I 1054 e.Kr. så Jordens befolkning noget forunderligt. På himlen skinnede en stjerne så klart, at den 23 dage i træk kunne ses fra solopgang til solnedgang. Om natten var den synlig i endnu længere tid, for der var tale om en supernova – en stjerne, der 6.500 lysår væk eksploderede og brændt ud.
Supernovaen blev iagttaget flere steder i verden. En kinesisk krønikeskriver noterede sig fx samme år:
“En gæstestjerne er dukket op. Over stjernen er der et svagt gult skær”.
Synet rokkede så meget ved Kirkens dogmer, at al omtale tilsyneladende blev forbudt i den kristne verden. Men en byzantinsk videnskabsmand gjorde i hemmelighed oprør, mener et forskerhold med deltagere fra universiteter i Australien, Sydafrika og Serbien:
På en guldmønt fra 1054, fik han tilføjet supernovaen.