I et banbrydende nyt studie udført af et hold forskere fra Salerno Universitet med speciale i medicin og sundhed, er middelalderens skønhedsprodukter og hudpleje blevet afdækket igennem en af samtidens mest respekterede og anerkendte tekster.
Forskere har gennemgået teksten De ornatu mulierum (“Om kvinders kosmetik”) skrevet i 1100-tallets Italien, som er fyldt med råd til kvinder om, hvordan de kunne forbedre deres udseende.
Forskerne har konkluderet, at i mere end 40 tilfælde beskriver bogen brug af urter, mineraler og dyreprodukter til hud- og hårpleje, som stadigvæk bruges til præcis det samme her 900 år efter.
Mange historikere har ellers tidligere været skeptiske over for effekten af tekstens ingredienser og behandlingsmetoder, men nyere forskning inden for lægemidler støtter op om de positive sundhedsmæssige virkninger.
Det samlede værk “Trotula” var meget populært i middelalderen og har overlevet i mere end 100 udgaver på mange forskellige sprog.
Naturprodukter bruges stadig
Traditionelt blev De ornatu mulierum solgt sammen med Liber de sinthomatibus mulierum (“Om kvinders tilstand”) og De curis mulierum (“Om behandlingsformer til kvinder”) i et samlet værk kaldet “Trotula”.
“Trotula” satte et vigtigt fokus på kvinders behov og blev solgt i hele Europa fra Spanien til Polen. Alle teksterne tilskrives traditionelt den kvindelige læge Trotula de Ruggiero, men forskning har vist, at hun sandsynligvis blot skrev bogen om særlige medicinske behandlingsformer til kvinder.
Se et bud på en morgenrutine i middelalderen her:
Ikke desto mindre slår det nye studie fast, at de kosmetiske og sundshedsmæssige behandlinger i teksten ligger på et højt niveau og må været blevet gennemprøvet adskillige gange.
Fx foreslår teksten at rense ansigtet vha. af et pulver lavet af hestebønner. I dag anvendes hestebønner i produkter, der beskytter mod bylder, udslæt og vorter. “Trotula” fortæller også, at æggeblommer er gode at bruge, hvis der er behov for at lysne og styrke håret. I dag betragtes æggeblommer som nyttigt til at nære beskadiget hår.
Nogle af behandlingsmetoderne er særdeles omfattende. Én bygger på en særlig olie baseret på vinsyre, der har en blødgørende og udglattende effekt. Den såkaldte “tartarolie” var ikke et simpelt produkt, men krævede fire dages arbejde, hvor en sammenblanding af bl.a. eddike og olie skulle opvarmes i jernkar.
I studiet beskriver forskerne behandlingsformen med den komplicerede olie, som minder meget en nutidig hudcreme:
“Trotula anbefaler at påføre tartarolie om natten på grund af dens fedtholdighed. Det skal gøres i mindst syv nætter, men særlig tør hud kan kræve forlænget behandling i op til 15 dage. Om morgenen skal huden vaskes med vand og stivelse.”
Også i dag indeholder produkter til tør hud ofte denne kombination af vinsyre og eddike.
Forskerne konkluderer til slut, at hudplejen i teksten har et meget moderne udgangspunkt, da det slås fast, at ikke alle produkter vil være gode til alle mennesker.
Ligesom kosmetologer arbejder i dag, vidste forfatteren fra 1100-tallet, at forskellige hudtyper havde brug for forskellig behandling.