Mønt fra middelalderen rummer protest mod kirken

Mindet om et fantastisk himmellegeme skal bevares, må en vred videnskabsmand have tænkt. For 968 år siden trodsede han kirkens strenge censur.

Mindet om et fantastisk himmellegeme skal bevares, må en vred videnskabsmand have tænkt. For 968 år siden trodsede han kirkens strenge censur.

cngcoins.com/ Filipovic et al.

I 1054 e.Kr. så Jordens befolkning noget forunderligt. På himlen skinnede en stjerne så klart, at den 23 dage i træk kunne ses fra solopgang til solnedgang. Om natten var den synlig i endnu længere tid, for der var tale om en supernova – en stjerne, der 6.500 lysår væk eksploderede og brændt ud.

Supernovaen blev iagttaget flere steder i verden. En kinesisk krønikeskriver noterede sig fx samme år:

“En gæstestjerne er dukket op. Over stjernen er der et svagt gult skær”.

Synet rokkede så meget ved Kirkens dogmer, at al omtale tilsyneladende blev forbudt i den kristne verden. Men en byzantinsk videnskabsmand i hemmelighed gjorde oprør, mener et forskerhold med deltagere fra universiteter i Australien, Sydafrika og Serbien:

På en guldmønt fra 1054, fik han tilføjet supernovaen.

Under Konstantin 9. (til venstre for Jesus) blev den kristne kirke splittet, da Paven i Rom lyste patriarken i Konstantinopel i band. Andre forskere hævder, at de to stjerner på mønter fra 1054 e.Kr. i virkeligheden illustrerer denne splittelse.

© Myrabella

Himmelfænomen blev fortiet

Mønter af den byzantinske kejser Konstantin 9. Monomachos (1042-1055) havde indtil da været forsynet med blot en enkelt stjerne. Men guldmønter fremstillet i supernova-året viser pludselig to stjerner.

Forskerne opdagede også, at størrelsen på den ekstra stjerne blev mindre på senere mønter, efterhånden som supernovaen blev sværere at se.

”Måske var det en måde for en udspekuleret astronom ved universitetet i Konstantinopel at fejre begivenheden. Han brugte en kode – en præget mønt”, skriver forskergruppen i deres rapport.