godt, tænker de fleste nok. Men forskere fra University of Cambridge og University of Edinburgh piller nu ved myten.
Forskerne undersøgte knoglerne fra 2.023 skeletter fundet i grave fra 400-tallet e.Kr. og frem til 1000-tallet. Forventningen lød, at siden de angelsaksiske konger og adelige havde mæsket sig i kød, ville deres knogler vise spor af eksempelvis sygdommen urinsyregigt, som et tårnhøjt indtag af protein kan medføre.
Men forskerne blev overraskede. Knogler fra såvel de riges som de fattiges grave var stort set lige sunde. Både kongen og hans undersåtter lod til at have spist nogenlunde den samme kost.
En af middelalderens vællinger blev kaldt Frumenty og bestod af hvedekerner kogt i mælk. Konger fik retten smagt til med mandler og honning.
Alle spiste sundere
Gamle bøger beskriver ellers overdådige banketter med masser af kød på bordet. Men middelalderens royale festmiddage var få, mener forskerholdet.
“De isotopiske beviser fortæller os, at diæten i denne periode var meget mere ens på tværs af sociale skel, end vi hidtil har troet. Vi kan nu se, at folk har levet af brød med små mængder kød og ost. Og det har spist grød bestående af porrer og korn med en smule kød i”, forklarer bioarkæolog Sam Leggett fra University of Edinburgh.