Nonne forfalskede sin egen død
Undersøgelser af en ærkebiskops uoversatte register har ført til historien om middelalder-nonnen Joan. Hun var så interesseret i at slippe væk fra sit kloster, at hun forfalskede sin egen død, ved at bruge en dukke der lignede hende på en prik.
Historien om nonnen udspiller sig i notitser i marginen af ærkebiskoppens register over sine gøremål.
Et hold middelalderhistorikere har fundet bevis på, at en nonne fra 1300-tallet skabte en menneskedukke for at flygte fra sit kloster.
Historikerne var i gang med at oversætte, undersøge og indeksere ærkebiskoppen i Yorks registre fra 1304-1405, da de faldt over den usædvanlige historie.
Dukke snød hele klosteret
Historien er nedfældet i 1318 af William Melton, der var ærkebiskop fra 1317-1340. Han skriver til dekanen af Beverly (mindre by ca. 50 km fra York) og fortæller historien om nonnen Joan, der er flygtet fra Skt. Clemens klosteret og nu muligvis er ankommet til Beverly.
“På frækkeste vis har hun kastet både religionens sømmelighed og hendes køns beskedenhed fuldkommen væk”, skriver den rasende biskop til sin kollega.
Melton beskriver, hvordan Joan først spillede syg og til sidst forfalskede sin død ved at skabe en dukke, “der lignede hende selv”, sammen med flere medskyldige. Hendes medsammensvorne kan endda have været andre nonner. Dukken endte nemlig med, at blive acceperet som Joans lig og blev begravet i klosterets hellige jord.
Var mere interesseret i de kødelige lyster
Hvordan Joan blev afsløret, eller hvad hendes videre skæbne var, kommer Melton ikke ind på, men han konstaterer, at hun: “arrogant vendte sig mod de kødelige lyster og væk fra fattigdom og lydighed.”
Senere på året vil historikernes oversættelser af registrene blive frit tilgængelige på en afgren af York Universitets hjemmeside