Store dele af Europa blev i midten af 1300-tallet hærget af pesten, som lagde hele regioner øde.
Nu afslører prøver fra polske moser imidlertid, at den store dræber stort set gik helt uden om Polen.
Opdagelsen kommer, efter at forskere har undersøgt boreprøver fra tre forskellige moseområder i Polen.
Moserne er et pollenarkiv
Som et gigantisk arkiv har moserne gennem årtusinder lagret sediment, heriblandt frø og pollen fra nær og fjern.
Ved at tage en boreprøve og undersøge indholdet af pollen i de forskellige lag er det lykkedes forskerne at kortlægge, hvilke planter, træer og afgrøder der voksede i nærheden af moserne på forskellige tidspunkter i historien.
Ifølge historikeren Piotr Guzowski fra Bialystoks universitet lykkedes det forskerne at identificere de moselag, som stammer fra tiden, hvor pesten hærgede.
“I de borekerner, vi hidtil har undersøgt, har vi ikke registreret en nedgang i antallet af pollen fra kornsorter, ukrudt eller andre planter, som kan relateres til menneskelig aktivitet.
Det betyder, at der ikke fandt en affolkning sted”, forklarer Guzowski.
Svensk invasion kostede dyrt
Resultatet understøtter dermed de historikere, som mener, at pesten stort set ikke ramte Polen.
Til gengæld viser undersøgelserne, at den svenske konges invasion af landet i midten af 1600-tallet havde store konsekvenser for Polens bønder.
Markerne blev forladt, og i stedet for korn-pollen har forskerne fundet pollen fra de fyrretræer, som bredte sig på de udyrkede marker.